Rapport: Mette Frederiksen sagde, at myndighederne anbefalede nedlukning, men det var ikke rigtigt

Statsministeren har tidligere været i samråd om netop den udtalelse. Her afviste hun, at det skulle opfattes sådan, at nedlukningen skete på myndighedernes anbefaling. Og hun forklarede, at der har havde været meget kort tid til at forberede talen.

Læs også: Frederiksen om begrundelsen for nedlukningen: Vi havde ikke tid til at overveje alle formuleringer 

Departementschef spillede hovedrolle
Ekspertgruppen leverer en lang række andre interessante vurderinger af forløbet - både positive og kritiske. 

Blandt de positive er, at der i flere sammenhænge er et godt og effektivt samarbejde mellem mange forskellige myndigheder og ministerier. Det gælder blandt andet i den såkaldte NOST, Den nationale operative stab. 

Når det gælder sundhedsmyndighedernes rådgivning af politikerne, skriver ekspertgruppen, at myndighederne i begyndelsen har en “optimistisk” vurdering af situationen. Myndighederne vurderer over for regeringen, “at risikoen for smittespredning til Danmark er lav, og at covid-19 vil have få mindre alvorlige konsekvenser for Danmark”. Det viste sig at være en fejlvurdering.

Her fremhæver Jørgen Grønnegård, at “Statsministeriet i høj grad fungerer som den kritiske udfordrer” over for sundhedsmyndighederne. Særligt Mette Frederiksens departementschef Barbara Bertelsen styrer i høj grad processen og er kritisk over for sundhedsmyndighederne, fremgår det af rapporten.

Positivt med mange stemmer
Grønnegård og ekspertgruppen lægger flere gange vægt på, at det er positivt i en krise som covid-19, når mange stemmer og fagligheder kommer til orde op til de vigtige og voldsomme beslutninger - og omvendt farligt, når det ikke sker. 

Konkret bliver det set som positivt, at regeringen har lyttet til både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut undervejs, at de to myndigheder har anlagt hver deres perspektiv på håndteringen af pandemien, og at regeringen i høj grad har inddraget myndighedernes vurderinger i de politiske beslutninger. 

Men det bliver beskrevet, hvordan Statsministeriet undervejs i foråret går fra at lytte mest til Sundhedsstyrelsen og over til at læne sig mere op ad Statens Serum Institut. Instituttet opererer nemlig i højere grad efter samme forsigtighedsprincip som Mette Frederiksen og har et mere snævert fokus på epidemien alene end Brostrøm, der er mere tilbageholdende med at anbefale nye restriktioner.

Kritik af forhastet epidemilov
Der er også alvorlig kritik.  

Der gik for eksempel for lang tid, før man inddragede andre eksperter end Sundhedsstyrelsen og Statens serum Institut i rådgivningen af politikerne. Og Folketinget blev for sent inddraget i håndteringen af coronakrisen.

Særligt forløbet om ændringerne af epidemiloven, der gav regeringen omfattende, nye beføjelser og blev hastet gennem Folketinget i foråret, var problematisk, vurderer eksperterne. 

“Det her er altså noget meget, meget vidtgående noget,” sagde Jørgen Grønnegård ved præsentationen. 

Når processen bliver “presset så meget sammen,” sætter det Folketingets kontrol med lovgivningen ud af kraft, lyder vurderingen. Og det giver dårligere lovgivning. 

Hastigheden betyder både, at lovforslaget er mindre gennemarbejdet fra ministeriets side. Og når folketingsmedlemmerne ikke kan nå at sætte sig ordentligt ind i det, når de heller ikke at opdage “ømme tæer” eller andre problemer, som burde diskuteres, forklarede Jørgen Grønnegård.

"Så der er rimelig alvorlige problemer her," sagde han.