Om  
Emil Blücher
Morten Scheelsbeck
Niels Emil Haulund Hörup

Liberal Alliance snupper borgmesterposten i Solrød

I Solrød Kommune gør et borgerligt flertal Emil Blücher til Liberal Alliances første borgmester. Det sker efter en dramatisk valgnat, hvor Blücher bakkede op om socialdemokraten Jonas Ring Madsen, efter at have droppet en aftale med de borgerlige partier.

 28-årige Emil Blücher fra LA står til at blive borgmester i Solrød fra årsskiftet.
 28-årige Emil Blücher fra LA står til at blive borgmester i Solrød fra årsskiftet.Foto: Pressefoto
Simon Engell Kjøller

Liberal Alliances Emil Blücher bliver ny borgmester i Solrød Kommune.

Det skriver Dagbladet Køge.

Venstre, Konservative og Havdruplisten har valgt at pege på det 28-årige byrådsmedlem, som nu står til at blive borgmester fra årsskiftet.

"Blot fire ud af Solrød Byråds 19 mandater endte med tilfalde de røde partier. Herved har vælgerne sendt et tydeligt signal, om at de ønsker en blå kommune," siger Emil Blücher til Dagbladet.

På valgnatten styrede Solrød ellers først mod en konservativ borgmester, hvor Morten Scheelsbeck (K) havde en aftale med støtte fra Venstre, Socialdemokratiet og lokallisten Hvadruplisten.

Men kort tid efter valgte Emil Blücher at tilbyde Socialdemokratiet borgmesterposten, hvis de ville gøre ham til viceborgmester. Dermed endte valgnatten med en socialdemokratisk borgmester og en viceborgmester fra Liberal Alliance.

Det skete fordi Venstre i første omgang ikke ønskede at støtte Blücher som borgmester, men de har nu ændret holdning, blandt andet fordi Blücher var topscorer i kommunen med 1581 personlige stemmer og overhalede Solrøds nuværende borgmester Niels Hörups (V) 1148 stemmer.

Det personlige resultat og et borgerligt flertal har Emil Blücher nu vekslet til en borgmesterpost.

"Gode nyheder fra Solrød. Det borgerlige samarbejde er genetableret. Og LA får sin første borgmesterpost til Emil Blucher, der fik flest personlige stemmer i kommunen. Ham er jeg stolt af," skriver LA's formand Alex Vanopslagh på Twitter.

Solrød har haft en ubrudt række af Venstreborgmestre i over 50 år.

Blå bog

Emil Blücher, 28 år

  • Født og opvokset i Jersie Strand
  • Debut som iværksætter i 2010
  • Student fra Solrød Gymnasium i 2012
  • Valgt til Solrød Byråd ved kommunalvalget i 2013 for Venstre
  • Skifter til Liberal Alliance i marts 2017
  • Genvalgt i november 2017 med 285 personlige stemmer
  • Medlem af Økonomi-, Teknik- og Miljøudvalget, Solrød Kommune
  • Bestyrelsesmedlem, Solrød Gymnasium
  • Genvalgt 16. november 2021 med 1.581 personlige stemmer

Kilde: stememil.dk

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emil Blücher

Borgmester (LA), Solrød, virksomhedsejer (onlinesalg af rengøringsudstyr og forbrugsartikler)

Morten Scheelsbeck

Byrådsmedlem (K), Solrød Kommune
journalist (DJH. 2011)

Niels Emil Haulund Hörup

Fhv. borgmester (V), Solrød Kommune
bankuddannet og HD i Organisation & Ledelse (CBS)

0:000:00