Lisbeth Knudsen: Advarsler om folkeligt oprør før verdenselitens Davos-topmøde

KOMMENTAR: World Economic Forum advarer mod polarisering og folkeligt oprør, hvis eliten blandt politikere og erhvervsfolk ikke forstår at lytte og handle på ulighed og klimaudfordring.

Hvert år i januar i de seneste 50 år er verdens politiske, erhvervsmæssige og kulturelle ledere strømmet til Davos i Schweiz til World Economic Forums årlige møde for at drøfte de mest presserende spørgsmål i vores tid.

Verdenselitens topmøde kunne man sige. Eller stedet, hvor politikere, erhvervsfolk og ngo’er alle sammen gerne vil mødes under afslappede former og sætte det lange lys på verdens almene tilstand.

2020 er ingen undtagelse, og den 21.-24. januar går de løs med en stor jubilæumssession i Davos. 3.000 deltagere fra hele verden kommer til at drøfte en ny form for kapitalisme med samfundsansvar, ansvar for en bæredygtig udvikling, for en ansvarlig omgang med data og nye teknologier og en ordentlig forretningsetik i forhold til menneskerettigheder og demokrati.

Og hvorfor så den moralske opsang lige nu? Svaret kommer her fra professor Klaus Schwab, grundlægger og udøvende formand på World Economic Forum: ”Folk er i et oprør mod de økonomiske 'eliter', som de mener har forrådt dem, og vores bestræbelser på at holde den globale opvarmning begrænset til 1,5 grader har en faretruende kort deadline.”

I 1973 blev det første 'Davos Manifesto', som samlede alverdens ledere, offentliggjort. Nu i forbindelse med sit 50-års jubilæum, har World Economic Forum opdateret manifestet, og det er faktisk blevet temmelig progressivt i forhold til den forsamling, som det præsenteres for.

Der har været talt om et reset af kapitalismen og dens endimensionelle profitmålsætning. Nu skal der være fokus på samfundsansvar og større ansvar for medarbejderne. Economist har taget den tråd op, og det samme har Financial Times.

Interessant er det, at elitens suveræne mødeforum af alle steder i Davos nu sætter en ny retning for virksomhedernes samfundsansvar i et nyt 2020 Davos Manifest.

Man må bare sige: Hvor er der virkelig brug for at markere netop i Davos, at regeringer og civilsamfund ikke kan løse de store globale udfordringer med klimaet, digitaliseringen, kompetenceløftet til de dårligst uddannede og skabelsen af nye grønne job og nye digitale job til erstatning for de "sorte" og analoge job uden et stærkt samspil med et erhvervsliv, der tager et aktivt samfundsansvar. Så tak for den dagsorden.

Det ligger helt i tråd med udmeldinger fra Dansk Industris formand, Lars-Peter Søbye, om at virksomhederne skal opføre sig moralsk og etisk ordentligt, hvis man skal have indflydelse på tingene og forvente at blive lyttet til i dialogen med politikerne og det omgivende samfund.

Det ligger i tråd med repræsentanter fra finanssektoren herhjemme, der har talt om en forpligtelse til at overholde en etisk samfundskontrakt efter skandalerne om hvidvask.

Hvordan det nye manifest bliver taget imod på World Economic Forum kan man selvfølgelig ikke forudse, men der går en bølge af udmeldinger i interviews med fremtrædende udenlandske erhvervsfolk i de internationale erhvervsmedier med samme dagsorden.

Hvis det får opbakning på denne måneds globale topmøde i Davos, så er det opmuntrende og fortjener også en større opmærksomhed i debatten herhjemme. Selv om vi jo som regel synes, at vi er verdensmestre og foran alle andre med vores danske model og danske sammenhængskraft og danske samarbejde mellem regering og erhvervsliv om store løsninger som klimaindsatsen, så kunne det jo godt være, at vi skulle se lidt mere selvkritisk på tingene. 

Lad os så kigge lidt nærmere på manifestet. Ambitionerne fejler ikke noget. Her står blandt andet (i min oversættelse og med mine overskrifter til punkterne):

TROVÆRDIGHED
En virksomhed betjener sine kunder ved at levere den værdi, der bedst opfylder deres behov. Den accepterer og støtter loyal konkurrence og ensartede spilleregler. Den har nultolerance over for korruption.

