Landstræner i stort interview: Vil skabe kulturforandring i dansk svømning

Vægt.

Det lille ord på fire bogstaver har været omdrejningspunktet for en møgsag, der har martret Dansk Svømmeunion siden foråret 2019.

Her sendte DR dokumentaren 'Svømmestjerner - under overfladen', hvor en stribe elitesvømmere stod frem med vidnesbyrd om et betændt træningsmiljø i landsholdslejren. Offentlige vejninger og udskamning fra lederne var en del af dagens orden, bekræftede en senere rapport fra Kammeradvokaten, der samtidig rejste en alvorlig kritik af unionens ledelse.

Sagen har foreløbigt sat en formand og en direktør fra bestillingen. 

Nu har unionen besluttet sig for at rydde op, og en arbejdsgruppe har mødtes fem gange hen over sommeren for at lægge en plan for, hvordan man forbedrer trivslen for elitesvømmerne herhjemme.

Gruppen har blandt andet bestået af direktør Merete Riisager, topsvømmere og nuværende landstræner Stefan Hansen, der kom til i 2019.

Og på bagkant af det sidste møde vil landstræneren gerne bore en pæl gennem paradigmet om, at svømmere partout skal have fokus på lav vægt.

 “Der er en myte, vi simpelthen bliver nødt til at få aflivet,” siger han.

Når svømmerne bevæger sig frem i vandet, er det ikke et nanogram for meget på sidebenet, der afgør, om man kan være med i verdenseliten, lyder det.

 “Vægt er slet ikke så afgørende i svømning som i eksempelvis roning eller cykling. Så ud fra et rent performanceperspektiv giver det ikke mening, at der har været så stort fokus på det i dansk svømning,” siger han.

Netop offentlige vejninger har ellers været en central del af debatten. Svømmerne oplevede det som ydmygende, og det er ofte hevet frem som et af de virkemidler, den tidligere landstræner Paulus Wildeboer yndede at bruge for at presse sine svømmere til det yderste.

Vægt er slet ikke så afgørende i svømning.

Stefan Hansen
Landstræner, Dansk Svømmeunion

Handler om kontrol
Men ifølge Stefan Hansen kan milimeterfokus på vægt ikke begrundes i noget rent fysiologisk.

 “Jeg tror det med vægten i høj grad handler om kontrol. Det er redskab, en leder kan bruge til at føle sig i kontrol,” siger han. 

"Og er man en autoritativ leder, så er det vigtigt at føle, man er i kontrol. Men tiderne skifter, og jeg mener simpelthen ikke, det er den rigtige måde at gøre tingene på i 2021,” fortsætter landstræneren.

Han arbejder nu for at få gjort endegyldigt op med en kultur, der var fremherskende i 00'erne og starten af 10'erne. En kultur, som sikrede Danmark mange medaljer, men som også fik en stribe atleter til at bukke under.

“Det unormale blev normalt i den periode,” siger Stefan Hansen.

Han mener, at frygtregimet var så udbredt, at det gik ud over landsholdssvømmernes mentale sundhed.

"Der kunne blive sat spørgsmålstegn ved alt. Vi var ude i til sidst, at trænerne og svømmerne kunne kigge på det samme ur og stadig diskutere, hvad klokken var. Fordi intet var sikkert. Det er for mig indbegrebet af en usund kultur," siger han.

Jeg er også rundet af den kultur og har tidligere troet, det var vigtigt at være den her meget autoritative træner.

Stefan Hansen
Landstræner, Dansk Svømmeunion

Stefan Hansen var selv træner på det nationale træningscenter (NTC) i den epoke, og han indrømmer, at han oprindeligt var præget af den tilgang, der var herskende dengang.

“Jeg blev selv træner i 00’erne, så jeg er også rundet af den kultur og har tidligere troet, det var vigtigt at være den her meget autoritative træner. Men det er nogle helt andre værdier, jeg styrer efter i dag,” siger han.  

