Debat

Lederne: Flere arbejdsløse indvandrere skal vurderes jobparate

DEBAT: Indvandrere på kontanthjælp bliver for ofte mødt med lave forventninger fra systemet. Det skal vi lave om på, hvis flere skal have et arbejde, skriver Kim Møller Laursen.

En styrket beskæftigelsesindsats for indvandrere og flygtninge kan "forhåbentlig også medvirke til at udfylde noget af hullet efter de mange tusinder, der trækkes ud af arbejdsstyrken med regeringens Arne-pension," skriver Ledernes analysechef.Foto: Ledernes Hovedorganisation

Kim Møller Laursen

Analysechef i Ledernes Hovedorganisation

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er i den grad brug for en styrket indsats rettet mod flygtninge og de indvandrere, der er på kontanthjælp.

En analyse, som Lederne har fået udarbejdet, viser, at aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp kun aktiveres 3,6 timer om ugen i gennemsnit.

De jobparate ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp modtog gennemsnitligt 8,7 timers ugentlig aktivering hen over 2019. Det kan gøres bedre.

Derfor ser vi hos Lederne positivt på regeringens forslag om 37 timers aktivering af flygtninge og de indvandrere, der har behov for en styrket indsats for at blive integreret.

At stifte bekendtskab med arbejdspladskulturen er en forudsætning for at komme i job eller komme tættere på et.
Kim Møller Laursen
Analysechef i Ledernes Hovedorganisation

Flere skal vurderes som jobparate
Men aktivering gør det ikke alene. Det kræver en mere målrettet indsats, hvis vi skal vi have flere flygtninge og indvandrere i job, eller i det mindste bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Desværre viser tallene, at det blandt kontanthjælpsmodtagere kun er 19 procent af indvandrerne med ikke-vestlig baggrund, der vurderes at være jobparate. Til sammenligning gælder det 27 procent af kontanthjælpsmodtagerne med dansk baggrund.

Det understreger, at mangel på forventninger - både i systemet og blandt indvandrerne selv - spiller en betydelig rolle. Alt for mange vurderes af systemet som ikke-jobparate.

Derfor er det vigtigt, at de mødes med krav om at skulle bidrage aktivt og med fokus på, hvad de kan - og ikke, hvad de ikke kan. Flere skal vurderes som jobparate.

Sprogundervisning og faglig opkvalificering
Her kan man med fordel lade inspirere af trepartsaftalen fra 2016 om arbejdsmarkedsintegration. En del af aftalen gik ud på, at flygtninge og familiesammenførte som udgangspunkt skal betragtes som jobparate, når de møder systemet og dermed stilles over for et klart krav om, at de skal arbejde og forsørge sig selv og deres familie.

Det betød, at langt flere flygtninge og indvandrere blev vurderet som jobparate. Den tilgang bør alle som udgangspunkt mødes med.

Hvis indvandrere med ikke-vestlig baggrund skal tættere på arbejdsmarkedet, er det helt afgørende, at indsatsen fokuserer på, at de kommer ud på en arbejdsplads. Det indebærer blandt andet, at den virksomhedsrettede aktivering skal styrkes - gerne i kombination med sprogundervisning og faglig opkvalificering.

At stifte bekendtskab med arbejdspladskulturen er en forudsætning for at komme i job eller komme tættere på et.

Kan fylde hullet efter Arne-pension
I den forbindelse er det vigtigt med en grundig visitering, så det står helt klart, hvad arbejdspladsen forventer, samt hvilke kompetencer, den enkelte har.

En bedre indsats kan bestå i en kombination af de værktøjer, der allerede findes. Der er ikke nødvendigvis brug for at opfinde nye værktøjer. Det handler om at bruge de eksisterende rigtigt og klogt.

En styrket beskæftigelsesindsats for indvandrere og flygtninge vil ikke kun styrke integrationen. På den lange bane kan den forhåbentlig også medvirke til at udfylde noget af hullet efter de mange tusinder, der trækkes ud af arbejdsstyrken med regeringens Arne-pension.

Dokumentation

Temadebat: Større krav til indvandrere på offentlig forsørgelse?

Nytilkomne og indvandrere med et stort integrationsbehov, der er på integrationsydelse eller kontanthjælp, skal deltage i 37 timers aktivering om ugen, hvis det ikke skal gå udover pengepungen.

Det mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og integrationsminister Matias Tesfaye (S).

Konkret foreslår regeringen, at indvandrere skal deltage i enten praktik, nyttejobs eller kurser på fuld tid. Ellers ryger ydelsen.

Ifølge regeringen skal Folketingets partier forholde sig til en ny model inden sommerferien.

Ambitionen er at få flere nytilkomne og indvandrere med stort integrationsbehov i job. I dag står hver tredje indvandrer med ikke-vestlig baggrund nemlig udenfor arbejdsmarkedet.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Vil et nyt 37-timerskrav løse problemet? Hvorfor skal reglerne ikke gælde for alle uanset oprindelse? Hvordan får vi flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet? Er det overhovedet realistisk at sikre 37 timers aktivering til alle på et arbejdsmarked, der i forvejen er hårdt presset af corona-krisen? Og hvordan hænger strammere krav til ledige indvandrere sammen med regeringen og støttepartiernes fælles ambition om at gøre livet på kontanthjælp mindre presset for børnefamilier?

Panelet består af:

Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister

Victoria Velasquez (EL), beskæftigelsesordfører

Lars Boje Mathiesen (NB), beskæftigelsesordfører

Bent Bøgsted (DF), beskæftigelsesordfører

Sikandar Siddique (FG), partileder

Cecilia Lonning-Skovgaard (V), borgmester for Integration og Beskæftigelse i Københavns Kommune

Rasmus Brygger, Danmarks Videnscenter for Integration

Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwoolfonden

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Iben Bolvig, VIVE

Charlotte Liebak Hansen, forskningschef i Væksthusets Forskningscenter