Nedslag i afslutningsdebatten: Frederiksen kårede den bedste tale, Pape blev udfordret, og en stol brasede sammen

Klokken 21.41: Lakridser til statsministeren
En del folketingsmedlemmer er begyndt at se småtrætte ud efter 12 timers debat. Også Mette Frederiksens blodsukker er tilsyneladende lavt.

Mette Frederiksen fik lige båret en hemmelig kuvert ind til sig i salen og den viste sig at være fyldt med slik. Vist primært af lakridsvarianten, og det der statsministerjob virker da ok fedt #ftlive pic.twitter.com/R8HOPfVD5F

— HeleneKristine Holst (@Helenekristine) June 2, 2021

Klokken 21.29: Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin taler
Edmund Joensen (SP) bruger sin taletid på at snakke om samarbejdsvilje i rigsfællesskabet.

Hans hovedbudskab er, at vi skal stå sammen, så rigsfællesskabet står stærkere under den voksende interesse for arktis-politik. Edmund Joensen siger, at det bør opdateres til "Rigsfællesskabet 2.0". Han mener, det er vigtigt, at de interne uenigheder bliver løst internt, så rigsfællesskabet set udefra står stærkt.

Klokken 21.24: Jarlov ønsker anerkendelse af dansk indsats
Aki-Matilda Høegh er generelt kritisk over for det, hun mener, er et meget ulige forhold mellem Grønland og Danmark.

Det får Rasmus Jarlov (K) til at spørge, om Høegh slet ikke vil anerkende, at Danmark har spillet en positiv rolle for Grønland:

"Når mange stednavne i Grønland er danske, er det jo, fordi det er danskere, der har kortlagt Grønland. Og hvis det ikke var for Danmark, ville Østgrønland tilhøre Norge. Det ville være rart, hvis man ville anerkende det," siger Jarlov.

Klokken 21.15: Bestemmer Grønland ikke selv over stednavne?
Karsten Hønge (SF) har læst et debatindlæg, hvor Aki-Matilda Høegh nævner, at mange stednavne i Grønland er på dansk.

"Vil fru Aki-Matilda Høegh-Dam bekræfte, at Grønland selv bestemmer over stednavnene og derfor bare kan lave dem om?," spørger han.

Siumuts folketingsmedlem svarer, at hendes pointe med indlægget var at give nogle eksempler på dansk dominans gennem tiden, og at danskerne kunne prøve at forestille sig, hvordan det ville have været, hvis grønlænderne engang var kommet til Danmark og havde givet alle danske marker grønlandske navne.

Klokken 21.02: Aki-Matilda Høegh-Dam på talerstolen
Siumuts folketingsmedlem, Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), holder sin tale, som især handler om grønlandsk identitet og dansk indflydelse.

Hun starter sin tale med at skifte mellem dansk og grønlandsk for at teste, om politikerne i salen stadig er vågne efter en lang debat.

"Jeg er grønlandsk, og det betyder også, at jeg ikke kan være dansk," siger tingets yngste medlem.

Med den sætning sætter hun fokus på de forskelligheder, der er mellem det grønlandske folk og danskerne, men hun mener også, at det burde være muligt at lære af hinanden og have et tættere samarbejde.

Grønland er et omfavnende samfund, der er hjem for mange forskellige nationaliteter og ikke er så hårdt overfor udlændinge, som Danmark er, mener hun. 

"Måske kunne man i Danmark lære lidt af os i Grønland," lyder det.

Klokken 21.00: Grønland skal med i Parisaftalen
Vil Grønland melde sig helhjertet ind i den juridisk bindende klimaftale mellem FN's medlemslande, Parisaftalen? Det spørger Rasmus Nordquist (SF) om.

"Det er i hvert fald det, IA er gået til valg på, og jeg ville ønske, jeg kunne sige, at nu havde vi tiltrådt den. Der er mange opgaver at tage fat på i Grønland, men jeg kan love, at det er noget, jeg vil blive ved med at skubbe på for," siger Aaja Chemnitz, som selv er medlem af det parti, der netop har vundet regeringsmagten i Grønland.

Klokken 20.44: Mere samarbejde i Rigsfællesskabet 
Hvor kan vi øge samarbejdet i Rigsfællesskabet, spørger Venstres grønlandsordfører, Christoffer Aagaard.

Aaja Chemnitz (IA) peger på, at danske børn bør lære mere om Grønland i skolen, at flere grønlændere skal i arbejde, og at man bør fokusere mere på erhvervsudvikling i Grønland. 