Den holder det digitale økosystem, som den opererer i, pålideligt og troværdigt. Den gør kunderne fuldt bevidste om funktionaliteten af sine produkter og tjenester, herunder negative konsekvenser eller negative eksternaliteter.

OPKVALIFICERING
En virksomhed behandler sine medarbejdere med værdighed og respekt. Den hylder mangfoldigheden og stræber efter løbende forbedringer i arbejdsvilkårene og medarbejdernes trivsel. I en verden med hurtige forandringer fremmer virksomheden fortsat beskæftigelsesevnen hos medarbejderne gennem løbende opkvalificering og omskoling.

MENNESKERETTIGHEDER
En virksomhed betragter sine leverandører som ægte partnere i værdiskabelse. Den giver en fair chance til nye markedsdeltagere. Den integrerer respekten for menneskerettighederne i hele forsyningskæden.

MILJØET OG DATAETIK
En virksomhed tjener samfundet som helhed gennem sine aktiviteter, støtter de samfund, hvori den arbejder, og betaler sin rimelige andel i skat. Den garanterer en sikker, etisk og effektiv brug af data.

Den fungerer som forvalter af det miljømæssige og materielle univers for kommende generationer. Den beskytter bevidst vores biosfære og mestrer en cirkulær, fælles og regenerativ økonomi. Den udvider løbende grænserne for viden, innovation og teknologi for at forbedre folks trivsel.

AFKASTET
En virksomhed giver aktionærerne et investeringsafkast, der tager hensyn til de påløbne risici og behovet for løbende innovation og vedvarende investeringer. Den forvalter værdiskabelsen ansvarligt både på kort sigt, mellemlangt sigt og lang sigt med henblik på at levere et bæredygtigt afkast til aktionærerne, og den ofrer ikke fremtiden for nutiden.

En virksomhed er mere end en økonomisk enhed, der genererer velstand. Den opfylder menneskelige og samfundsmæssige forhåbninger som en del af et bredere sociale system. Resultaterne skal måles ikke kun på afkastet til aktionærerne, men også på, hvordan den opnår sine målsætninger, hvad angår miljøet, det sociale område og god forretningsførelse.

EN BEDRE VERDEN
En virksomhed, der har et multinationalt aktivitetsområde, tjener ikke kun alle de interessenter, der er direkte engageret, men agerer selv som interessent – sammen med regeringer og civilsamfund – i vores globale fremtid. Corporate global citizenship kræver, at virksomheden udnytter sine kernekompetencer, sit entreprenørskab, sine færdigheder og relevante ressourcer i fælles bestræbelser med andre virksomheder og interessenter med henblik på at forbedre tilstanden i verden.

Varm luft eller handling
Så mange og store er ordene. Sådan nogle manifester eller erklæringer kan betragtes som varm luft i kæmpestore farvestrålende balloner, som hurtigt taber luften igen, eller de kan anskues som en interessant del af den moralske tidsånd, som lige nu er på vej ind i dele af business-verdenen.

Min pointe er, at det er nødvendigt at finde veje til, at virksomhederne tager et aktivt medansvar for klimaløsninger, for en teknologiudvikling med respekt for mennesket, for at finde løsninger på den øgede politiske polarisering mellem elite og folk og for den globale ulighed, der avler oprør af den type, som De Gule Veste har praktiseret i Frankrig.

Et eksempel på, hvordan nok så rigtige og nødvendige samfundsforandringer bliver umulige, hvis uligheden opleves for stor, og demokratiet mister lytteevnen i forhold til store grupper i befolkningen, og afmagten tager over.

Så kan selv de mest iøjnefaldende behov for moderniseringer, udvikling og nytænkning ende i modreaktioner og tilbageslag.

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Det Kgl. Teater. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Jarl Cordua: Hvornår tager Ellemann opgøret med Støjberg? Jarl Cordua: Hvornår tager Ellemann opgøret med Støjberg? Næste artikel Peter Skov-Jakobsen: Lad os stå ved glæden i det nye årti Peter Skov-Jakobsen: Lad os stå ved glæden i det nye årti
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.