Debat

Lars Chr. Lilleholt: Misforståelser om forsyningsstrategien

DEBAT: Det er selvfølgelig forkert, at regeringen vil sælge forsyningssektorerne til private selskaber på et forkert grundlag til skade for forbrugerne og miljøet, skriver Lars Chr. Lilleholt

Ca. 40 pct. af fjernvarmeværkerne ifølge Dansk Fjernvarme kan ikke konkurrere med individuelle naturgasbaserede løsninger – selv med støtten på to milliarder kroner, skriver Lars Chr. Lilleholt.
Ca. 40 pct. af fjernvarmeværkerne ifølge Dansk Fjernvarme kan ikke konkurrere med individuelle naturgasbaserede løsninger – selv med støtten på to milliarder kroner, skriver Lars Chr. Lilleholt.Foto: Steen Jacobsen/Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi- forsynings- og klimaminister

Når jeg læser de efterhånden mange indlæg, der går i rette med forsyningsstrategien, er det slående, hvor meget af kritikken der beror på misforståelser.

For eksempel d. 17. november, hvor man her i Altinget kunne læse indlæg af hhv. af Peter Heymann og Anders Dyrelund fra Rambøll og Jesper Kiel fra Enhedslisten.

Kritikken går kort fortalt på, at forsyningsstrategien er en privatiseringsøvelse, at den er dårligt funderet, vil gå udover miljøet og føre til kortsigtede investeringer. 

Eller sagt på almindeligt dansk: Vi ønsker, at reguleringen indeholder en gulerod til de dygtigste og pisk til de dårligste.

Lars Chr. Lilleholt
Energi- forsynings- og klimaminister

Med andre ord vil regeringen sælge forsyningssektorerne til private selskaber på et forkert grundlag til skade for forbrugerne og miljøet.

Det er selvfølgeligt forkert, og jeg vil gerne tilbagebevise påstandene én for én. Men inden da skal vi lige have bagtæppet på plads for, hvorfor regeringen overhovedet har fremlagt Danmarkshistoriens første forsyningsstrategi.

 Lars Chr. Lilleholt (V)Energi- forsynings- og klimaminister
 Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi- forsynings- og klimaminister
Foto: www.jeppebnielsen.com

Hvorfor effektivisere?
En almindelig dansk familie bruger hvert år ca. 37.000 kr. på forsyningsydelser. Det er samme beløb, som de bruger på mad og dagligvarer. Forskellen er, at familierne kan jagte tilbud i Netto, Fakta eller Brugsen, mens de er bundet til én leverandør af vand og varme. De kan ikke skifte forsyningsselskab, hvis de gerne vil have en lavere vand- og varmeregning og bruge pengene på andre ting i husholdningsbudgettet.

Som forsyningsminister er jeg først og fremmest til for forbrugerne. En række analyser har over de seneste år peget på et stort potentiale for forbedringer og effektiviseringer i forsyningssektoren, der ser ud til at være i omegnen af syv milliarder kroner om året. Det er rigtig mange penge, som forbrugerne vil få gavn af, hvis vi kan realisere potentialet.

Derfor er det helt naturligt, at regeringen og Folketinget stiller krav om effektiviseringer til forsyningssektoren. Det vil give familierne flere penge mellem hænderne og styrke virksomhedernes bundlinjer. Så selvfølgelig skal vi se på, hvordan vi kan realisere potentialet. Dette skal gå hånd-i-hånd med en fortsat høj forsyningssikkerhed, høj miljøbeskyttelse og høje sundhedsstandarder. Det forventer jeg selvfølgelig, at både Folketinget og forsyningssektorerne bakker op om, for hvem kan være imod det?

Nu til misforståelserne:

Misforståelse nr. 1:
Regeringen vil privatisere sektoren.
Regeringen hverken kan eller vil privatisere forsyningsselskaber. De er i vid udstrækning ejet af kommuner og andelsforeninger. Og der ligger de fint.

Jeg tror, misforståelsen udspringer af, at jeg har foreslået, at forsyningsselskaber fremover skal have mulighed for at tjene et overskud, hvis man effektiviserer udover de prislofter, som vi vil fastsætte. Derefter skal prisloftet sænkes yderligere, så effektiviseringen kommer forbrugerne til gode.

Eller sagt på almindeligt dansk: Vi ønsker, at reguleringen indeholder en gulerod til de dygtigste og pisk til de dårligste.

