Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Lisbeth Knudsen: Digitalt udspil giver europæiske værdier ny betydning

KOMMENTAR: EU-Kommissionen har fremlagt et digitalt udspil med store ambitioner, som kræver store investeringer, indædt vedholdenhed og hårde forhandlinger. Europæiske kerneværdier får pludselig ny betydning som strategisk retning i tech-verdenen.

EU-Kommissionens digitale udspil forsøger at rykke Europa op i en anden og højere liga, hvad angår vores digitale potentiale, skriver Lisbeth Knudsen.
EU-Kommissionens digitale udspil forsøger at rykke Europa op i en anden og højere liga, hvad angår vores digitale potentiale, skriver Lisbeth Knudsen.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Europa er både en dværg og en kæmpe, når det gælder tech-verdenen.

Vi har masser af fremragende teknologiudvikling og idéer, men vi har ingen globale techgiganter og ingen globale, digitale platforme at operere på.

Vi vil gerne sætte globale standarder for en teknologipolitik, der sætter menneskelige værdier og etik højt, og samtidig etablere et særdeles kommercielt, konkurrencedygtigt digitalt indre marked, der udnytter det kommercielle potentiale i teknologierne forretningsmæssigt.

Står det til EU-Kommissionen, som nu i denne uge har fremlagt sin digitale vision for Europa, skal vi vinde kampen med USA og Kina om førertrøjen i tech-sfæren på åbenhed, tillid, retfærdighed, mangfoldighed, samarbejde, pålidelighed, bæredygtighed og demokratisk kontrol med udviklingen. Kan man virkelig tæmme en tiger med humanisme og veganerkost?

Fakta
Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget og formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Europa tegner sig for mindre end fire procent af markedsværdien af verdens 70 største digitale platforme; USA for 73 procent, og Kina for 18 procent. Europa bidrager på den anden side i dag med godt en fjerdedel af indtægterne hos Facebook og Google.

Europa har et kæmpe indre marked på 500 millioner mennesker. Men alligevel er det ikke lykkedes Europa at fostre en eneste af de virkelig megastore, globale spillere i techindustrien.

Dokumenterne fra Kommissionen er fyldt med alle de rigtige, de velsmagende, rare og varme ord om, at det er mennesket, der skal styre udviklingen.

Lisbeth Knudsen

Spørgsmålet er, om det vil kunne lykkes Europa at indhente noget af det tabte i kapløbet om fremtidens teknologiudvikling på at sætte standarder for regulering af techgiganterne, på at sætte standarder for regulering af kunstig intelligens og på at insistere på fair konkurrenceregler på tech-området.

Uden tvivl har Kommissionen skelet til, hvordan den europæiske databeskyttelseslov og lov om privatlivsbeskyttelse har dannet model andre steder i verden.

Hvordan flere af de store amerikanske techvirksomheder har taget de strenge europæiske regler til sig, fordi det er for dyrt for de globale virksomheder at skulle tilbyde forskellige services i forskellige lande. Omkring 120 lande har nu vedtaget love om beskyttelse af personlige oplysninger, hvoraf de fleste ligner de europæiske GDPR-regler.

Udtrykket "Bruxelles-effekten" blev opfundet i 2012 af professor Anu Bradford fra Columbia Law School. Det handler om en form for kapløb mod toppen, hvor de mest strenge standarder, den højeste fællesnævner, har en appel til virksomheder, der har forretninger på tværs af mange lande og forskellig national lovgivning.

Læs også

Anvendelse af den højeste fællesnævner gør den globale service, produktion og eksport nemmere at håndtere og mere økonomisk rentabel. Sådan er det gået med GDPR-initiativet. Og måske vil det virke igen. Techgiganter som Facebook, Google og Microsoft står i hvert fald nu i kø i Bruxelles for at drøfte regulering med EU. For det er hverken USA eller Kina, det vil komme fra.

Hoveddokumentet i EU-Kommissionens udspil i denne uge er en hvidbog om kunstig intelligens indeholdende en række forslag til foranstaltninger, der skal fremme brugen af kunstig intelligens i Europa og begrænse de ulemper og risici, der vil være ved det.

