Lisbeth Knudsen: Mediepolitik på vrangen – et studie i politisk kortsynethed

ANMELDELSE: Christian S. Nissen leverer med bogen 'Politik mellem følelser og fornuft' en tre-i-ener: Et suverænt godt dokumenteret indblik i det politiske maskinrum. Et nærbillede af den uskønne tilblivelse af dansk mediepolitik. Og et forsvar for public service ud fra følelser og kulturpolitiske værdier og ikke alene fornuft og logik.

Altingets vurdering: 5/6

Danskerne bruger nu dagligt over syv timer på medier ifølge de nyeste tal fra DR’s medieforskning. Selv om noget af medieforbruget kan være tidsmæssigt overlappende – for eksempel at man tjekker sin facebookprofil, mens man ser programmet 'Kender du typen?' på DR eller nyheder på TV 2 – så er det svært at forestille sig nogen mulig stigning i forbruget i de kommende år.

På den fuldstændig simple baggrund er det helt uforståeligt, hvor kortsigtet, taktisk betonet, overfladisk og følelsespræget en måde udviklingen af dansk mediepolitik bliver til på.

I betragtning af, hvor meget medierne fylder i danskernes hverdag, når de ikke lige sover eller arbejder, så burde det være en af de vigtigste værdipolitiske diskussioner, vi kunne have med hinanden, hvordan fremtidens medielandskab skal se ud. Vel at mærke den del, som vi selv har indflydelse på, mens internationale tech- og mediegiganter fylder stadig mere, også på det danske marked.

DR’s tidligere generaldirektør og mangeårig, mediepolitisk iagttager og debattør Christian S. Nissen har med en forskers insisterende systematik kombineret med en erfaren analytikers evne til at opstille dilemmaer og teser gravet sig ned i tilblivelsen af den tidligere borgerlige regerings smalle medieforlig fra 2018.

Det forlig, som nu langsomt er ved at blive trævlet op af et nyt flertal, og som antageligt vil blive erstattet af et nyt smalt eller bredt medieforlig inden dette års udgang. 'Politik mellem følelser og fornuft' er titlen på Nissens nye bog med eftersætningen: ”Spillet om danske mediers fremtid”.

Når man læser bogens sidste sider, har man en fornemmelse af, at i mediepolitikken skygger følelser og taktik på lange strækninger næsten helt og aldeles for almindelig sund fornuft.

I klar tekst konkluderer Nissen, at de omfattende rapporter og analyser, der blev produceret op til forhandlingerne om medieforliget i 2018, stort set ikke kom til at spille nogen rolle for det faktuelle indhold. At der ikke foregik nogen større værdimæssig eller fornuftsmæssig nyskabende tænkning omkring fremtidens medielandskab i medieforliget fra 2018, men blot en omflytning af nogle millioner og nogle kanaler fra DR til andre former for statsstøttede initiativer.

Det blev ikke til mere marked og mindre stat, som det ellers blev proklameret i presseudmeldingerne om forliget.

Flere års opsamlet vrede og gammelt nag hos primært Venstre og Dansk Folkeparti i forhold til i særdeleshed DR og Radio24syv kombineret med en vellykket anti-DR-mastodont-kampagne iscenesat af Danske Medier skabte allerede fra 2015 og frem fundamentet for, hvordan medieforhandlingerne i 2018 endte, konstaterer Nissen i bogen.

Han beskriver hele optakten ganske nøje og rammende. Han konkluderer også, at Socialdemokratiet, efter direkte indgriben fra partiformand Mette Frederiksen, daværende rådgiver Martin Rossen og daværende gruppeformand Henrik Sass Larsen, var meget tæt på at gå med i medieforliget med den daværende regering, men sprang fra i sidste øjeblik.

Folkestyrets maskinrum
Christian S. Nissen har i flere omgange interviewet medieordførerne for partierne og en stribe andre aktører omkring medieforhandlingerne til brug for bogens minutiøse kortlægning af et langstrakt forhandlingsforløb.

I korthed kan det konstateres, at forhandlingerne, der lå tæt på folketingsvalget i 2019, blev særdeles taktisk styret af partiledelserne og af Finansministeriet hen over hovedet på medieordførerne og kulturministeren.

Reelt er Nissens ærinde det meget større perspektiv på historien, nemlig at analysere folkestyrets evne til at håndtere modstridende værdier og få fornuftig politik ud af det, og at analysere, om de politiske beslutninger bygger på følelser eller en reel forståelse af den verden uden for Christiansborg, som skal bruge lovgivningen.

Der er også et tredje større perspektiv i bogen. Ikke uventet med forfatterens særlige varme følelser for public service. Nemlig det perspektiv, om tiden og argumenterne for public service er ved at rinde ud.