Misforståelse nr. 2: Forsyningsstrategien hviler på et tyndt grundlag.
Forsyningsstrategien er solidt fagligt funderet i et ret omfattende analysearbejde bestående af over 20 analyser, udover Mckinsey & Struensees rapport. Analyserne peger bl.a. på, at der er et markant effektiviseringspotentiale i forsyningssektorerne, og analyserne peger på de uhensigtsmæssigheder i reguleringen, som forsyningsstrategien leverer en løsning på.

Jeg vil opfordre forfatterne til artiklen og alle andre til at læse analyserne på Energistyrelsens hjemmeside.

Og så vil jeg opfordre sektorerne til at fremlægge den samme dokumentation for, at den nuværende regulering er hensigtsmæssig og sektorerne er effektive. Den har jeg ikke set endnu.

Misforståelse nr. 3: Forsyningsstrategien vil skade miljøet.

Med forsyningsstrategien bliver der ikke slækket på et eneste krav til miljø, klima eller teknologiudvikling. Tværtimod lægger vi i forsyningsstrategien op til at præcisere kvalitetskravene til forsyningssikkerhed, vandkvalitet og spildevandsafledning.

Den grønne omstilling fremmer vi gennem tilskud til grøn energi og gennem afgifter på fossil energi, som vi fastlægger på demokratisk vis i Folketinget ud fra en tværgående prioritering af grøn omstilling og andre velfærdsgoder.

Forsyningsstrategien skal derimod sikre, at forsyningssektorerne under de givne rammevilkår i afgifts- og tilskudssystemet vælger effektive grønne og fossile investeringer fremfor ineffektive grønne og fossile investeringer.

Jeg kan godt se, at det er meget behændigt for sektorerne at henvise til de dobbelte bundlinjer. Men det er uigennemsigtigt, og jeg mener ikke, at det er demokratisk eller legitimt, hvis det er forsyningsselskaberne, der skal beslutte tempoet i den grønne omstilling for forbrugernes penge. Det skal være politikerne på Christiansborg.

Misforståelse nr. 4: Siden 1979 er der kun besluttet fjernvarmeprojekter med positiv samfundsøkonomi.

Forfatterne slår til lyd for en central planlægningstankegang, som har medført nogle af de udfordringer, som særligt varmesektoren står over for i Danmark i dag. Hvis jeg skal være lidt grov, er det en tankegang, som har hersket og fejlet stort i andre dele af verden.

Fjernvarmesektoren er blevet udbygget ved hjælp af central myndighedsplanlægning, tilslutningspligt og mulighed for at overvælte alle omkostninger på forbrugerne. Det har resulteret i en stor og veludbygget sektor, men også nogle markante fejlinvesteringer for eksempel med de såkaldte barmarksværker, som i dag modtager en relativ stor del af støtten til sektoren på to mia. kr. årligt. 

Den tilgang er en af årsagerne til, at ca. 40 pct. af fjernvarmeværkerne ifølge Dansk Fjernvarme ikke kan konkurrere med individuelle naturgasbaserede løsninger – selv med støtten på to milliarder kroner. Og den situation forværres så bare endnu mere, når støtten snart bortfalder.

Blandt andet på grund af sådanne beslutninger fra centralt hold er der nu nogle familier, som er tvunget til at betale en eksorbitant høj varmeregning på helt op omkring 32.000 kroner. Værre bliver det, når grundbeløbet udløber, idet grundbeløbsstøtten gennemsnitligt udgjorde 1.300 kroner for 1,2 millioner parcelhuse i 2014 – og for nogle få helt op til ca. 14.000 kroner. Det er ikke rimeligt, og det skal vi håndtere.

Forsyningsstrategien leverer en del af svaret: Udviklingen af fjernvarmesektoren og affaldssektoren vil fremover være efterspørgselsdrevet, så vi i højere grad giver forbrugerne valget og undgår fortidens fejltagelser. Regeringen vil i forbindelse med en opfølgning på afgifts- og tilskudsanalysen give de mindste – og mest berørte fjernvarmeværker – mulighed for at sløjfe kraftvarmen og skifte til en anden varmekilde – eller hvis det er bedre for deres varmeregning – skifte til at bruge eldrevne varmepumper, solvarme eller overskudsvarme.    

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Kiel

Byrådsmedlem (EL), Svendborg Kommune, fhv. MF
multimediedesigner, maskinarbejder

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

Peter Heymann Andersen

Chief Executive Officer, Markets, Rambøll
HD i international handel (CBS 1993), cand.polyt. (DTU 1989)

0:000:00