Ledernes Hovedorganisation: Det er forkert at sende regningen for Arnes pension til udsatte unge

Det er langt fra gratis at sende Arne og andre i hans situation på tidlig pension. Derfor har regeringen og de øvrige partier bag Arne-pensionen aftalt at spare 1,1 milliarder kroner årligt på beskæftigelsesindsatsen.

Aftalen om tidlig pension er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten. I lørdags landede de partier en delaftale, der betyder, at en del af pengene til Arne-pensionen skal findes ved at spare på indsatsen til unge, der modtager uddannelseshjælp.

Til næste år skal der tages 334 millioner kroner fra indsatsen til de unge på uddannelseshjælp stigende til 361 millioner kroner i 2023 og frem. Som et lille plaster på såret afsættes der ti millioner kroner årligt til en indsats, der skal hjælpe de unge på uddannelseshjælp med at gennemføre en uddannelse, hvis de altså påbegynder en. 

Er typisk udsatte
Modtagerne af uddannelseshjælp er typisk unge, som er udsatte, fordi de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed står dårligt rustet både til nutidens og fremtidens arbejdsmarked.

Danmark har i den grad brug for uddannede unge, der kan tage fat. Og de unge selv har brug succesoplevelser og for at mærke, at der er behov for dem og deres evner

Kim Møller Laursen
Analysechef, Ledernes Hovedorganisation

I 2020 var knap 35.000 unge på uddannelseshjælp. Flere end seks ud af ti af dem er meget langt fra at kunne starte på en uddannelse. Kun fem procent af de unge på uddannelseshjælp vurderes at være klar til at starte på en uddannelse her og nu, mens omkring hver tredje vurderes til at kunne starte på en uddannelse inden for omkring et år.

Besparelserne, som der blev indgået en aftale om lørdag, medfører, at for de unge under 30 år på uddannelseshjælp må der i fremtiden være fire måneder, hvor de ikke deltager i aktivering. Det er i dag fire uger. 

Det kan være fornuftigt nok at løsne op for rigide krav om, hvor ofte man skal være i aktivering, men taget i betragtning, at langt hovedparten af de unge på uddanneshjælp er langt væk fra at kunne starte på en uddannelse, kan det ikke undgå at ramme den gruppe af unge, som har mest brug for en kontinuerlig og håndholdt indsats for at komme tættere på arbejdsmarkedet.  

Et paradoks 
Det er paradoksalt, at man aftaler at spare på indsatsen for en gruppe af unge, der har svært ved at vinde fodfæste på både arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.

Især når man tænker på, at regeringen selv har nedsat en reformkommission, der har peget på, at en af hovedudfordringerne for kommissionens arbejde er de knap 50.000 unge i alderen 15 til 24 år, der hverken er undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse og samtidig er uden job. Blandt de 25-årige er det knap 20 procent, der ikke har en ungdomsuddannelse.

Det er bekymrende, at partierne bag aftalen om Arnes ret til tidlig pension har besluttet, at det er de udsatte unge, der skal betale regningen. Danmark har i den grad brug for uddannede unge, der kan tage fat. Og de unge selv har brug succesoplevelser og for at mærke, at der er behov for dem og deres evner.

Derfor er det fremadskuende og visionært at investere i den gruppe. Når man i stedet vælger at spare på den gruppe, risikerer det at få ødelæggende konsekvenser både for de unge selv og for de arbejdspladser, der har brug for deres arbejdskraft.