Til det store perspektiv om folkestyrets funktionsevne skriver Nissen, hvordan ideologier og værdipolitik kan blive en barriere i en politisk kultur, der magter at skabe kompromiser enten i regeringssamarbejder eller politiske forlig i store vigtige spørgsmål. Et meget slående citat fra bogen kommer her:

”Derfor er der ingen trængsel i styrehuset på broen af samfundsskuden hvor dem, der skulle skue mod fjerntliggende mål og udstikke kursen, burde stå. Næsten hele mandskabet befinder sig nede i maskinrummet, hvor de i trængslen går hvileløst rundt med smøreolie og værktøj og finjusterer maskineriet for at sætte farten op og spare på brændstoffet. Det er hernede, kompromiser bliver til, og politiske forlig indgået. De, som i den forsamling vover at stille spørgsmålet, hvor rejsen går hen, og hvad meningen med den er, får stukket en skruenøgle i hånden eller bliver bedt om at tage et hvil og gå op i kabyssen.”

Nissen er også selv nede i folkestyrets maskinrum for at beskrive konsekvenserne af den såkaldte forligsnorm, som betyder, at kommer man ikke med som parti i længerevarende politiske aftaler som et medieforlig, så er man sat helt uden for indflydelse.

En af konsekvenserne af normen for de politiske forlig, der indebærer, at alle parter skal være enige om eventuelle ændringer, betyder, at magten i lovgivningsprocessen og overvågningen af implementeringen af ny lovgivning flytter fra Folketingets stående udvalg til møder i lukkede forligskredse hos fagministeren.

Endestation for public service
”Tiden er ved at løbe ud for DR og de øvrige public service-medier. For vi kan ikke længere begrunde deres fortsatte eksistens og kulturpolitiske rolle med den rene fornuft og rationelle argumenter. Hvis statens indblanding i det frie mediemarked skal opretholdes, må det funderes på værdibaserede holdninger og idépolitik,” lægger Christian S. Nissen ud med i den allerførste sætning i forordet til sin nye bog.

Så er scenen sat. Han tilføjer, at truslen ikke alene kommer fra de internationale tech- og medievirksomheder, men også fra en tvivl om, hvorvidt politikerne efter mange års småjusteringer af mediepolitikken er i stand til at håndtere stridende værdier og ideologier på medieområdet og få fornuftige løsninger ud af det.

Han konstaterer i bogen, at der over hele linjen manglede politisk klarhed over de grundlæggende langsigtede formål med public service-medierne og den statslige intervention i mediemarkedet i forbindelse med forliget i 2018. Forståeligt på grund af den komplicerede og dramatiske udvikling på medieområdet, men svært at forsvare, konstaterer Nissen, især i lyset af mediernes samfundsmæssige betydning.

”Fra det industrielle velfærdssamfunds kollektive massemedier er vi nu i det postindustrielle vidensamfunds mere individorienterede kultur og personaliserede medieforbrug. Fra et nationalt, politisk reguleret mediemarked til et globalt, domineret af internationale techgiganter og streamingtjenester. Skåret skarpt er der to veje at gå.”

”Hvis man ser på dette skift som en kærkommen mulighed for at frigøre mediebrugerne fra mange års statsreguleret formynderi, vil den logiske konsekvens være at afvikle public service-medierne. Mener man derimod, at internationaliseringen af medieudbud og medieforbrug risikerer at undergrave dansk identitet, kultur og sammenhæng, vil løsningen snarere være en videreudvikling af public service-medierne, som et af de få midler til opretholdelse af et nationalt samfund i en globaliseret verden,” skriver Nissen.

Og man er ikke i tvivl om, hvor forfatterens hjerte befinder sig. Det valg kan ikke træffes ad fornuftens vej og med logiske argumenter, konstaterer han. Det afhænger af idébårne, politiske værdier, følelser og holdninger.

Det har taget Nissen tre år at føde bogen 'Politik mellem følelser og fornuft'. Det er på den ene side cand.scient.pol.-Nissens stærke ønske og interesse for de politiske mekanismer og beslutningsprocesser, der har drevet store dele af bogens indre motor. Her er alt, hvad en politisk nørd kan ønske sig at fundere videre over.

Det er medierådgiveren og mediepersonen Nissen, der samtidig gerne vil øse af sin store faktuelle viden og indsigt på området. Her er god substantiel viden at hente til en mediepolitisk interesseret borger eller politiker.

Og det er personligheden Nissen, der med stærke følelser for public service, for betydning af dansk kulturpolitik, folkeoplysning og højskoletradition, for vigtigheden af en dansk identitet i en global verden, der skaber bogens konkluderende opfordring: at bygge politisk bro mellem følelser og fornuft.

Christian S. Nissen: 'Politik mellem følelser og fornuft - Spillet om danske mediers fremtid', 352 sider, Gyldendal. Udkommer 3. februar 2020.

Forrige artikel Jarl Cordua: Fremragende bog udstiller Uffe Elbæks sammenbrud Jarl Cordua: Fremragende bog udstiller Uffe Elbæks sammenbrud Næste artikel Anmeldelse: Ny debatbog er præget af en sund mistillid til demokratiet Anmeldelse: Ny debatbog er præget af en sund mistillid til demokratiet
Podcast: Udviklingsministerens vigtigste opgave er nærmest umulig

Podcast: Udviklingsministerens vigtigste opgave er nærmest umulig

AJOUR: Den nye udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, vil forsøge at skabe modtagecentre uden for EU til asylbehandling. Men den opgave er nærmest umulig, mener aktørerne på udviklingsområdet. Hør mere om Mortensens vigtigste opgaver i dagens udsendelse.