Klokken 20.37: Det er Aaja Chemnitz' tur til at holde tale
Det grønlandske folketingsmedlem taler blandt andet om Trumps tilbud om at købe Grønland, om de menneskeskabte klimaforandringer i Arktis og de mange socialt udsatte børn i Grønland. Hun nævner også det grønlandske valg, der ifølge hende viser tydeligt, at grønlænderne ønsker forandringer. 

Hun efterspørger en dansk handlingsplan mod diskrimination og racisme. Hun har også fokus på "den menneskelige udvikling" hvor hun nævner at hun gerne vil styrke uddannelser i Grønland, men hun ønsker også at sætte fokus på selvmodsforebyggelse, så andelen af selvmord bliver nedbragt.

20.29: Utilfredse feminister   
Lars Boje Mathiesen (NB) har en særlig ros til Jens Rohde: 

“Jeg vil gerne kvittere for, at det er lykkedes ordføreren at gøre nyfeministerne mere vrede på dig, end de blev på mig, da jeg sagde, at de skulle betale deres menstruationsbind selv. Det er godt klaret.” 

Klokken 20.21: Bølgerne går højt om abort
Rosa Lund fra Enhedslisten spørger, hvor Kristendemokratierne står på spørgsmålet om abort. Hun citerer et tweet, hvor Jens Rohde har skrevet at "Dansk Kvindesamfund snakker om abort, som var det prævention".

Det afføder en skarp debat mellem de to, og Rosa Lund mener, Rohde hiver abortdebatten tilbage til 1950'erne. Hun bliver irettesat af Karen Ellemann fra formandsstolen for såkaldt direkte tale.

"Jeg synes, Rosa Lund skal tage en valium og falde lidt ned," siger Rohde.

Han understreger, at han ikke mener, kvinder bruger abort som prævention, men at tweetet alene gik på Dansk Kvindesamfunds måde at argumentere på. Og at KD ikke vil begrænse adgangen til abort.

SF's formand bryder sig ikke om Rohdes tone:

Hvad bilder @rohde_jens sig ind 🤬 Han sagde lige i folketingssalen til @RosaLundEl at hun må tage sig en valium... det er over grænsen! Og endda i en debat om kvindens ret til prævention. Rystende. #dkpol #ftlive

— Pia Olsen Dyhr (@PiaOlsen) June 2, 2021

Klokken 20.18: Kristendemokraterne fremsætter forslag
Rohde læser en tekst op, som Kristendemokraterne sammen med løsgænger Simon Emil Ammitzbøll-Bille opfordrer Folketinget til at vedtage: Regeringen skal sætte frihed øverst på den politiske dagsorden, for befolkningens frihed er blevet for begrænset under S-regeringen, lyder hovedbudskabet.

Klokken 20.06: Jens Rohde går på talerstolen
Kristendemokraternes folketingsmedlem indleder sin tale med at tale om udlændingepolitik. Han når rundt om en række forfattere, tænkere og filosoffer og sine egne studieture til Sovjet i ungdommen, før han opsummerer: 

“Vi er en del af den grænseløse verden. Vi kan ikke fralægge os ansvaret, ligesom man ikke kan udlicitere sit ansvar for verdens flygtninge til Rwanda,” siger Rohde. 

"Kristendemokraterne er et borgerligt midterparti. Vi har ikke nogen dogmer. Vores mærkesag er, at vi ikke har nogen mærkesag. Vi ønsker sammenhængen tilbage i dansk politik,” erklærer han og kommer med en opfordring til de andre blå partier: 

“De borgerlige er nødt til at komme tilbage fra deres fokus på enkeltsager,” siger han og advarer mod hele tiden at frygte, “at en udlænding gemmer sig bag gardinet”. 

Regeringen skal stoppe med at lege fornærmet over, at et flertal ikke ville have et udrejsecenter på Langeland

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Klokken 20.02: Jeg har 51 ordførerskaber 
Konservatives ældreordfører, Mette Abildgaard, stiller Torsten Gejl et spørgsmål om udgifter til plejehjem. Men Alternativets eneste folketingsmedlem bliver lidt usikker på, hvad han skal svare: 

“Jeg har haft rigtig mange ordførerskaber, lige nu har jeg 51. Men jeg har aldrig været ældreordfører, så nu skal jeg passe på,” siger han. 

