Lastbilafgifter: Kritikere øjner ny betalingsringssag

Regeringens største akilleshæl i øjeblikket er, om den har evnen til at skabe job. Hvis virksomheder kan påvise, at den her afgift koster job i udkantsområder, så bliver det svært for regeringen.

Helle Ib
Politisk kommentator, Børsen

Ingen ville have den, lød det fra statsministeren, da regeringen for knap et år siden lod betalingsringen falde, efter en hæsblæsende periode, hvor kritikken støt tog til og fik flere og flere ansigter. Og med stigende protester mod regeringens kørselsafgift på lastbiler fra erhvervsliv, borgmestre og fagbevægelse, øjner kritikere nu en ny betalingsringssag for regeringen.

”Der er mange lighedstræk til situationen med betalingsringen. Det var den kommunale vinkel, der afgjorde betalingsringsdiskussionen, og den har vi nu igen,” siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Jesper Højte Stenbæk.

Landbrug & Fødevarers direktør, Søren Gade, og Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, tøver heller ikke med den sammenligning. Venstre varsler samme aggressive kamp mod afgiften som ved betalingsringen for et år siden.

”Det her er reelt en betalingsring, men denne gang er den bare vendt imod udkantsområderne. Vi vil kæmpe til det sidste for at få regeringen til at tage det af bordet, og vi er bestemt ikke alene,” siger Kristian Pihl Lorentzen.

Borgmestre ind i kampen
Det er ikke nyt, at erhvervslivet og oppositionen kritiserer afgiften, men i denne uge begyndte borgmestre i Nord- og Vestjylland at røre på sig. Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) kunne således mandag læse et protestbrev underskrevet af 17 borgmestre (læs brevet i linkboks), der mener, at deres yderkommuner bliver særligt hårdt ramt af afgiften, som regeringen regner med, vil indbringe ca. 2,8 mia. kroner om året.

Ministeren har dog efterfølgende forsøgt at berolige borgmestrene med, at afgiften ikke vil ramme udkantsdanmark hårdt. Intet tyder dog på, at kritikken forstummer af den grund. Eksempelvis har Dansk Erhverv så sent som tirsdag kaldt skatteministerens argumentation for en ommer.           

3F siger også nej tak til regeringsudspil
Og koret af kritikere af betalingsringen er umiddelbart ved at gentage sig. Oppositionen, erhvervslivet og en gruppe særligt udsatte kommuner (dengang de københavnske omegnskommuner) er således stærkt kritiske. Og som ved betalingsringen vender nu også fagbevægelsen tommelfingeren nedad.

”Vi bakker ikke op om regeringens kørselsafgift, som det ligger nu. Regeringen lægger op til, at den skal indbringe 2,8 milliarder kroner, men vi vil have en udgiftsneutral omlægning,” siger gruppeformand for 3F’s transportgruppe Jan Villadsen.

Han vil således ikke have en kørselsafgift af bordet, men mener, at den skal indføres på en anden måde, hvor vægt- og registreringsafgiften reduceres tilsvarende. Desuden mener han, at regeringen godt kan skabe et merprovenu, hvis man gør mere for at indkræve afgifter for udenlandske lastbiler i Danmark. 

Kommentatorer: Øm tå, men ingen betalingsring
Hans Engell og Helle Ib, der er politiske kommentatorer på henholdsvis Ekstra Bladet og Børsen, tror imidlertid ikke på, at sagen kan nå højderne fra betalingsringen. Godt nok er borgmestrene og fagbevægelsen kritiske, men der er tale om en særlig skat på en bestemt branche, som ikke er folkelig.

”Det er rent spin. Betalingsringen havde på en helt anden måde tag i vælgerne, det her handler mere om en utilfreds branche, det er ikke en folkesag,” siger Hans Engell.

