Kommentar af 
Lars Aslan Rasmussen

Lars Aslan: Nye Borgerlige er en løgnefabrik

KOMMENTAR: Det har været absurd at følge mediernes næsegruse beundring for Nye Borgerlige, til trods for at partiet i høj grad består af lystløgnere og ekstremister, mener Lars Aslan.

<b>LINSELØGN:</b> Pernille Vermund er dygtig til at komme i medierne. Det kniber lidt mere med at holde sig til sandheden, mener Lars Aslan.
LINSELØGN: Pernille Vermund er dygtig til at komme i medierne. Det kniber lidt mere med at holde sig til sandheden, mener Lars Aslan. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Lars Aslan Rasmussen

Han er født 1978 og blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i år (2016).

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I hele den borgerlige presse – med BT i spidsen – synes det næsten at være et formål i sig selv at få det lille yderfløjsparti Nye Borgerlige op over spærregrænsen.

Det bliver gjort med mikrofonholderi overfor Pernille Vermund samt en ukritisk pressedækning af alt, hvad hun laver, lige fra hvad hendes livret er, til hvem hun snaver med.

Aldrig i historien har en konservativ suppleant til Folketinget fået så meget airtime. Og endda af den ukritiske del af slagsen.

Forestil jer, at Kristendemokraterne, der nok er det parti, der ligger tættest på Nye Borgerlige i vælgeropbakning – eller mangel på samme – fik bare noget, der ligner samme dækning? Hvis det var tilfældet, ville der stort set ikke være plads til andet politisk journalistik.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Vermund er arkitekt, kæreste med en millionær og bor i et af de rigeste områder af Danmark. Mere establishmentagtigt bliver det næppe. 

Lars Aslan (S)

Det helt komiske er, at medierne konstant æder alle Pernille Vermunds løgne. Lad os tage de værste:

”Jeg er ikke politiker som de andre.” Det er jo den største joke, eftersom hun længe har siddet i byrådet for Konservative og stillede op til sidste folketingsvalg for partiet. En karriere, som er meget typisk for de fleste politikere.

Helt syret blev det, da Rasmussen blev konfronteret med sin løgn, og han fortalte, at han ikke kunne stille op til interview, da han afholdt den jødiske helligdag yom kippur!

Lars Aslan (S)

”Jeg er ikke en del af the establishment.” Ja, den kender vi fra Donald Trump – og det er ligeså løgnagtigt, når den kommer fra Vermund.

Vermund er arkitekt, kæreste med en millionær og bor i et af de rigeste områder af Danmark. Mere establishment-agtigt bliver det næppe.

Nummer to i partiet er Mette Thiesen, der er den eneste i Nye Borgerlige, der er valgt til noget som helst, efter at partiet floppede totalt ved kommunalvalget, og kun fik valgt et eneste byrådsmedlem. Hun lyver endnu mere end Pernille Vermund.

Før sommerferien lagde Thiesen hårdt ud med at fortælle en historie om ”shariavagter” på Rådhuspladsen. Problemet var bare, at historien var løgn.

Det samme var hendes historie om et billede, hun lagde op på sin Facebookvæg, om et angreb på en studentervogn, som nogle indvandrere stod bag.

Og der er mange andre eksempler på løgne fra partiets side.

Førstepladsen i den svindel og humbug, som partiet generelt excellerer i, tilkæmpede folketingskandidat Ketil Wathne Rasmussen sig dog, da han opdigtede et knivoverfald begået af muslimer ved VUC i Lyngby.

Helt syret blev det, da Rasmussen blev konfronteret med sin løgn, og han fortalte, at han ikke kunne stille op til interview, da han afholdt den jødiske helligdag yom kippur!

Jeg kan måske godt forstå borgerlige mediers ønske om at give en masse medløb til Pernille Vermund og hendes partifæller ud fra en interesse i at fastholde Løkke ved magten, hvilket jo er helt umuligt, hvis hendes parti ikke kommer over spærregrænsen.

Ligesom jeg forstår, hvorfor alle borgerlige politikere, der har samme ønske, forholder sig tavst til partiets mange løgne. Men ud fra ideen om objektiv journalistik og borgerlig anstændighed fatter jeg det virkelig ikke.
----------

Lars Aslan Rasmussen er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aslan Rasmussen

Fhv. MF (S)
lærer (Blågaard Seminarium 2005)

Pernille Vermund

MF (NB), stifter og formand, Nye Borgerlige
cand.arch. (Kunstakademiets Arkitektskole 2001)