"Vores børn går i en folkeskole, hvor de er vant til at blive inddraget og have meget medindfyldelse. Det er sådan, vi opdrager vores børn. Og så er det jo naivt at tro, at vi opnår de bedste resultater, hvis de skal præstere som eliteatleter inden for et meget hierarkisk system," siger han.

Før Stefan Hansen vendte hjem til Danmark som landstræner i 2019, har han været træner i det tyske elitemiljø. Og han medgiver, at tyskerne har en helt anden tilgang end den, han nu plæderer for. 

“Jeg har arbejdet et par år i Tyskland, hvor der er en helt anden kultur og respekt for autoriteter. Men det er jo bare ikke den måde, vi gør det på i Danmark. Og jeg mener, at vi i idrætten skal udnytte den ressource, der ligger i, at vi opdrager unge til at have medindfyldelse frem for at tro, de præsterer bedst i meget topstyrede organisationer,” siger han. 

Fællesskab er vejen frem
Ifølge Stefan Hansen er det afgørende for landsholdssvømmerne, at de er en del af et fællesskab.

“Du ville blive overrasket, hvis du ser, hvor mange samtaler, der kører i løbet af sådan en træning i vandet. Det at føle sig som en del af et fællesskab og et hold er helt afgørende for, at man kan bevare motivationen som atlet - også i en individuel idræt som svømning,” siger han. 

Men skal man ikke også være en egoist, hvis man virkelig skal nå til tops som atlet? 

“Jo, selvfølgelig skal du være egoistisk i den forstand, at du ikke skal gå på kompromis med din træning, din restitution. Men jeg tror ikke på, at det er demotiverende at blive inddraget og føle sig som et del af et fællesskab. Tværtimod. Jeg tror, det kan være med til at gøre, at man kan klare den hårde træning, der skal til for at nå til tops.” 

Du lægger op til, at der skal en anden ledelsesstil til i dag, end den svømmerne oplevede under eksempelvis Paulus Wildeboer. Men tror du ikke, at der er nogen, som bliver motiverede af at blive presset hårdt af deres træner? 

“Jeg tror godt, man kan opnå resultater i en kort årrække via hård topstyring. Men skal det være langtidsholdbart, så bliver du nødt til at tænke på det hele menneske.” 

Hvis du har en svømmer, som er lige uden for verdenstoppen og måske lige vejer et kilo for meget. Ville du så ikke sige det til atleten? 

“Det ville aldrig være der, jeg startede. Vægt betyder vitterligt ikke særlig meget for en svømmer. Så jeg ville altid se på, om der er noget i forhold til træning, kost og restitution, som man kunne sætte ind i forhold til,” siger Stefan Hansen. 

“Og det er faktisk lidt vigtigt det her. For hvis svømmerne virkelig gør, hvad de kan for at tabe sig og dermed jagter en meget, meget marginal effekt, så risikerer vi, at de spiser for lidt og dermed slet ikke træner lige så godt. Man risikerer at skabe et meget større problem end det, man vil løse, hvis man fokuserer alt for meget på svømmernes vægt,” fortsætter han. 

Vi i idrætten skal udnytte den ressource, der ligger i, at vi opdrager unge til at have medindfyldelse.

Stefan Hansen
Landstræner, Dansk Svømmeunion

Hård kritik fra Ottesen
Men selvom landstræneren har en klar filosofi for, hvordan der skal gøres op med fortiden, så ånder alt ikke fryd og gammen i dansk svømning.

Det blev lysende klart for offentligheden under sommerens OL i Tokyo. Efter at have svømmet sin sidste bane som elitesvømmer rettede alle tiders mest vindende danske svømmer Jeanette Ottesen således en alvorlig bredside mod Dansk Svømmeunion.

"Der er nogle ting, der er blevet bedre i vores miljø, men der er rigtig, rigtig mange ting, som ikke er godt nok. Og de ting, de blive kun gode nok, hvis der bliver ryddet og bliver ansat nogle nye mennesker," sagde hun til Discovery. 

