Analyse af 
Erik Holstein

Lidegaard og Løkke fik sat deres aftryk i SVM-regeringens udlændingepolitik

Formuleringen om den danske asylpolitik blev aftalt direkte mellem R og S og fastholdt, selvom R valgte at stå uden for regeringen. Nu er et rent dansk asylcenter i Rwanda udskudt, og også når det gælder syriske kvinder har S flyttet sig. Senere venter den sprængfarlige sag om IS-mødrene og deres børn.

Martin Lidegaard (R) fik overraskende stor indflydelse på den nye regerings asylpolitik, selvom Radikale endte med at holde sig uden for regeringen. På det punkt har han en allieret i Lars Løkke Rasmussen (M).
Martin Lidegaard (R) fik overraskende stor indflydelse på den nye regerings asylpolitik, selvom Radikale endte med at holde sig uden for regeringen. På det punkt har han en allieret i Lars Løkke Rasmussen (M).Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det er ikke kun den økonomiske politik, der har ændret retning, efter statsminister Mette Frederiksen (S) dannede sin nye SVM-regering. Det samme gælder dele af udlændingepolitikken, der er skudt hen til side 39 i det nye regeringsgrundlag. Et område, hvor socialdemokraterne før valget var aldeles stålsatte, men hvor Mette Frederiksen alligevel gav overraskende indrømmelser for at få sin brede midterregering.

Den absolut mest politisk betydningsfulde ændring ligger i asylpolitikken.
Som det fremgik af Altingets interview med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) i sidste uge, er planerne om et rent dansk modtagecenter i Rwanda nu reelt sat på pause.

Danmark har ikke trukket sig ud af Rwanda, der er stadig danske embedsmænd i Kigali, og der er stadig et samarbejde på forskellige områder. Men det ændrer ikke ved, at der ikke længere foregår forhandlinger om den faktiske etablering af et dansk drevet modtagecenter. Her var den banebrydende idé, at asylansøgerne ikke alene skulle have behandlet deres ansøgning i Rwanda, men også blive, hvis de fik asyl.

Indrømmelse til Lidegaard
Siden præsentationen af den nye regerings program har der ellers været en vis tvivl om, hvordan armlægningen om Rwanda-modellen egentlig var landet.

På den ene side står der ikke et ord om samarbejdet med Rwanda i regeringsprogrammet, selvom socialdemokraterne inden valget havde stillet i udsigt, at et nyt modtagecenter i Rwanda kunne etableres inden for et år. Tværtimod står der, at det videre arbejde for et nyt asylsystem er bundet op på et "samarbejde med EU eller en række andre lande”.

På den anden side slog Mette Frederiksen på et pressemøde fast, at man "ultimativt godt kan forestille sig, at vi kan lave det bilateralt – altså Danmark og et andet land".    

Nu står det altså klart, at den "ultimative" danske enegang er skudt ud i en uvis fremtid, og at Danmark i stedet forsøger den europæiske vej, som socialdemokraterne indtil for nylig anså som ufarbar. 

Formuleringen i regeringsgrundlaget blev efter Altingets oplysninger aftalt mellem Mette Frederiksen og den radikale leder Martin Lidegaard. Og selvom Radikale endte med at holde sig uden for regeringen, blev formuleringen fastholdt alligevel, fordi Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne på det punkt lå helt på linje med Lidegaard.

Venstre støttede officielt den socialdemokratiske position, men Venstre-leder Jakob Ellemann-Jensen synes på det personlige plan ikke have været overdrevent begejstret for Rwanda-projektet. Så der er grænser for, hvor meget han har kæmpet for idéen.

0:000:00