Debat

Lidegaard svarer igen: Nato’s krav om to procent er altså ikke bindende

REPLIK: Uanset hvordan det udregnes, overgår Nato’s udgifter til forsvar klart Ruslands ditto, og Danmark har ikke bundet sig til et krav om to procent til Forsvaret, skriver Martin Lidegaard (R) i en replik til militæranalytiker Anders Puck Nielsen.

Nato’s forsvarsudgifter overstiger klart de russiske, og kravet, om at to procent af BNP går til netop forsvar, er ikke bindende. Traktatteksten er for vag, skriver Martin Lidegaard (R). 
Nato’s forsvarsudgifter overstiger klart de russiske, og kravet, om at to procent af BNP går til netop forsvar, er ikke bindende. Traktatteksten er for vag, skriver Martin Lidegaard (R). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Martin Lidegaard (R)
Forsvarsordfører

Anders Puck Nielsen er så venlig at bruge tid og spalteplads på min sidste klumme i Altinget, idet han finder de fleste af mine argumenter imod at stile efter to procent af BNP til Forsvaret både misvisende og forkerte.

Tillad mig en kort replik til de vigtigste pointer:

For det første mener Nielsen ikke, at det giver mening at sammenligne Ruslands og Nato’s (19 gange større) investeringer i Forsvaret, opgjort i dollars per år. Det skyldes ifølge Nielsen, at Ruslands købekraft per dollar er langt større, og de derfor får mere forsvar per dollar.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Men det er nu engang sådan, at Nato selv opgør tallene, og det skyldes selvfølgelig, at våbenmarkedet trods alt er internationalt – også selvom mange store lande køber mest fra egne industrier. På samme måde vil de fleste militæranalytikere mene, at især de amerikanske våbenleverandører måske nok er dyrere, men også leverer bedre og mere avancerede produkter end russerne - hvilket i hvert fald til dels opvejer prisforskellen.

Skulle man endelig lægge Nielsens selvbestaltede beregningsmetode til grund, ville både Nato’s og EU’s forsvarsbudgetter i øvrigt stadig langt overgå Ruslands, hvorfor min grundlæggende pointe under alle omstændigheder holder vand.

Skulle man endelig lægge Nielsens selvbestaltede beregningsmetode til grund, ville både Nato’s og EU’s forsvarsbudgetter i øvrigt stadig langt overgå Ruslands, hvorfor min grundlæggende pointe under alle omstændigheder holder vand.

Martin Lidegaard (R)
Forsvarsordfører

For det andet mener Nielsen ikke, at man kan tage den meget vage aftaletekst fra Wales bogstaveligt, for hvis to procent er nævnt, er det nævnt. Det er godt nok en speciel tilgang til internationale aftaler. Her bruges der netop dage og uger på at afveje det konkrete sprog, og hvor forpligtende det skal være. Og sådan var det også i Wales, hvor Danmark og cirka halvdelen af Nato-landene satte sig imod at få et mere forpligtende sprog.

Dette er de to vigtigste replikker til Nielsens argumenter, da det fører for vidt at gå hele listen af gode argumenter igennem igen.

Konklusionen bliver stadig for mig, at der kan være gode grunde til, at både Danmark og Europa skal investere mere i Forsvaret og/eller i andre sikkerhedspolitiske dagsordener, som Nielsen heldigvis er enig med mig i.

Men det er stadig min konklusion, at det ikke giver nogen mening at lægge sig fast på lige præcis to procent, hvis der ikke kan dokumenteres et behov, og når Danmark ikke har forpligtet sig til det.

Dokumentation

TEMADEBAT: Bør Nato's kritik af Danmark få os til at gentænke forsvarspolitikken?

Danmark er ikke i stand til at forsvare sig selv militært eller bidrage tilstrækkeligt til Nato, lyder det i en ny rapport fra den transatlantiske forsvarsalliance. Det er især tre kapaciteter, som Nato tvivler på, at Danmark kan levere på. Det handler om opbygningen af en tung brigade på 4.000 mand, kapacitet til ubådsjagt og kapacitet til efterretningsindhentning med fly eller droner.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Har Nato ret? Er der grund til bekymring, og bør kritikken få Danmark til at gentænke vores forsvarspolitik og bruge flere penge på forsvaret? Eller er Nato's hårde kritik ”blot politik”, som forsvarsminister Trine Bramsen har givet udtryk for?”

Panelet er:

Trine Bramsen (S), forsvarsminister

Martin Lidegaard (R), forsvarsordfører

Niels Flemming Hansen (K), forsvarsordfører

Mikkel Vedby Rasmussen, professor, dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU

Peter Viggo Jakobsen, professor ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet

Lars Bangert Struwe, generalsekretær, Atlantsammenslutningen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)









0:000:00