LGBT+ Danmark: Valget i Polen bør ikke kun forarge, men føre til handling

DEBAT: Diskrimination af minoriteter spreder sig gennem Europa. Der er brug for at styrke EU's og medlemslandenes demokratiske institutioner, mener LGBT+ Danmark.

Af Mads Hvid
Politisk rådgiver, LGBT+ Danmark

Kampen for LGBT+ personers ret til at leve lige så frit som resten af befolkningen er en kamp, der er mere ødelæggende for vores samfund, end kommunismen var for eksempelvis Polen.

Det var netop genvalgte præsident Andrzej Dudas pointe ved en tale, der blev holdt som en del af en valgkamp, hvor han gang på gang har benyttet LGBT og det, han kalder LGBT+-ideologi, som symbol på en generel trussel mod det polske samfund.

Landets LGBT+-befolkning har de seneste år set en stærkere og stærkere bevægelse mod deres rettigheder. Blandt andet har omkring 100 polske kommuner erklæret sig for LGBT-fri zoner. Det er uklart, hvad den uhyggelige betegnelse dækker over, men det er tydeligt, at det er en klar tilkendegivelse af en anti-LGBT-ideologi.

Nu har Duda så vundet en sejr, som – omend den var kneben – kun kan vække bekymring og frygt blandt mennesker i Polen, som ikke lever op til den katolske kirke og regeringens endog meget snævre normer for køn og seksualitet og som legitimerer den udvikling, der allerede var i gang.

Lige nu ser det ud til at Duda vil fokusere på at få ændret forfatningen for at gøre det umuligt for LGBT+-personer at blive gift og adoptere, men han har gjort det tydeligt, at han ikke har i sinde at stoppe her. Al information til unge om deres ret til at leve som dem, som de er, skal forbydes fra skoler og uddannelsessteder.

Ældgamle fordomme om LGBT-personer
Det er en taktik, som han ikke er den første til at bruge. I årevis har europæiske regeringer gjort forbud mod det, som de kalder LGBT-propaganda, til en central del af deres korstog mod de unges frihed til information.

Også i Rumænien arbejder regeringen på et lignende forbud. Det er en taktik, som spiller på ældgamle fordomme og fordrejninger om LGBT+-personer som nogen, der er ude på at rekruttere og seksuelt korrumpere ungdommen.

Vi hører den også fra politikere herhjemme. Når vi taler for en mere rummelig måde at tale om køn på i børneinstitutionerne og ikke sætter dem i bås, bliver vi mødt med vredesudbrud om, at vi seksualiserer børn.

Det er en uhyggelig brug af argumenter, som spiller på tidligere tiders semantik, der også havde til formål at dæmonisere LGBT-personer og få dem til at fremstille os som perverse og samfundsnedbrydende elementer.

Fjendebilleder af minoriteter
Desværre er det ikke kun LGBT-personer, som lige nu bliver ramt af disse nationalkonservative bevægelser. Antisemitisme, racisme og had mod migranter bliver, som vi har set det før i historien, brugt til at opildne frygt og vrede i befolkningen.

I Ungarn er den totalt uværdige behandling af migranter på deres grænse samt en gryende antisemitisme og generelt autoritær udvikling gået hånd i hånd med et forbud mod, at transkønnede kan registrere sig som deres rigtige køn.

Det er en klassisk strategi brugt af autoritære styrer. Styrk befolkningens følelse af samhørighed ved at male stadig flere og mere modbydelige fjendebilleder: De fremmede, jøderne, de perverse og kønsforræderne. Ofte bliver disse fjendebilleder, som Duda gjorde det i sin valgkamp, sat op imod kampen for kernefamilien, bestående af far og mor og børn.

Det er en uhyggelig tid at gå igennem for Europas minoriteter, men lad os bruge den gryende bevægelse mod vores rettigheder som kanariefuglen i minen. Når minoriteternes stemmer bliver forsøgt gjort stumme, bør det ikke bare vække forargelse og fordømmelse, men det bør føre til handling fra alle dem, som har kræfterne til at agere bolværk mod autoritarismen.

Solidaritet på tværs af grænser
Herhjemme kan vi ikke sige os fri for den samme udvikling, og der er ikke brug for, at det vestlige Europa som så mange gange før rejser sig i moralsk arrogance over for landene i resten af EU.

Det, der er brug for, er en styrkelse af EU's og medlemslandenes demokratiske institutioner og af de organisationer, som i hele Europa arbejder for at beskytte de rettigheder, som kommer os alle sammen til gode.

Der er en modbevægelse i gang, som stiller sig på tværs af den nationalkonservative bølge, men vi skal bruge flere kræfter, ressourcer og meget, meget mere solidaritet på tværs af grænser for at bryde den.

Forrige artikel Selveje Danmark efter plejehjemssag: Ældreområdet skal ikke grave grøfter Selveje Danmark efter plejehjemssag: Ældreområdet skal ikke grave grøfter Næste artikel Habitus: Kritikken af private velfærds­aktører udstiller mangel på indsigt Habitus: Kritikken af private velfærds­aktører udstiller mangel på indsigt