Landbruget vandt - vandmiljøet tabte

Men beslutningen er også et nederlag for Karen Ellemann (V). Med onsdagens beslutning om at udskyde store dele af kvælstof-indsatsen til efter 2015 bøjer miljøministeren sig for protester fra både landbruget og hendes egne partifæller. Og går stik imod, hvad hun tidligere har sagt og kæmpet for.

Da regeringen og Dansk Folkeparti sidste år forhandlede Grøn Vækst 2.0, var det Ellemann, som fastholdt, at målet stadig skulle være en reduktion på 19.000 ton kvælstof i 2015. En målsætning hun har gentaget igen og igen. Nu har hun bøjet sig. Målet er nu 9.000 ton inden 2015 - resten skal først nås inden 2027.

"Det er helt klart, at Karen Ellemann har bøjet sig. Hun er har været under stort pres, fordi hun har håndteret sagen så dårligt, så det var kun et spørgsmål om tid, før hun måtte give efter," siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, der glæder sig over udsættelsen.

"Vi har hele tiden ønsket at bruge alle planperioderne frem til 2027, så dansk landbrug kan konkurrere på lige fod med andre lande," siger han.

Radikales miljøordfører, Johs. Poulsen, mener, at beslutningen er regeringens endelige knæfald for landbruget, og at fødevareministeren nu de facto har overtaget miljøpolitikken. Samme opfattelse har Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov.

"Ellemann er blevet banket på plads. Hun er en svag minister, der har bøjet sig for landmændene," siger hun.

Selv afviser Karen Ellemann, at hun har bøjet sig.

"Da vi forhandlede Grøn Vækst 2.0, havde Landbrug & Fødevarer et ønske om, at vi så på, hvad man gør i vores nabolande. Det har vi nu undersøgt, og derfor siger jeg nu, at vi ikke skal skynde os dobbelt så meget på den halve tid i Danmark, for det vil skade vores konkurrencesituation. De andre lande bruger længere tid, og derfor må vi også anvende flere planperioder," siger hun til Altinget.

Vandmiljø taber
Kvælstofreduktionen skal hjælpe med at forbedre tilstanden i vandmiljøet, der er under hårdt pres. Målet er at opfylde vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand. På DMU fastslår forskningschef Bo Riemann, at udsættelsen af kravene vil påvirke vandmiljøet.

"Udledningen af næringsstoffer er en af de vigtigste faktorer, der spiller ind på  miljø- og naturkvaliteten i havet. På den netop afholdte biodiversitetskonference så vi, at livets mangfoldighed i havet rasler ned. Systemet er under hårdt pres, og det er blandt andet på grund af næringsstofferne, så når man ikke reducerer belastningen på de marine økosystemer, så vil det selvfølgelig have en påvirkning," siger han og peger på, at klimaforandringer og overfiskeri meget vel kan betyde, at der er behov for yderligere tiltag for at forbedre vandmiljøet.

Miljøministeren mener ikke, at beslutningen vil påvirke miljøet.

"Det er et krav, at vandkvaliteten ikke må forværres. Med de 9.000 ton, som vi tager fat på i vandplanerne, opnår vi en forbedret vandtilstand. Det er initiativer, som har en effekt," siger hun.

Men vil forbedringerne nu komme langsommere?

"Det skal jeg ikke gøre mig til tekniker over. Det formoder jeg ikke," siger Karen Ellemann.

Glæde i landbruget
Med beslutningen om at udskyde reduktionen af de 10.000 ton kvælstof til efter 2015 imødekommer miljøministeren en voldsom kritik fra landbruget, som har argumenteret for, at de danske krav var så skrappe, at de ville forringe dansk landbrugs konkurrence-evne med tab af arbejdspladser og eksport til følge.

På grund af landbrugets kritik besluttede regeringen at undersøge, hvordan andre lande implementerer vandrammedirektivet. Det er dette arbejde, som nu er afsluttet, og som har fået miljøministeren til at udskyde indsatsen. Analysen viser, at Danmark med de nye krav leverer en mindre reduktion end Slesvig-Holsten, men en større end Holland.

I Landbrug & Fødevarer er direktør Niels Peter Nørring tilfreds.

"Det er meget positivt, at ministeren nu har valgt at bruge alle tre planperioder frem til 2027. Vi er tilfredse med, at regeringen lytter til vores protester, så vi ikke forringer konkurrencevilkårene yderligere for vores erhverv. Nu har man tid til at få det faglige grundlag 100 procent på plads, så vi kan sikre både natur, miljø og et konkurrencestærkt landbrug, der bidrager til samfundsøkonomien," siger han og understreger, at dansk landbrug allerede har halveret udledningen af kvælstof.

