Lilleholt inden møde i EU: Nu skal regningen fra Paris betales

Q&A: Fredag skal EU-landene nå til enighed om byrdefordelingen af unionens klimamål for den ikke-kvotebelagte sektor. Der er stadig knaster, fortæller klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), som varsler opfølgende dansk klimaplan i det nye år.

Det er en af de mere teknisk komplicerede og politisk følsomme opgaver, der er på dagsordenen, når EU's klimaministre mødes fredag.

På programmet er byrdefordelingen af EU's klimamål om at reducere unionens CO2 fra de ikke-kvotebelagte sektorer med 30 procent i 2030 i forhold til 2005. De ikke-kvotebelagte drivhusgasudledninger stammer i Danmark primært fra transport og landbrug.

Danmark har fået et reduktionskrav på 39 procent mindre CO2 i 2030. Det er i den høje ende, og har fået Danmark til samtidig at arbejde for en høj grad af fleksibilitet til at nå målet.

Der udestår stadig uenighed om, hvordan klimaregnskaberne skal føres i forhold til lande med store skove og skovindustri, og om nogle lande skal have adgang til en ”sikkerhedsreserve”, hvis de har svært ved at leve op til målet.

Forud for mødet fredag har Altinget bedt den danske minister fortælle om sine forventinger til ministerrådsmødet.

”Jeg håber meget, det lykkes med en aftale fredag. Det er snart to år siden, at verdens lande forpligtede sig med Paris-aftalen. Nu handler det om at levere – vi har jo allerede givet tilsagn - nu skal regningen betales,” siger Lars Chr. Lilleholt og tilføjer:

”Det er vigtigt at vise, vi kan blive enige internt i EU, og vise, vi leverer. Ikke mindst fordi et stort land som USA er begyndt at drage tvivl om klimadagsordenen.”

Regningen skal betales
Hvad er uenighederne op til EU-mødet?

”Der er en række hensyn, som vi bliver nødt til at få til at gå op. Lidt populært kan man sige, at vi er nogle venner, som har været ude at spise, og nu hvor vi skal betale, er der lidt uenighed om, hvor meget hver især har fået.”

”Der er særligt to ting, som udestår: Det ene er omkring klimaregnskaber og skovene. Nogle lande har meget store skove, som optager CO2, men vil også fortsætte med at foretage hugst i skovene og ikke føle sig straffet. Her er det vigtigt for os, at der er orden i regnskaberne. En anden er, at særligt en række østeuropæiske lande er bange for ikke at kunne leve op til målet, og derfor ønsker en sikkerhedsreserve – det vil kræve, at EU som helhed leverer over klimamålet, for at nogle lande så kan levere lidt mindre. Det er der også stadig uenighed om”.

Kan man nå til enighed om det?

”Jeg går til mødet med et håb om, at vi nok skal finde en model. Danmark har også haft nogle ønsker i forhold til kulstofoptag i jord og skove og mulighed for at købe kvoter. De muligheder for fleksibilitet for at nå målet ser ud til at gå igennem.”

Danmark har arbejdet for fleksibilitet
Kritikere vil sige, at Danmark er med til at udvande klimamålet, når vi arbejder for mere fleksibilitet og smutveje til at nå målet. Hvad siger du til den kritik?

”Danmark har en af de højeste klimaforpligtelser. Det står fast, og vi leverer. Når vi har arbejdet for fleksibilitet, skyldes det ikke mindst, at vi har en meget høj fødevareproduktion. Det giver nogle særlige udfordringer.”

Men er de mange ønsker om forskellige muligheder og fleksibilitet for at nå målet ikke et problem?

”Nej, der skal jo leveres CO2-reduktion og det gør vi. Det er fair, at lande med høj landbrugsproduktion har fået bedre mulighed for at medregne optag fra skove og jord. Og jeg kan altså ikke genkende billedet af, at det skulle være en fribillet for Danmark. Vi har en stor opgave foran os.”

Klimaplan i det nye år
Hvad bliver næste skridt, efter en aftale er i hus?

”Så skal landene i gang med at implementere aftalen. Deri ligger et stort stykke arbejde for mange lande. Derfor mener jeg også, at det stadig er for tidligt at tage hul på diskussionerne om, hvad der skal ske efter 2025 – hvad EU eventuelt skal forpligte sig yderligere til.”

Vil vi se en samlet plan fra regeringen om, hvordan vi skal leve op til aftalen?

”Ja. Vi vil komme med en plan i det nye år for, hvordan vi vil løse den opgave, som bliver fordelt mellem EU-landene fredag: Hvordan Danmark vil leve op til klimamålet i 2030 for ikke-kvotesektoren,” siger Lars Chr. Lilleholt.

Forrige artikel Dagens overblik: Regeringen vil fjerne omstridt regel om mørklægning Dagens overblik: Regeringen vil fjerne omstridt regel om mørklægning Næste artikel Miljøorganisation: Forbrændring af biomasse bliver aldrig bæredygtigt Miljøorganisation: Forbrændring af biomasse bliver aldrig bæredygtigt
Valgoverblik: S klar med nyt klimamål

Valgoverblik: S klar med nyt klimamål

NYHEDSOVERBLIK: Socialdemokratiet vil reducere Danmarks CO2-udledning med 60 procent frem mod 2030. Røde partier vil stramme miljøkravene til biltrafikken, og så afviser Henrik Sass Larsen en SV-regering. Få overblikket her.