Vismand: Kørselsafgifter for lastbiler bør ikke handle om klima

Fra 2025 skal der indføres kørselsafgifter for lastbiler på over 12 tons, men hvordan skal de se ud?

For at svare på det må vi først forstå, hvad kilometerafgiftens formål er. Baggrunden for at indføre kørselsafgifter er, at lastbilkørsel giver anledning til en række gener såsom støj, luftforurening, trængsel, ulykker med bløde trafikanter og udledning af CO2 til skade for klimaet.

Det er gener, som rammer andre trafikanter, beboere langs vejene og klimaet, og som hverken lastbilens chauffør eller dennes vognmand oplever de fulde omkostninger ved. Det er derfor heller ikke noget, som de tilskyndes til at tage højde for, når der købes og køres lastbil.

I almindelighed udviser lastbilchauffører altså samfundsmæssigt uhensigtsmæssig adfærd. Ikke af ond vilje, men fordi de ikke ser de fulde omkostninger ved kørslen.

Hovedformålet med at beskatte lastbiler (og andre biler i øvrigt) er at gøre disse gener synlige for chaufføren. Hovedformålet er altså ikke for at skaffe penge til statskassen, men at tilskynde til hensigtsmæssige adfærdsændringer i trafikken. Men da bliver det afgørende, at afgiften udformes rigtigt.

Større gener i byerne
Beskatningen bør udformes, så den så præcist som muligt afspejler de gener, det medfører at køre på en bestemt strækning på et bestemt tidspunkt – hverken mere eller mindre – for at give chaufføren (og i sidste ende vognmanden) den rigtige tilskyndelse til at ændre køreadfærd.

Hvordan gør man så det? Den nemmeste del er inddrage hensynet til klimaet. Klimabelastningen ved kørsel måles meget præcist ved brændstofforbruget.

Da det er lige meget for klimaet, hvor og hvornår på dagen CO2-udledningen sker, kan klimaskaden beskattes meget præcist gennem en brændselsafgift.

Afgiften gør det dyrt at køre i en lastbil, der bruger meget brændstof, og den gør det dyrere at køre uøkonomisk. Dermed tilskynder brændstofafgifterne til at købe en mere brændstofeffektiv lastbil og køre den mere økonomisk. Var klimaet den eneste gene ved kørsel, behøvede vi ikke pålægge kilometerafgifter.

Men klimaet er ikke den eneste og faktisk langtfra den vigtigste gene ved lastbilkørsel. En lastbil på over 12 tons påfører gener for cirka 5,5 kroner per kilometer kørsel, hvor klimaet udgør under ti procent.

Når kilometerafgifter kommer på tale, skyldes det altså ikke klimaet, men alle de andre gener, der i høj grad afhænger af, hvor og hvornår man kører.

En lastbil øger trængslen, når den kører i myldretiden i en af de store byer, ikke når den kører på landet midt på dagen. Risikoen for ulykker med bløde trafikanter er større i byerne, og det er generne ved støj og luftforurening også.

Afgifter bør ikke afspejle klimahensyn
Brændstofafgifter kan ikke afspejle disse gener særligt præcist, og derfor giver det mening at indføre kilometerafgifter, der skal differentieres så præcist som muligt efter tid og rute. På den måde tilskyndes chaufføren til at vælge andre mindre generende ruter og tidspunkter for sin kørsel.

Der opnås miljøforbedringer uden at påføre transporterhvervet unødige omkostninger, som en mere grovkornet regulering med miljøzoner og kørselsforbud vil kunne medføre

Lars Gårn Hansen
Miljøøkonomisk vismand og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

Når man indfører kørselsafgifter for lastbiler, bør de således ikke afspejle klimahensyn, men derimod afspejle risikoen for ulykker, trængsel, støj og luftforurening på den enkelte rute så præcist som muligt.

Det er vigtigt at få løst de tekniske udfordringer ved, at tid og sted for kørslen registreres, så afgiften kan differentieres mellem ruter.

Ligeledes er det vigtigt, at chaufføren løbende får relevant information ved hjælp af sin GPS-beregner, så chaufføren kan reagere på incitamenterne.

Denne differentiering sikrer, at der opnås miljøforbedringer uden at påføre transporterhvervet unødige omkostninger, som en mere grovkornet regulering med miljøzoner og kørselsforbud vil kunne medføre.

Samtidig giver afgiften chauffør og vognmand mulighed for selv at sortere i, hvad der er en vigtig kørsel, hvor de derfor vælger at betale afgiften, og hvad der er mindre vigtigt og som kan skubbes til et mindre generende tidspunkt eller rute.