Ledige venter for lang tid på fleksjob

VENTETID: En fjerdedel af alle visiterede til et fleksjob går ledige over et år, før de får et fleksjob, og 16 procent af alle har stadig ikke fået et job. Det fastholder folk i fattigdom, mener SF.
Alle burde have ret til et fleksjob, når de er visiteret til et, mener Özlem Cekic (SF).
Alle burde have ret til et fleksjob, når de er visiteret til et, mener Özlem Cekic (SF).Foto: www.ft.dk
Marie Dissing Sandahl
En fjerdedel af alle, der i 2006 blev visiteret til et fleksjob, ventede over et år på at få et fleksjob. Og to år efter visitationen venter 16 procent af dem endnu.

Det viser et svar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Cekic (SF), og hun hæfter sig især ved gruppens økonomiske situation.

Til forskel fra almindelige ledige modtager de ledige, som er visiteret til fleksjob, nemlig den såkaldte ledighedsydelse, der maksimalt udgør 91 procent af den højeste dagpengesats.

"Det er et kæmpe problem, for vi har en gruppe mennesker, der enormt gerne vil ud af fattigdommen. Når de ikke kan få fleksjob, kan de ikke få et indtægtsgrundlag, som de kan leve for," siger Özlem Cekic.

Øremærkede fleksjob
Problemet er, at man i dag ikke er garanteret et fleksjob, selvom man fra kommunen er visiteret til det. Og Özlem Cekic mener, at alle burde have ret til at få et fleksjob.

"Når man bliver visiteret til fleksjob, så er det fordi, man har nogle problemer og ikke har de samme muligheder og adgang til arbejdsmarkedet. Derfor skal de mennesker have en ekstra håndsrækning," siger hun.

Og en af løsningerne kunne være at oprette flere fleksjob, mener Özlem Cekic.

"Det burde være sådan, at man kan garanteres et job, når man visiteres til fleksjob. Derfor skal man øremærke nogle stillinger på de større offentlige arbejdspladser, så der rent faktisk er en lige mulighed og lige adgang til arbejdsmarkedet. Selvom man ikke har de samme ressourcer, som alle andre har, så skal man have retten til at kunne være der på lige fod med andre," siger hun.

Endnu et spørgsmål til ministeren
Årsagen til de lange ledighedsperioder blandt dem, der er visiteret til fleksjob, er ikke kortlagt. Men én mulig forklaring af mange kunne være, at kommunerne ikke overholder loven. Ifølge lovgivningen skal kommunerne, når borgeren har fået ledighedsydelse i 12 måneder, vurdere, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

I en praksisundersøgelse foretaget af Ankestyrelsen i december 2008 viste det sig, at i 49 procent af de undersøgte sager fra kommunerne er revurderingen enten ikke foretaget rettidigt eller slet ikke foretaget.

Özlem Cekic vil derfor tage sagen op med beskæftigelsesministeren igen.

"Det næste skridt er at spørge ministeren, hvad han har tænkt sig at gøre i forhold til at sikre sig, at de mennesker kommer ud i job. Synes han, det er okay, at kommunerne ikke kan leve op til ansvaret? Synes han det er okay, at vi har en gruppe mennesker, der ikke har de samme muligheder på arbejdsmarkedet og som samtidig bliver straffet økonomisk?"

Samtidig afventer Özlem Cekic de videre forhandlinger og evaluering af førtidspensionsreformen, der også omhandler fleksjob-ordningen. Evalueringen har været udskudt siden efteråret 2007.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Özlem Sara Cekic

Generalsekretær, Brobyggerne – Center for Dialogkaffe, foredragsholder, forfatter, TedSpeaker, debattør, fhv. MF (SF)
sygeplejerske (Hovedstadens Sygehusfællesskab 2000)

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

0:000:00