Kommissionen har også udgivet en "strategi" for at fremme brugen af data både i privat og offentlig sektor, som vil være det vigtigste input til kunstig intelligens-applikationerne.

Tanken er at skabe et "fælles europæisk datarum", hvor digitale oplysninger flyder frit og sikkert. For at få det til at ske ønsker Kommissionen blandt andet at fjerne en række juridiske barrierer, der forhindrer virksomheder og offentlig sektor i at dele data, samt investeringer i cloud-tjenester, der letter delingen.

Senere på året fremlægger Kommissionen tilsyneladende et udkast til en Digital Services Act. Her vil techvirksomhederne kunne forvente strengere regler for kontrollen med indholdet på deres platforme og strengere regler for at forhindre fri konkurrence.

Dokumenterne fra Kommissionen er fyldt med alle de rigtige, de velsmagende, rare og varme ord om, at det er mennesket, der skal styre udviklingen. At det er demokratierne og politikerne, der sætter retningen og bestemmer rammerne, og at europæernes tillid til teknologierne er helt afgørende for, om det lykkes os at tage de mangfoldige nye muligheder til os og gøre dem til øget livskvalitet, eller vi kommer til at føle os mere og mere utrygge ved dem.

Kommissionens holdning synes klart at være, at vi som borgere selv skal have retten til at eje vores data, men hvad det vil betyde for de mange services, vi tapper ind i dagligt, bliver det store spørgsmål.

Det er helt sikkert en meget værdifuld og vigtig tænkning at holde fast i, når først en eksponentiel digital omstilling er i gang. Her i 2010'erne og starten af 2020'erne har der været talt om et tilbageslag for techindustrien efter de euforiske 00'ere.

Om en frygt for et folkeligt og politisk oprør mod techindustriens magt over os. Et oprør mod manglende gennemsigtighed og åbenhed omkring brugen af vores data. Nu har eftertanken meldt sig. Tilliden til indholdet på de sociale medier ligger helt i bund. Der er sket et stemningsskifte og en øget skepsis i forhold til, hvad teknologierne skal føre til, hvad de skal bruges til, og hvordan vi styrer udviklingen.

Mange mennesker er blevet skræmt af overvågning, store datalækager af personoplysninger, digitale identitetstyverier, flere falske nyheder, digitale virus- og troldeangreb og en potentiel fare for cyberkrig.

Men: Siden slutningen af 2018 er antallet af personer, der bruger Facebooks tjenester (herunder Instagram, Messenger og WhatsApp), steget med 11 procent til 2,3 milliarder. Lovgiverne har straffet techvirksomhederne for manglende skattebetaling, for krænkelser af privatlivets fred og konkurrencemæssige forseelser, men de pålagte bøder beløber sig til mindre end én procent af de fem stores techgiganters markedsværdi.

Selv om lovgiverne diskuterer regulering af techgiganterne, så har aktierne i de fem største amerikanske techvirksomheder været på optur i løbet af de seneste 12 måneder stigende med 52 procent.

Alene stigningen i virksomhedernes samlede værdi svarer til hele Tysklands samlede aktiemarked. Så tilbageslaget for techindustrien imagemæssigt har ikke just ramt virksomheder som Alphabet (Google), Amazon, Apple, Microsoft og Facebook økonomisk.

Og intet tyder på, at techgiganterne skruer ned for blusset. Tværtimod. De investerer stærkt i flere industrier. Blandt andet meget intensivt på hele sundhedsområdet. Spekulationerne kører igen om, hvorvidt de på et tidspunkt bliver så meget mere magtfulde, end de allerede er, at en opsplitning bliver et politisk krav.

Europa-Kommissionen har lavet et moonshot med planen for den digitale fremtid, en europæiske datastrategi og en hvidbog om kunstig intelligens.

Et ønske om at rykke Europa op i en anden og højere liga, hvad angår vores digitale potentiale. Det flotte ved den strategi er, at den sådan set prøver at forene et digitalt Europa med nogle europæiske, humanistiske kerneværdier.

-----

Lisbeth Knudsen er tværgående chefredaktør på Mandag Morgen/Altinget, formand for Demokratikommissionen, VL-grupperne og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt forhenværende formand for Det Kongelige Teater. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

0:000:00