Landbrugsreformen er faldet på plads

Reformen af EU's landbrugsstøtte er langt om længe faldet på plads.

Det står klart, efter Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet onsdag eftermiddag nåede til enighed om reformen, der skal gælde fra 2014-2020, og som har et budget på godt 2.700 milliarder kroner.

"Vi giver den fælles landbrugspolitik en ny kurs, som er mere retfærdig, grøn og effektiv. Der er tale om et paradigmeskift for EU's landbrugspolitik," siger landbrugskommissær Dacian Cioloş.

Reformen har været mere end halvandet år undervejs, og der var til det sidste usikkerhed om, hvorvidt Kommissionen, medlemslandene og europaparlamentarikerne overhovedet kunne nå til enighed om en aftale.

Det har især været spørgsmålet om, hvor grøn landbrugsstøtten skulle være, som har skilt parterne fra hinanden. Derudover har der også været politisk uenighed om, hvordan støttekronerne fremadrettet skulle fordeles internt i landene samt størrelsen på det samlede landbrugsbudget.

Ingen perfekt reform
Natten til onsdag blev medlemslandenes 27 landbrugsministre så enige om reformen, og onsdag eftermiddag sagde Europa-Parlamentets landbrugsudvalg også ja til aftalen.

Vi er blevet enige om en ballanceret og god reform, som vi kan sælge til offentligheden, NGO'er, landmænd og andre interessenter. Det har ikke været let, og der har været ophedede og svære diskussioner. Men jeg mener, vi er nået frem til et kompromis, som giver mening

Simon Coveney
Irlands landbrugsminister

Ifølge den irske landbrugsminister Simon Coveney, der har stået i spidsen for forhandlingerne i de seneste seks måneder, er der ikke tale om nogen perfekt reform.

"Men vi er blevet enige om en ballanceret og god reform, som vi kan sælge til offentligheden, NGO'er, landmænd og andre interessenter. Det har ikke været let, og der har været ophedede og svære diskussioner. Men jeg mener, vi er nået frem til et kompromis, som giver mening," siger han.

Bred opbakning blandt parlamentarikerne
Paolo De Castro, formand for landbrugsudvalget, er også overordnet set tilfreds med reformen.

"Der er bred opbakning til reformen blandt de politiske grupper i Parlamentet, og det viser, at man er glad for det arbejde, som rapportørerne, det irske formandskab og Kommissionen har udført," siger han om reformen, som er den første, Europa-Parlamentet har haft direkte indflydelse på.

Det skyldes Lissabontraktaten fra 2009, hvor Parlamentet fik medbestemmelse på landbrugspolitikken. Før det blev landbrugspolitikken aftalt mellem Kommissionen og medlemslandene, og ændringerne har gjort forhandlingerne mere komplicerede end tidligere.

Paolo De Castro understreger dog, at parlamentarikerne først vil tage endelig stilling til reformen til efteråret, når EU's langsigtede budget er blevet godkendt, og når den endelige juridiske tekst ligger klar.

Derudover er der en række elementer af landbrugsstøtten – heriblandt spørgsmålet om capping, omfordeling mellem medlemslandene og fleksibilitet mellem søjlerne – som ligger under det langsigtede budget, og som parlamentarikerne ikke har kunnet tage stilling til.

Det ærgrer Paolo De Castro, der mener, at Parlamentet bør have medindflydelse på de elementer.

Grønt stormvejr under forhandlingerne
Et af hovedmålene med reformen har fra begyndelsen været, at landbrugsstøtten skulle sikre en grøn omstilling af det europæiske landbrug. Derudover ønskede Kommissionen at gøre op med historiske uligheder, så landmændene – både internt i de enkelte medlemslande og på tværs af EU's grænser – ville få lige meget i økonomisk støtte fra Bruxelles.

Udspillet har siden da været igennem et turbulent forhandlingsforløb, og især grønningen har været udsat for et politisk stormvejr.

Til at begynde med var der lagt op til, at 30 procent af støtten skulle være betinget af, at landmændene levede op til tre fælles miljøkrav. Kravene mødte dog hård kritik af en række medlemslande og parlamentarikere, og parterne blev derfor enige om at gøre grønningen mere fleksibel, så medlemslandene lettere kan tilpasse kravene til de hjemlige forhold.

Derudover er det kun bedrifter med mere end 15 hektar landbrugsjord, som fra 2015 skal afsætte 5 procent af deres areal til såkaldte "økologiske fokusområder". Det kan dog stige til 7 procent i 2017, hvis parterne efterfølgende bliver enige om det.

