Landets biskopper til regeringen: Drop lovforslag om prædikener på dansk

PRÆDIKEN: Det vil udsætte trossamfundene for en øget mistænkeliggørelse og skade Danmarks anseelse i udlandet, hvis en ny lov om prædikener på dansk bliver til noget, lyder advarslen til regeringen fra landets biskopper.

Placeholder image
"Den mest presserende bekymring for os er mistanken. Den mistanke, man sænker over mennesker, som ikke blot taler dansk, men også betjener sig af et andet sprog," siger biskop Peter Skov-Jakobsen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Drop et lovforslag om, at prædikener og forkyndelse skal oversættes til dansk.

Så klar er meldingen fra landets biskopper til udvalgte ministre i regeringen.

Det samlede bispekollegium i folkekirken føler en "stærk bekymring for, hvad dette lovforslag i givet fald vil betyde for såvel religionsfriheden som forholdet mellem dansktalende menigheder i dette land og de menigheder, der betjener sig af deres oprindelige modersmål". 

Det kan man læse i et brev sendt til blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) og kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S).

Fakta
Her er biskopperne bag brevet

Biskop Peter Skov-Jakobsen, Københavns stift
Biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde stift
Biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør stift
Biskop Marianne Gaarden, Lolland-Falsters stift
Biskop Tine Lindhardt, Fyens stift
Biskop Henning Toft Bro, Aalborg stift
Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus stift
Biskop Henrik Stubkjær, Viborg stift
Biskop Elof Westergaard, Ribe stift
Biskop Marianne Christiansen, Haderslev stift
Biskop Paneeraq Siegstad Munk, Grønlands stift
Biskop Jógvan Friðriksson, Færøernes stift

En lov om oversættelse vil være en stor byrde både praktisk og økonomisk, advarer biskopperne, der desuden påpeger, at regeringen i deres optik vil lægge "særlige byrder på det religiøse område" frem for eksempelvis i civilsamfundet, politik eller kulturlivet.

Det vil også skade Danmarks anseelse i omverdenen, fortsætter de. Og så "udsættes trossamfundene for en øget mistænkeliggørelse derved, at kravet om sproglig tilgængelighed kun rettes mod religiøse ytringer".

Biskop: Det skaber en mistanke
Biskoppen over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, uddyber brevet over for Altinget.

"Den mest presserende bekymring for os er mistanken. Den mistanke, man sænker over mennesker, som ikke blot taler dansk, men også betjener sig af et andet sprog," siger han.

"Vi lever i et samfund, som er præget af, at mange kommer med en bindestregsidentitet. Altså, tysk-dansk. Polsk-dansk. Tyrkisk-dansk. Dem, der lever med to kulturer. Når vi sænker en mistanke og fremmede øjne ned over dem, der taler et andet sprog, skaber man mistillid."

Læs også

Hvad siger Socialdemokratiet til kritikken fra biskopperne? Og mener regeringspartiet, at det er muligt at tage hensyn til bekymringerne, samtidig med at lovforslaget holder sig inden for grundlovens rammer? Læs hele interviewet hos Altinget Kultur.

Dokumentation

Læs hele brevet til regeringen

Til statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod, justitsminister Nick Hækkerup, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, kirkeminister Joy Mogensen, cc. politisk ordfører Jesper Petersen.

I forbindelse med forslaget til "Lov om prædikener på andre sprog end dansk" tillader vi os hermed at give udtryk for en stærk bekymring for, hvad dette lovforslag i givet fald vil betyde for såvel religionsfriheden som forholdet mellem dansktalende menigheder i dette land og de menigheder, der betjener sig af deres oprindelige modersmål.

Baggrund: Danmark er en del af et rigsfællesskab, som i sig selv omfatter tre sprog, grønlandsk, færøsk og dansk. Respekten for mindretallenes sprog i Sønderjylland og Sydslesvig, som fastslået i København-Bonn-erklæringerne, medfører bl.a. en naturlig anerkendelse af tysk som gudstjenestesprog.

Men også udover disse konstituerende forhold og endda før Grundlovens religionsfrihed har staten hidtil anerkendt, at der findes fremmedsprogede menigheder af forskellig kristen eller anden religiøs observans.

Det har været respekteret, at mennesker skal kunne høre evangeliet – eller den religiøse forkyndelse - på deres hjertesprog, og dette har på ingen måde skabt forhindringer for en positiv sameksistens.

Bekymring: Vi ser derfor med stor bekymring på udsigten til, at den danske stat nu vil fravige denne frihedstradition.

Såvel vores fælles kirkeliv som det religiøse liv generelt vil blive ramt af den planlagte lovgivning. Hvis det pålægges de ikke-dansktalende menigheder og præster, at alle prædikener skal oversættes og gøres tilgængelige på dansk, pålægger man dem en stor byrde, såvel økonomisk som praktisk.

Det bekymrer os, at man med denne lovgivning synes at ville lovgive på en måde, så der lægges særlige byrder på det religiøse område. Et krav om tilgængelighed på dansk gøres ikke gældende på det politiske område eller i civilsamfundet i øvrigt eller på det kulturelle område, skønt man må formode, at der må være det samme behov eller ønske om tilgængelighed på disse områder.

Derved bliver det religiøse område udsondret som et særligt område, hvor ytringer bliver pålagt særlige regler. Udover de økonomiske byrder, den foreslåede lovgivning lægger på trossamfundene, udsættes trossamfundene for en øget mistænkeliggørelse derved, at kravet om sproglig tilgængelighed kun rettes mod religiøse ytringer.

Det bekymrer os desuden, at den positive ånd, der nu kendetegner vores kultur- og kirkeliv, vil lide skade ved, at de fremmede sprog ikke længere anerkendes som ligeværdige kirkesprog i menighederne; men at man med denne oversættelsespolitik vil udtrykke en stærk mistanke over for mennesker, der er loyale danske borgere, men af anden kulturel og sproglig herkomst.

Derved opstår en fare for, at staten bevæger sig væk fra anerkendelsen af de fremmedsprogede menigheder som en del af Danmarks kirkelige og kulturelle liv. Det ville være et hårdt slag for de mange danske menigheder, der lever rundt i verden, hvis andre stater indførte lignende tiltag som dem, det planlagte lovforslag lægger op til.

Tilsvarende ville vi anse det for et stort indgreb, hvis for eksempel Grønland og Færøerne ville indføre krav om, at danske prædikener skal foreligge i oversættelse.

En gennemførelse af det planlagte lovforslag vil efter vores opfattelse desuden skade Danmarks anseelse i omverden.

Vi anmoder derfor om, at regeringen undlader at fremsætte lovforslaget.

 


Omtalte personer

Jacob Mchangama

Direktør, grundlægger, Justitia
cand.jur. (Københavns Uni. 2003), master i menneskerettigheder og demokratisering (Venedig og Strasbourg, 2004)

Joy Mogensen

Fhv. kultur- og kirkeminister (2019-21), fhv. borgmester (S), Roskilde (2011-19)
BA i kultur- og sprogmødestudier (Roskilde Uni. 2005)

Peter Skov-Jakobsen

Biskop, Københavns Stift, rådsformand, Folkekirkens Nødhjælp, formand, Grænseforeningen
cand.theol. (Københavns Uni. 1993), MA (University of Hull 1992)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser