Lisbeth Knudsen: Nyhedsmedier kan stadig noget særligt

BOGANMELDELSE: I opmærksomhedssamfundet bruger vi mindre tid på nyheder end før. Vi må som brugere selv tage ansvar for, hvordan vi bruger nyhederne. Uden publikum eller kun med et elitært publikum mister nyhedsmedierne evnen til at holde magthaverne til ansvar. Det er et vigtigt budskab i ny bog, skriver chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Altingets vurdering: 3/6

Af Lisbeth Knudsen
Tværgående chefredaktør på Altinget og Mandag Morgen

Rasmus Kleis Nielsen hører til i superligaen af medieforskere og meningsdannere om helbredstilstanden i danske og internationale medier. Når han udtaler sig som direktør for Reuter Institute for the Study of Journalism eller som professor i politisk kommunikation ved University of Oxford, så spidser man ører.

Det gør man også, når han bidrager til en bog i Informations Forlags serie om Moderne Tider. De små orange bøger som i kort og enkel form - og nu nummer 28 i rækken - tager livtag med tidens store udfordringer.

Medienørder og professionelle i branchen er ikke i målgruppen for bogen. Så ville den blive vejet og fundet for lidt nyskabende for debatten og for lidt perspektiverende og dyb i analysen af nyhedsmediernes fremtid. Og det er her, Rasmus Kleis Nielsen normalt bidrager til fagdebatten inden for journalistikken.

Men den er til gengæld særdeles velskrevet, hurtigt læst og enormt rummelig indholdsmæssigt på dens 100 sider for dem, der gerne i kort form vil have en pædagogisk og lettilgængelig indføring i mediernes udfordringer. Og så er forfatteren helt grundlæggende en optimistisk mand på mediernes vegne, hvis vi vel at mærke alle sammen husker at holde mindst et og gerne flere medier, som kan gøre os klogere hver dag.

Grund til optimisme?
For optimistisk tror jeg desværre, når man ser på de mange og særdeles brugbare, faktuelle oplysninger, som han selv leverer undervejs i bogen. I 2020 siger færre end hver anden, at de har stor eller i hvert fald nogen tillid til nyhederne, skriver Rasmus Kleis Nielsen.

Blandt voksne danskere med internetadgang siger 20 procent i 2020, at de slet ikke har besøgt en nyhedshjemmeside i løbet af den sidste uge. Tre ud af fire danske internetbrugere er på Facebook, men kun omkring halvdelen af dem siger, at de regelmæssigt finder, læser og deler eller diskuterer nyheder på den platform. Er disse tal en grund til optimisme?

Ulighed, usikker finansiering og manglende alsidighed er de store udfordringer for nyhedsmedierne på et tidspunkt, hvor misinformation og falske nyheder er med til at understrege, hvor vigtig en rolle nyhederne spiller for demokratiet og for den offentlige samtale. Det er Rasmus Kleis Nielsens hovedpointe.

Selv om de sociale platforme har overtaget en del af samfundsdebatten og opmærksomheden, så er det stadig de klassiske nyhedsmedier, der driver de store dagsordener i samfundet.

De lokale medier lider af økonomisk underernæring
Vi har fået langt mere og langt bedre journalistik i den tunge, kulegravende skala, men også langt mere overfladisk og hurtig journalistik, fordi ressourcerne er blevet mere knappe, konstaterer forfatteren. Det er de store mediehuse, der klarer sig igennem ved en stigende digital betalingsvilje hos eliten, mens de mindre og de lokale medier lider af økonomisk underernæring.

Rasmus Kleis Nielsens hovedtese med de tre store udfordringer for nyhedsmedierne er helt rigtig. Risikoen er, at nyheder serveret med professionelle kvalitetskriterier bliver for de få, der følger aktivt med, er villige til at betale og føler sig afspejlet og repræsenteret i nyhederne. Dermed bliver nyhedsmedierne ikke den samlende kraft i fællesskabet, som de var tidligere.

For de bliver mere og mere for en elite, og måske endnu mere problematisk så kommer de til at afspejle elitens normer, antagelser og selvbilleder for at tilfredsstille kunderne. Dermed leverer de ikke til den brede befolknings oplevelse af virkeligheden, og de mister forbindelsen til at tage de problemstillinger op, som rammer forskellige befolkningsgrupper.

I bogen ”Hvad skal vi med nyhederne?” får læserne en grundig indføring i den økonomiske udvikling for medierne og de udfordringer, som de står med nu uden den samme lukrative forretningsmodel og annonceindtjening, som i mange år drev medierne.

Vi skal alle holde et nyhedsmedie
Hvad er så forfatterens opskrift til medierne i forhold til de tre store udfordringer? Vi er på vej mod mere ulige nyhedsbrug. Mod en forandret mediebranche med færre professionelle journalister, der arbejder for få, succesfulde nyhedsmedier og mange, der arbejder på medier med mere vakkelvorn økonomi.

Vi er på vej til en væsentlig mere alsidig (og ofte mere intens og ubehagelig) offentlig debat og flere forskellige stemmer online, skriver han.

Vil nyhedsmedierne og journalisterne selv stille sig tilfreds med primært at servicere et lille mindretal af ofte privilegerede, velhavende og veluddannede nyhedselskere, som selv opsøger nyhederne, som er villige til at betale for dem, og som forstår komplekse historier, der ofte forudsætter, at man følger med i den løbende dækning, spørger Rasmus Kleis Nielsen.

Han håber helt sikkert på, at svaret er nej, og han retter også skytset mod brugerne og deres ansvar i en stærk appel, om at vi alle sammen holder mindst ét nyhedsmedie, vi kan blive klogere af.

Rasmus Kleis Nielsen: Hvad skal vi med nyhederne? Informations Forlag, 100 sider. Udkommet 29.10.2020.

Forrige artikel Ny bog om ligestilling er et status quo-manifest fra en mand med en sag Ny bog om ligestilling er et status quo-manifest fra en mand med en sag Næste artikel Boganmeldelse: Da økonomerne fik magten  Boganmeldelse: Da økonomerne fik magten