Blidere omfordeling af støttemillionerne
Den interne omfordeling i de enkelte medlemslande er heller ikke blevet så hård, som Kommissionen oprindeligt lagde op til.

I udspillet fra 2011 stod der, at der i de enkelte medlemslande skulle ske en gradvis udjævning af den direkte støtte per hektar, så alle landmændene ville få den samme støtte i 2019.

Det var flere medlemslande, heriblandt Dammark imod, da man frygtede, at det ville ramme især kvægproducenterne hårdt, da de historisk set har fået meget støtte end deres kollegaer inden for andre sektorer. I stedet er man blevet enig om en model, hvor støtten skal være 60 procent udlignet i 2019. De enkelte støttemodtagere må dog maksimalt miste 30 procent af støtten i perioden frem til 2019.

Det glæder fødevareminister Mette Gjerskov (S), som sad med ved nattens forhandlinger mellem EU's landbrugsministre.

"Jeg ved, landmændene tidligere har været bekymret for, at EU skulle gribe til topstyring af landbrugsstøtten og diktere en fordelingsnøgle internt i EU-landene, men sådan bliver det ikke, og dermed sikrer vi de danske kvægavlere ordentlige vilkår," udtalte hun tidligere på dagen i en pressemeddelelse.

Hun ærgrer sig dog over, at reformen ikke blev så grøn, som der oprindeligt var lagt op til. Derudover havde hun gerne set, at den såkaldte markedsordning, der indeholder en række regler for handel med landbrugsprodukter, var blevet taget af bordet.

"Det har været nogle tunge forhandlinger, og vi er oppe mod lande, der i realiteten ønsker landbrugsstøtten tilbage til de gamle dage med kornlagre og dumping af kød og mælk i lande uden for EU," udtalte hun.

Venstre: Landmændene får det hårdt
Hos Venstre er man ligesom ministeren glad for, at der er blevet blødt op for den interne omfordeling.

"Man har heldigvis droppet at detailstyre, hvordan landene internt fordeler støtten. Dermed har vi afværget en katastrofe for danske kvægavlere," siger parlamentariker Jens Rohde i en pressemeddelelse.

Venstre-parlamentarikeren er dog mindre tilfreds med, at der er blevet skåret i det samlede landbrugsbudget, så de danske landmænd står til at miste 1,4 milliarder kroner i støtte.

Derudover kan landmændene miste yderligere en milliard kroner, hvis den danske regering gør brug af den fleksibilitet mellem søjlerne, som der nu er blevet åbnet for. Fremover bliver det muligt at overføre 15 procent af den direkte støtte under søjle I til landdistriktsmidlerne under søjle II, og det advarer Jens Rohde imod.

"Det rammer hårdt inden for vores landbrug- og fødevaresektor, som står for 20 procent af al dansk eksport. Det her vil også få konsekvenser for økonomien og beskæftigelsen i de mange følgeerhverv, som er afhængige af vores landbrug," siger Jens Rohde, som møder opbakning fra Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Regeringen har allerede luftet idéen om at overføre en del af den direkte støtte til landdistriktsmidlerne, og det kan ifølge formand Martin Merrild føre til, at de danske landmænd kommer til at stå dårligere i forhold til deres europæiske kollegaer.

"Hvis danske politikere vælger at tage penge fra danske landmænd til andre formål, mens de øvrige medlemslande gør det modsatte, så står vi i en meget dårlig konkurrencesituation. Det kan være spørgsmål om liv eller død for de enkelte af de mest trængte landmænd," udtaler han i en pressemeddelelse.

DN: Ikke grøn nok
Derudover er Martin Merrild kritisk over de nye grønne tiltag, som ifølge erhvervsorganisationen vil føre til ekstra miljøkrav og mere bureaukrati for de danske landmænd.

Hos Liberal Alliance mener man også, at landbrugsreformen er blevet for grøn, mens Danmarks Naturfredningsforening er skuffet over, at reformen ikke er blevet mere grøn. Ifølge præsident Ella Maria Bisschop-Larsen er det nu op til den danske regering at sikre, at de få grønne redskaber, som er i reformen, rent faktisk bliver brugt.

"Fødevareminister Mette Gjerskov har kæmpet godt for det grønne, og der er da også nu skabt en reel mulighed for at give naturen et løft. Her er det helt afgørende, at naturen får mere plads, og det redskab ligger nu i støtteordningerne. Vi har derfor en klar forventning om, at de dårligste landbrugsjorder nu købes permanent ud af landbrugsdriften til gavn for naturen. Men det er den danske regering, der skal kæmpe det slag," udtaler Ella Maria Bisschop-Larsen i en pressemeddelelse.