Lidegaard: EU risikerer historisk fejltagelse

FORHANDLINGER: Der er en stor risiko for, at det danske EU-formandskab ikke når i mål med sin mærkesag omkring en energispareplan for EU. Intet er landet, og vi har meget begrænset tid, siger Martin Lidegaard.
Martin Lidegaard mener det vil være en historisk fejltagelse, hvis medlemslandene ikke kan blive enige om en energispareplan for EU.
Martin Lidegaard mener det vil være en historisk fejltagelse, hvis medlemslandene ikke kan blive enige om en energispareplan for EU.Foto: Casper Andersen/Altinget.dk
Morten Øyen
Når EU's energiministre mødes til juni-topmødet, bliver det sidste chance for at få en af regeringens helt store mærkesager i hus. Og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) lægger ikke skjul på, at det vil være et nederlag, hvis en aftale om EU's energispareplan ikke opnås på rådsmødet.

"Jeg mener virkelig det vil være en historisk fejltagelse, hvis medlemslandene ikke nu leverer den fleksibilitet, der skal til for at opnå et kompromis," siger Martin Lidegaard til Altinget | Energi & Klima.

Den danske minister sidder for bordenden under forhandlingerne, og det har vist sig at være mere end vanskeligt at opnå et kompromis mellem medlemslandene som bagefter kan imødegås af Europa-Parlamentet.

"Lige nu er alt stadig i luften, intet er landet, og vi har meget begrænset tid. Jeg vil sige, at det næsten er imod de fysiske love, at vi skal nå det her," siger Martin Lidegaard.

Bred kreds har problemer
Energispareplanen skal være med til at EU finder energibesparelser på 20 procent i 2020, men medlemsstaterne er kun blevet enige om de 15 procent. Parlamentet står på den anden side og kræver ambitionsniveauet op på de 20 procent, og ser gerne, at der også bliver taget hul på diskussioner om EU's CO2-kvotesystem. Så afstanden er stor, også mellem medlemslandene.

Fakta
Sagen kort:

Det danske EU-formandskab forsøger i øjeblikket at leve op til sin egen ambition og henstillingen fra EU's stats- og regeringschefer om, at der skal opnås enighed med Europa-Parlamentet om et energieffektiviseringsdirektiv inden udgangen af juni.

Europa-Parlamentet kræver energibesparelser på omkring 20 procent i 2020 samt mulighed for at presse prisen på CO2-kvoter op. Imens ser medlemslandene kun ud til at kunne blive enige om energibesparelser på 15 procent.

1. juli overtager Cypern EU-formandskabet.

"Problemet med landene er ikke så meget, at de ikke gerne vil lave det, men at de meget nødigt vil binde sig. De vil nødigt have, at EU skal komme ovenfra og bestemme, hvad de skal gøre. Derfor er der heller ikke et enkelt problem med en artikel i direktivet, men en bred kreds af lande, der har problemer med forskellige dele af direktivet," fortæller Lidegaard og peger på artiklerne om, hvor meget energiselskaberne, de offentlige bygninger og kraftvarmeværk skal bidrage med, samt opfølgningsmekanismen for aftalen, som de største knaster.

Mulig kompromis-model
Da energisparedirektivet første gang var på dagsordenen i 2008, var det også den daværende danske regerings holdning, at der skulle være total metodefrihed - bare hvert land forpligtede sig på at nå målene. Det var der ikke stemning for dengang, og det er der heller ikke i dag.

Indtil videre har tiden kun gjort en ting, og det er at udvande direktivet.

Martin Lidegaard
Klima- og energiminister, (R)

Alligevel indeholder Martin Lidegaards kompromis-model til medlemsstaterne en vis grad af fleksibilitet.

"Den eneste måde vi kan samle parterne på og fastholde et højt ambitionsniveau, er ved at gøre implementeringen mere fleksibel. Mange kræver så bindende virkemidler, og vi forsøger nu at nå en enighed om bindende virkemidler, men med en målfleksibilitet indbygget, som en slags hybrid," siger han.

De sidste procent
Meget tyder derfor på, at hvis der kommer en aftale under dansk formandskab, så kommer den ikke til at leve op til ambitionerne om 20 procents energibesparelser i 2020. Derfor er diskussionen om den såkaldte opfølgningsmekanisme meget vigtig for alligevel at kunne nærme sig højere ambitioner.

"Vores oplæg er, at uanset om hullet til de 20 procent er et halvt procent eller fem procent, så skal der være en effektiv opfølgningsmekanisme, der skal holde landene op på målsætningen som 20 procent, som jo er vedtaget tidligere," siger Lidegaard.

Det danske forslag til en opfølgningsmekanisme giver EU-Kommissionen mulighed for at indhente informationer fra hvert enkelt land omkring, hvad de har gjort, med henblik på at vende tilbage inden for nogle år for at afkræve planer, som sandsynliggør at landene nu når det de skal i 2020. Men også den artikel er stadig i spil.

Vi kan ikke vente
Og der er ikke meget tid. Vurderingen har Martin Lidegaard er nemlig den, at når det danske formandskab ikke at lande en aftale i juni, så bliver det meget vanskelig overhovedet at få en aftale.

"Det har intet med det cypriotiske formandskab at gøre. Det er fordi, at ingen bliver møre af at vente længere. Indtil videre har tiden kun gjort en ting, og det er at udvande direktivet," siger Martin Lidegaard, som samtidig slår fast, at der er et momentum nu.

"Vi har en chance nu fordi vores statsledere også har en vækstdagsorden om beskæftigelse, og vi har forhandlet meget længe. Jeg kan overhovedet ikke se, at det skulle bliver nemmere om et halvt år. Jeg har en reel frygt for, at hvis det ikke lykkes under dansk formandskab, så bliver det rigtig svært at gennemføre. Vi får ikke bedre timing end nu," siger Martin Lidegaard.

15. juni er der det sidste rådsmøde mellem EU's energiministre under det danske EU-formandskab.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

0:000:00