Større krav efter 2015
Med Ellemanns beslutning skal landbruget nu reducere kvælstof-udledningen med 9.000 ton inden 2015. SF's miljøordfører, Steen Gade, påpeger, at det er samme krav, som skulle have været leveret i 2009 ad frivillighedens vej i den fejlslagne Vandmiljøplan III.

"Nu lover regeringen at gøre det i 2015, som skulle have været gjort for længst. Det er udsættelse på udsættelse på udsættelse af den indsats, som skulle forbedre vores vandmiljø," siger han.

Steen Gade understreger, at en reduktion på 19.000 ton inden 2027 ifølge Miljøministeriet egne beregninger ikke er nok til at opfylde vandrammedirektivet.

Det skyldes, at ministeriet indtil nu har set bort fra den indsats, der skal laves i de såkaldte V3-områder - som primært er de åbne farvande - fordi man endnu ikke har nok viden om tilstanden i disse områder. Desuden har man set bort fra indsatsen, der skal gøres for at imødegå klimaforandringerne.

Også Ellemann selv har tidligere sagt, at de 19.000 ton kun er begyndelsen:
"De 19.000 ton er ikke nok til opfylde EU's vandrammedirektiv. Det er det første store skridt på vejen, men der er stadig V3-områder, hvor indsatsen ikke er identificeret endnu," sagde hun på et samråd sidste forår.

Nu ønsker Karen Ellemann ikke at forholde sig til indsatsen i V3-områderne.

"Vi kender ikke indsatsen i forhold til V3-områderne, så det er for tidligt at sige, hvad der skal ske," siger hun.

Så efter 2015 skal man måske reducere med mere end 10.000 ton, hvis der også skal gøres en indsats i V3-områderne?

"Man kan gætte på både det ene og det andet. Vi kender udfordringen med de 19.000 ton, men det er kun gisninger at tale om, hvad der skal til i V3-områderne. Men helt overordnet er opgaven den bundne at skabe god økologisk tilstand i vandløbene," siger hun.

En af de eksperter, der har arbejdet meget med vandrammedirektivet, seniorforsker Brian Jacobsen fra Fødevareøkonomisk Institut, KU, påpeger, at der efter 2015 skal laves en plan for indsatsen i V3-områderne.

"De har indtil nu ikke har haft de samme reduktionskrav i vandplanerne som andre oplande. Der vil i anden planperiode også være mulighed for at vurdere, om reduktionskravet på 19.000 ton kvælstof er det rigtige krav," siger han.

Sag i EU
Danmarks Naturfredningsforening er overbevist om, at Danmark nu ikke kan leve op til Vandrammedirektivet, og derfor klager foreningen over regeringens planer.

"Vi mener ikke, at Danmark kan leve op til direktivet, men nu må regeringen redegøre for, hvad man vil gøre," siger foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Men miljøministeren mener, at det er for tidligt at afgøre, om Danmark kan leve op til kravene.

"Kommissionen vurderer nu, om planerne er der. Først fra 2013 går Kommissionen ind og vurderer indholdet af planerne, og ser på, om vi får god økologisk tilstand. Derfor kan ingen med rette i dag sige, om vi leverer den gode økologiske kvalitet," siger Ellemann.

Påvirker ikke vandplaner
Miljøministerens udsættelse berører ikke umiddelbart de vandplaner, som i øjeblikket er i høring, fordi de planer kun adresserer de 9.000 ton kvælstof.

Men det er langtfra sikkert, at den indsats står fast. I hvert fald er Jørn Dohrmann ikke overbevist om, at de 9.000 ton er det rette mål.

"Jeg er stærkt kritisk over for de 9.000 ton. Er det det rigtige tal, eller skyldes det Miljøministeriets lemfældige omgang med tal. Det må vi have undersøgt, så vi ikke stiller skrappere krav, end andre lande gør," siger han.

Brian Jacobsen understreger, at en reduktion på 9.000 ton også er en udfordring. "Man skal ikke tro, at 9.000 ton ude i vandmiljøet frem til 2015 er en nem opgave. Det tager tid," siger han.

I oppositionen fastholder SF og Socialdemokraterne, at de vil kræve en reduktion på 19.000 ton kvælstof inden 2015, hvis de vinder det kommende valg.