Stefan Hansen noterede sig kritkken.

“Jeg så selvfølgelig interviewet, og jeg er egentlig enig i mange af de ting, hun siger i forhold til, at vi ikke er i mål med den kulturforandring, vi gerne vil skabe.” 

Hun siger også, at der stadig bør skiftes ud i ledelsen. Hvad tænker du om det? 

“Jeg ved som sagt ikke, hvem hun refererer til, men jeg blev ansat i 2019, vores direktør kom ved årsskiftet, og vi fik ny formand i foråret. Og vores elitechef er også søgt væk. Så jeg synes jo faktisk, der er blevet skiftet ud på alle de ledende poster.” 

Men føler du kritikken var rettet mod dig? 

“Nej, for jeg ved med mig selv, hvordan jeg har været leder, efter jeg blev landstræner. Og jeg kan godt se mig selv i øjnene.” 

Men du siger også, at du blev træner i 00’erne. Har du eksempelvis været med til offentlige vejninger i sin tid? 

“Nej, det har jeg ikke. Men jeg vil gerne sige, at det jo ikke kun handler om selve det at blive vejet offentligt. Det handler jo også om de verbale overfald og trusler, svømmerne blev udsat for bagefter. Og det har jeg ikke været med til.” 

Ærgrer du dig over de interview med Jeanette Ottesen?

“Nej, for jeg synes, det er vigtigt, at vi kan tage de her diskussioner. Og jeg er jo enig med Jeanette så langt, at vi ikke er i mål med at skabe den kulturforandring, vi gerne vil.” 

Hvordan kommer det til udtryk? 

“Svømmerne har i årevis haft en ledelse, som de ikke haft haft tillid til. Og det er helt forståeligt, at det præger dem.” 

Stefan Hansen har blandt andet oplevet, at de gamle spøgelser titter frem i forbindelse med strengt sportslige beslutninger.

"Da vi øgede kravtiderne til EM og VM på kortbane, havde jeg oplevelsen af, at nogle svømmere følte, at det var, fordi vi ikke havde tillid til dem. At vi havde en skjult dagsorden,” siger han og fortsætter. 

“Og det var slet ikke det, det handlede om. Det handlede alene om, at de discipliner ikke er med til OL, og at vi som lille forbund primært fokuserer på OL-discipliner. Men det er et godt eksempel på, at vi stadig ikke er i mål med at skabe den kulturforandring, vi ønsker. Der er stadig et element af mistillid. Og det kan jeg godt forstå."

Jeg tror virkelig på de værdier, jeg beskriver. Så hvis man ønsker at gøre det på en helt anden måde, så bliver det ikke mig, der skal gøre det.

Stefan Hansen
Landstræner, Dansk Svømmeunion

Kan lære af dansk erhvervsliv
Du taler meget om det hele menneske, kulturforandring og sammenhold. Er du sikker på, det er sådan, man skaber resultater?

“Det er jeg helt overbevist om. Prøv at se på de store danske virksomheder. De arbejder med, hvordan man kan få deres talenter til at præstere og har netop fokus på de værdier. Tidligere har mange danske atleter været ude hos virksomhederne for at holde oplæg om at præstere. Men i dag tror jeg virkelig, idrætten kan lære meget af, hvordan de store virksomheder leder deres medarbejdere.” 

Jeg tror, mange danskere føler sympati med dine tanker om det hele menneske og fællesskabet. Men hvad nu, hvis medaljehøsten om 4-5 år viser sig at være markant dårligere, end den var under Paulus Wildeboer eksempelvis. Vil I så gå tilbage til de gamle metoder? 

“Ikke så længe jeg er landstræner. Jeg tror virkelig på de værdier, jeg beskriver. Så hvis man ønsker at gøre det på en helt anden måde, så bliver det ikke mig, der skal gøre det.”