Om  
Andreas Bach Mortensen
Steffen Wegner Mortensen
Alex Vanopslagh

Liberal Alliance henter ny sekretariatschef fra Landbrug & Fødevarer

Andreas Bach Mortensen vender tilbage til Christiansborg som sekretariatschef for Liberal Alliance.

Andreas Bach Mortensen har tidligere været ansat i Venstre og kender derfor til livet på Christiansborg.
Andreas Bach Mortensen har tidligere været ansat i Venstre og kender derfor til livet på Christiansborg.Foto: Pressefoto/Landbrug & Fødevarer
Kasper Valentin Poulsen

Andreas Bach Mortensen bliver Liberal Alliances nye sekretariatschef. Han afløser Steffen Wegner Mortensen, som har fået nyt job som Head of Group Stakeholder Relations & Public i Danske Bank.

Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

Partiets nye sekretariatschef kommer fra en stilling som direktør for public affairs og kommunikation i Landbrug & Fødevarer. Han har desuden tidligere været ansat i Venstre, hvor han først var politisk konsulent og siden hen chef for den politisk-økonomiske afdeling på Christiansborg.

Læs også

Og den kommende sekretariatschef glæder sig til at vende tilbage til Christiansborg.

"Jeg glæder mig utroligt meget til at vende tilbage til Christiansborg i en unik rolle, der kombinerer strategi, ledelse og politisk rådgivning. Jeg har fra sidelinjen fulgt Liberal Alliances forrygende udvikling de senere år, hvor partiet har sat nye standarder for, hvordan man formidler og kommunikerer politik," lyder det fra Bach Mortensen, der fortsætter:

"Jeg har været meget glad og taknemmelig for min tid i Landbrug & Fødevarer, og jeg er stolt over de resultater, vi har opnået. Men da jeg fik muligheden for at stå i spidsen for sekretariatet i Liberal Alliance, kunne jeg ikke sige nej."

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, ser frem til at få Andreas Bach Mortensen med på holdet.

"Jeg er helt overbevist om, at Andreas Bach Mortensen er den rette til at tage over efter Steffen Wegner Mortensen. Andreas har i en ung alder allerede en betragtelig politisk erfaring. Han er kompetent og talentfuld, men vigtigst af alt er han sulten efter at gøre en forskel for Liberal Alliance og løfte os som kollektiv.”

Bach Mortensen, der er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet og master fra London School of Economics, starter jobbet i Liberal Alliance 15. august.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Bach Mortensen

Sekretariatschef, Liberal Alliance
cand.scient.pol. (Københavns Uni.), MSc (London School of Economics)

Steffen Wegner Mortensen

Chef for group stakeholder & public affairs, Danske Bank
cand.jur. (Københavns Uni. 2015).

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

0:000:00