Helle Ib mener, at sagen bedre kan sammenlignes med NOx-afgiften, hvor regeringen fik massiv kritik for at skade jobsituationen i udkantsdanmark, og derfor valgte den både at udskyde afgiften og at give Aalborg Portland en særrabat. Både jobskabelse og udkantsproblematikken er i spil med kørselsafgiften, og det er i forvejen en øm tå for regeringen:

”Regeringens største akilleshæl i øjeblikket er, om den har evnen til at skabe job. Hvis virksomheder kan påvise, at den her afgift koster job i udkantsområder, så bliver det svært for regeringen,” siger Helle Ib.

Kommunalvalget kan gøre det folkeligt
Kommentatorerne mener altså, at der er for lidt folkelighed i forhold til betalingsringen, og Landbrug & Fødevarer og Dansk Erhverv erkender da også, at man stadig mangler at mobilisere befolkningen, hvis regeringen skal presses til at lade afgiften falde.

”Sagen er ikke så folkelig som betalingsringen. Men danskerne er i øjeblikket bange for at miste arbejdspladser, og derfor tror jeg godt, at det kan blive en folkesag,” siger Søren Gade.

Samme vurdering lyder fra Dansk Erhverv, der øjner muligheder frem mod efterårets kommunalvalg.

”Kritikken lokalt kan tage til frem mod kommunalvalget, og det har stor betydning, at baglandet protesterer, så det ikke kun er erhvervslivet og oppositionen,” siger Jesper Højte Stenbæk.

Ministre i samme båd
I Skatteministeriet ser man ingen tegn på, at der er ved at opstå et pres a la betalingsringen. Ifølge Altingets oplysninger mærker man et stort pres, og at aktørerne har fået mere blod på tanden, efter at regeringen i november på få timer trak sit eget forslag om at ændre andelsbeskatningen tilbage. Og selvom presset er stigende, så hæfter man sig ved, at det ikke er der fra medier og befolkning som under betalingsringen.

At skatteministeren mangler et konkret lovforslag at henvise til, når kritikken ruller, bliver dog anerkendt som problematisk: På den måde opstår der myter om, hvem og hvor afgiften rammer. Myter, som ministeren ikke kan tilbagevise med millimeterpræcision.

Under de stormombruste måneder med daglige diskussioner af betalingsringen ærgrede transportminister Henrik Dam Kristensen (S) sig over selvsamme problem:

"Jeg valgte en åben stil over en lang periode, hvilket har ført til en masse myter og påstande, som oppositionen er kommet med, og som intet har på sig. Det vil man også kunne se, når lovforslaget kommer," sagde han dengang til Altinget.dk

Historien fedter oppositionen ind i afgifterne
I Skatteministeriet peger man desuden på, at oppositionen har en anden rolle. Problemet for dem, der ønsker afgiften lagt i graven, er nemlig, at oppositionen har været med til at opfinde afgiften. En del af kørselsafgifterne stammer i første omgang fra det store grønne trafikforlig fra 2009, hvor provenuet skulle sende én milliard kroner til Infrastrukturfonden. Derudover blev der lagt 0,5 milliard kroner om året oven i med skattereformen ”Forårspakke 2.0” samme år.

Venstre har imidlertid foretaget en kovending og lagt alle planer om afgiften i graven. I den forbindelse har partiet peget på i stedet at finansiere Infrastrukturfonden ved at spare på kriminalforsorgen. De 0,5 milliarder til skattereformen føler Venstre imidlertid sig ikke længere forpligtet af.

”Vores opfattelse er, at regeringen har opkrævet så mange afgifter på erhvervslivet, at det må kunne dække det hul. Vi føler os ikke forpligtet af at finde de penge,” siger Kristian Pihl Lorentzen.

Partiet nægter at pege på en konkret finansieringskilde og mener i stedet, at det må være op til regeringen.

”Det går vi ikke ind og peger på, men omkring Infrastrukturfonden har vi peget på konkret finansiering.”

Lovforslaget fremsættes ifølge lovprogrammet i slutning af februar.