Køb abonnement
Annonce
Om  
Anders K. Brandt
Grethe Nørtoft Saabye

Landdistrikternes Fællesråd konstituerer bestyrelse

4. februar 2020 kl. 16.09

Mandag valgte Landdistrikternes Fællesråd ny næstformand og tildelte andre udvalgspladser.

Den nye næstformand er Anders K. Brandt, som har været i bestyrelsen siden årsmødet i 2018.

Det skriver Landdistrikternes Fællesråd i en pressemeddelelse.

Anders K. Brandt har en fortid som byrådsmedlem for Enhedslisten i Sønderborg Kommune, hvor han særligt arbejdede med politiske områder inden for teknik, miljø, børn og uddannelse.

Desuden er han tidligere formand for byrådets udvalg for landdistrikter i Søborg Kommune.

"Jeg er meget beæret over at tiltræde som næstformand i Landdistrikternes Fællesråd. Jeg har præsenteret en række punkter, som kan styrke de almindelige og små landsbyer i Danmark, og som kan sætte de stærke kræfter i spil, der findes ude i landsbyerne," udtaler Anders K. Brandt i pressemeddelelsen.

Den nye næstformand blev opstillet af Sønderborg Landsbyforum. Han er uddannet lærer fra Ribe Statsseminarium, men er i dag pensioneret.

Derudover er kommunalbestyrelsesmedlem i Næstved Kommune, Charlotte Roest, tiltrådt som kommunernes repræsentant i bestyrelsen.

Ud over valget af næstformand fordelte bestyrelsen udvalgsposter på sit første møde i 2020.

Det betyder, at Steffen Damsgaard og Grethe Saabye fremover er rådets repræsentanter i Collective Impact under Realdania.

Pladsen i Dansk Erhvervs Udvalg for Turisme og Oplevelsesøkonomi overtages af John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune, mens Marcel Meijer, borgmester i Samsø Kommune, bliver medlem af Overvågningsudvalget for Regional- og Socialfonden.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026