Kommentar af 
Lars Olsen

Lars Olsen: Prisen for minkgate betales af døde og indlagte på sygehusene

KOMMENTAR: Danmark handlede for sent på den anden coronabølge. Selvom smitten steg eksplosivt i november, kom de større indgreb først et stykke ind i december. I stedet diskuterede vi mink, mink og atter mink, skriver Lars Olsen.

Nu betaler vi prisen for minksagen – i menneskeliv, pressede hospitaler og økonomiske følger af langvarig nedlukning, skriver Lars Olsen.
Nu betaler vi prisen for minksagen – i menneskeliv, pressede hospitaler og økonomiske følger af langvarig nedlukning, skriver Lars Olsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har med stor slagkraft udnyttet den nye britiske coronamutation til drastiske foranstaltninger. Danmark er lukket ned, vi skal have smitten i bund, før den nye smitsomme mutation for alvor slår igennem, lyder strategien.

Det glemmes hurtigt, at den aktuelle coronamisere ikke skyldes mutationen, men de seneste måneders politik. Mens Danmark i foråret kom godt igennem coronaens første bølge, har anden bølge været langt værre – hvad enten vi måler i smittede, indlagte eller døde.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) havde Danmark en tydelig overdødelighed i uge 51, 52 og 53. I foråret fulgte statsminister Mette Frederiksen (S) et "ekstremt forsigtighedsprincip," og Danmark lukkede ned, før smitten for alvor fik fat, men i anden omgang ventede man – og det mærker vi nu.

Den fatale måned var november. Smitten steg gradvist gennem efteråret, men frem til 28. oktober var den såkaldte incidens – antal smittede per 100.000 per uge – stadig under 100. Der var høj smitte på Københavns Vestegn, men i meget af landet så det stadig fornuftigt ud.

Fakta
Lars Olsen (1955) er journalist, kommentator og foredragsholder. Han har senest udgivet bogen Det forsvundne Folk (2018) og er blandt forfatterne til Klassekamp fra oven (2014) og en række andre anmelderroste debatbøger. Han er uddannet cand.phil. i samfundsfag og har tidligere været journalist på blandt andet Politiken og det nu lukkede Aktuelt.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

I løbet af november fik covid-19 for alvor tag i hovedstadsområdet og store dele af Sjælland. Den 25. november var incidensen i hovedstaden 209. Myndighedernes indsatsgruppe betegnede den som "kritisk høj" med "risiko for at smitten hurtigt eskalerer".

Det gjorde den. Da regeringen og myndighederne 7. december gennemførte den første større nedlukning af 38 kommuner, var incidensen i landet som helhed over 200. Og da den nuværende nedlukning blev proklameret midt i december, var incidensen vokset til over 400.

Almindelige danskere viste sig at have betydelig bedre proportionssans end blå politikere og de små mænd i chefredaktionelle hjørnekontorer

Lars Olsen

Danmark var inde i den eksponentielle kurve, som vi for alt i verden skulle undgå.

Hospitalerne kom under pres, også sygehuspersonalet lagde sig syge på stribe, smitte og død spredte sig på plejehjemmene. Nu har nedlukningen omsider bremset smitten, men fra et katastrofalt højt niveau.

Hvordan kunne vi ende dér? Ifølge SSI-direktør Henrik Ullum holdt sundhedsmyndighederne sig tilbage i november, fordi de ønskede en "proportional reaktion". Forårets "ekstreme forsigtighedsprincip" var således erstattet af en mere begrænsede indgreb og vent-og-se.

I foråret gennemtrumfede Mette Frederiksen nedlukningen 11. marts på trods af nølende sundhedsmyndigheder. Også dengang advokerede især Sundhedsstyrelsen for et "proportionalitetsprincip", men blev overtrumfet af regeringen.

Det var imidlertid politisk umuligt nu. Indtil et stykke ind i december kørte "minkgate" for fuld skrue, den borgerlige opposition var i offensiven, regeringen kæmpede for sit liv.

Mette Frederiksen kunne ikke holde til endnu engang at overrule Sundhedsstyrelsen med Søren Brostrøm og Statens Serum Institut.

Hertil kom, at der ikke var et offentligt pres for at handle mere resolut. De toneangivende medier interesserede sig ikke for den markant stigende smitte.

Dagens tal blev selvfølgelig noteret, fagmedarbejdere refererede bekymrede virologer, men forsider og tophistorier handlede i november om mink, mink og atter mink.

Der skete da også et tydeligt skifte i regeringens retorik. I foråret understregede Mette Frederiksen, at nedlukningen grundlæggende var en politisk beslutning, nu gentog ministrene i det uendelige, at de fulgte "myndighedernes anbefalinger" og "sundhedsfaglige råd".

Med andre ord: "Minkgate" kastede Mette Frederiksen og company i armene på de langt mere nølende sundhedsmyndigheder. Og det betaler vi nu prisen for – i menneskeliv, pressede hospitaler og økonomiske følger af langvarig nedlukning. 

Efter fire til fem ugers minkoffensiv gjorde borgerlige politikere og medier en gruopvækkende opdagelse:

Minksagen havde stort set ikke indflydelse på meningsmålingerne. Socialdemokratiet stod stadig bomstærkt, og der var solidt rød-grønt flertal.

Mange danskere så slet og ret gennem minkkampagnen. For opposition og journalister handlede det om manglende lovhjemmel, for befolkningens flertal om folkesundheden: Minkene måtte nødvendigvis aflives af hensyn til smittefaren (og Danmarks troværdighed i udlandet).

Læg hertil, at regeringen og venstrefløjen leverede på afgørende valgløfter om "Arnes pension" og minimumsnormeringer i daginstitutionerne. For folk længere nede af klassestigen er den daglige velfærd vigtigere end for de højtlønnede i "de snakkende klasser".

Mediefolk jamrer sig over deres magtesløshed, men i virkeligheden er det fortællingen om demokratiets styrke. Almindelige danskere viste sig at have betydelig bedre proportionssans end blå politikere og de små mænd i chefredaktionelle hjørnekontorer.

-----

Lars Olsen (født 1955) er journalist, kommentator og foredragsholder. Han har senest udgivet bogen 'Det forsvundne Folk' (2018) og er blandt forfatterne til 'Klassekamp fra oven' (2014) og en række andre anmelderroste debatbøger. Han er uddannet cand.phil. i samfundsfag og har tidligere været journalist på blandt andet Politiken og det nu lukkede Aktuelt. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Olsen

Journalist, forfatter, foredragsholder
cand.phil. i samfundsfag (Københavns Uni. 1983)