Roger Buch: Fredericia-skandalen kan ende på Farum-sagens niveau

Skandalen i Fredericia Kommune er monumental og kan ende på niveau med Farum-sagen og bestikkelsessagen i Aalborg i 1981. Begge sager endte med fængselsdomme til de tidligere borgmestre.

Skandalen i Fredericia er ikke én sag, men et sagskompleks: En helhed af flere sammenhængende sager. Sagskomplekset omfatter foreløbigt et grundsalg til borgmesteren i strid med reglerne, ulovlig byggetilladelse til borgmesteren og en borgmester, som skubber på for, at hans hustru skal få topjob på havnen, som han er formand for.

Det omfatter derudover økonomisk rod med udokumenterede regninger og mulig inhabilitet omkring regningerne, forsøg på manipulation med aktindsigter, betændt arbejdsklima i ledelsen med frygtsomme embedsmænd, som ikke tør stoppe borgmesteren, når han går for langt. De, som prøver, bliver muligvis fyret.

Sagskomplekset omfatter desuden en borgmester, som i det skjulte sorterer i udvalgenes sager, danmarkshistoriens mindste ansættelsesudvalg for en kommunaldirektør, og ikke mindst den del, der har fået størst opmærksomhed: Et muligt, alt for nært forhold mellem kommunaldirektør og borgmester.

Et forhold, som kan skabe massiv inhabilitet, og som kan være den brik, som samler alle de andre brikker. Politiet er nu i gang med at undersøge netop det "nære forhold".

Der er uden tvivl mere på vej
Som helhed minder sagens forløb indtil nu, og den er måske først begyndt, meget om Farum-sagen.

Den startede med en sag om dyre rødvinsflasker til 8.750 kroner flasken og overforbrug på restaurantionsbesøg, men ender med afsløring af hemmelige lån på 250 millioner kroner, manipulation af byrådet, returkommission, mandatsvig og meget mere.

Hver gang der løftes en sten i Fredericia, myldrer det frem med nye problematiske eller ulovlige forhold. Og der er uden tvivl mere på vej

Roger Buch
Kommentarskribent

I Fredericia er det på samme måde. Hver gang der løftes en sten, myldrer det frem med nye problematiske eller ulovlige forhold. Og der er uden tvivl mere på vej. I centrum af stort set alle skandaler står en stålsat politiker, som har klare mål, og som er villig til at gå langt for at nå dem.

Svend Auken ville bare være flink ved vennerne i fagbevægelsen og A-kasserne. Ninn Hansen ville bare have stoppet for familiesammenføringer for tamilske flygtninge. Anders Fogh Rasmussen ville bare ikke have for høje udgifter i Skatteministeriet. Inger Støjberg ville bare have adskilte de unge ægtepar. Peter Brixtofte ville bare skabe verdens bedste kommune.

Det var startpunktet for dagpengeskandalen, tamilsagen, sagen om kreativ bogføring, sagen om Støjbergs ulovlige instruks, Farum-sagen og de fleste andre store skandaler. De andre hovedaktører er embedsmænd, som hjælper til, ikke siger fra eller bare kigger på.

Embedsmænd med karrieren på spil
I Fredericia har medierne afdækket et sygt arbejdsmiljø i ledelsen, som nogle flygtede fra, mens andre blev fyret.

Der blev skabt et klima af usikkerhed og frygt. Det minder meget om Farum, hvor Peter Brixtofte fyrede den ene kommunaldirektør efter den anden, når de ikke makkede ret.

I Fredericia har medierne afdækket et sygt arbejdsmiljø i ledelsen, som nogle flygtede fra, mens andre blev fyret. Der blev skabt et klima af usikkerhed og frygt

Roger Buch
Kommentarskribent

Men også om Tamilsagen, hvor Ninn Hansen ikke engang behøvede at sige noget for at presse embedsmændene derhen, hvor han ville have dem.

Det er malende blevet beskrevet, hvordan Ninn Hansen, når embedsmænd talte ham imod, fik "nogle underlige tomme øjne, kiggede ud af vinduet og lyttede tilsyneladende slet ikke efter, hvad man sagde".

Hvordan insisterer embedsmænd med karrieren som indsats overfor stålsatte politikere? Det har været kernespørgsmålet efter mange skandaler.

Svaret har været etiske retningslinjer, vejledningen om god adfærd i det offentlige og så videre. Svaret har nu i mere end 25 år har slået det basale fast: Man skal nægte ulovlige ordrer. Men det er lettere sagt end gjort i betændte arbejdsmiljøer. Det er med jobbet og karrieren som indsats.

Skandaler løser skandaler
Derfor er whistleblowerordninger, som er på vej overalt i den offentlige sektor, endnu et godt system til at undgå magtmisbrug og skandaler. Fra efteråret skal alle virksomheder med mere end 50 ansatte have whistleblower-ordninger som følge af et EU-direktiv.

Den bedste medicin imod skandaler er en skandale

Roger Buch
Kommentarskribent

Borgerrådgivere kan også være en sikkerhedsventil, men har vi nogensinde hørt om, at en borgerrådgiver har stoppet en skandale? Den bedste medicin imod skandaler er en skandale.

Skandale i en kommune betyder, at alle andre kommuner tjekker deres systemer efter. Så derfor er der lige nu meget bedre styr på habilitet, dokumentation for regninger, rollefordelingen for borgmesteren og forvaltning om mange andre ting.

Den forvaltningsmæssige vaccinationseffekt er stærk og momentan. Men den varer desværre ikke evigt. Om tre, fem eller 15 år skaber en ny stålsat borgemester eller minister igen en stor skandale.

Den stålsatte politiker er en god politiker
Ikke blot skandaler, men også stålsatte politikere, har gode sider.

Tidligere var embedsmænd i den offentlige sektor nok nogle gange lidt for dygtige til at hæmme, inddæmme og styre ministre og borgmestre. I dag er nogle embedsmænd blevet for dårlige til at styre og stoppe politikerne. Der er blevet for meget administrativt medløberi.

Men det er grundlæggende godt, når politikere insisterer på at have magten og styringen. Det diskuteres også om den nuværende statsminister. Hun er øjensynlig også stålsat. Det er i udgangspunktet godt, så længe vi holder os på lovens og demokratiets grund.

Om nogle år ved vi, om det var tilfældet i minksagen. Vi ved allerede nu, at både lovlighed og demokrati var under angreb i Fredericia Kommune. Hvor dybt angrebet stak, afsløres dag for dag. Og sagen er først lige begyndt.