Klokken 19.49: Andelstanken ind i landbruget 
Både Jens Rohde (KD) og Christian Juhl (EL) griber Torsten Gejls fokus på landbruget og spørger ind til det. 

Juhl spørger, om Alternativet vil være med til at arbejde for, at man igen dyrker andelstanken inden for landbrug, hvor flere landmænd går sammen om at købe jord. Det betyder også, at man kan deles om arbejdet og få lov at holde fri en gang imellem, pointerer Christian Juhl. 

“Det kan godt være, vi i lidt højere grad skal tilbage til andelstanken,” siger Torsten Gejl, som har det som en af sine mærkesager at bremse udlændinges opkøb af dansk landbrugsjord. 

Klokken 19.44: Henrik Dahls stol bryder sammen
Torsten Gejl bliver distraheret midt i sin tale om at omlægge dansk landbrug fra dyr til planter, da et af stolebenene knækker under Henrik Dahls stol. Dahl sidder pludselig nede på gulvet, og Jens Rohde er færdig af grin.

Klokken 19.35: Torsten Gejl holder tale
Alternativets eneste repræsentant i Folketinget holder tale om partiets to "babyer": Forsøg med medicinsk cannabis og klimakampen.

"Kære Mette Frederiksen, hvordan får vi jer til at genåbne klimaaftalerne," spørger han.

Gejl lægger ud med en bøn til regeringen om at sætte Lynetteholmen på pause, så københavnerne kan drøfte, om det er en god ide "at hælde beton i Øresund". Hvis borgerne synes, det er en god ide, skal det nok ske, men det er vigtigt, at borgerne bliver hørt, er budskabet.

Klimaet fylder mest i talen. Gejl kritiserer regeringen for ikke at gøre nok for klimaet.

”Aldrig før har jeg oplevet en større distance mellem virkeligheden og Christiansborg," siger han.

Alternativet håber, at dansk landbrug kan blive foregangslandbrug for hele verden igen. Tiden for det traditionelle konventionelle landbrug er slut, mener han.

”Man kan lave pragtfuld mad ud af plantebaseret mad. Man bliver raskere, sundere, gladere og slankere. Bare se på Alternativets folketingsgruppe,” siger Torsten Gejl.

Klokken 19:20: Hvorfor går Liberal Alliance med til symbolpolitik?
Kristendemokraternes Jens Rohde bruger sin spørgetid på at udfordre Alex Vanopslagh på, hvorfor Liberal Alliance går med til symbolpolitik, når det gælder udlændingepolitikken.

Til det svarer LA-formanden: "Jeg bryder mig da ikke om burkalov og tvangshåndtryk", men han argumenterer samtidig for, at mange års slap udlændingepolitik har givet så store problemer, at det i de seneste år har været nødvendigt at stramme op for at løse dem.

Klokken 19.18: Er LA klar til borgerløn? 
Torsten Gejl fra Alternativet siger, at Liberal Alliance en gang har erklæret sig parat til at diskutere borgerløn, og han spørger derfor, om partiet nu vil være med til at diskutere kontanthjælp uden modkrav? Det vil sætte borgerne fri, mener han. 

Alex Vanopslagh siger, at når han netop har erklæret sig enig med Radikale i en udlændingepolitisk sag, så vil hans partilederpost være på spil, hvis han også erklærer sig enig med Alternativet i en sag på beskæftigelsesområdet. 

“Vi går ikke ind for borgerløn - så skulle det i hvert fald være en meget lav borgerløn, så man kunne spare en masse penge samlet set,” siger Vanopslagh. 

“Men jeg er enig i, at mere tillid til kontanthjælpsmodtagere vil være gavnligt for alle parter,” tilføjer han. 

Klokken 19:15: Vanopslagh "Vi skal give den gas"
Sofie Carsten Nielsen (R) roser talen og Alex Vanopslagh for at sætte en klar liberal retning. Hun er meget enig og meget inspireret af Vanopslaghs tale.

Hun bruger sin spørgetid på at spørge ind til udlændingepolitikken.

Det handler om de danske statsborgere, der gifter sig med en ikke dansk statsborger, men som ikke kan få lov at bo i Danmark.

"Man skal se på at gøre det nemmere at få sin ægtefælde her op, men ikke at få familiesammenføring” lyder det fra Vanopslagh, han håber at Sofie Carsten Nielsen  og Liberal Alliance kan have en fælles front.

"Udlændinge politikken skal være stram, men det handler også om at finde nuancer. Vi skal da bare give den gas," siger Alex Vanopslagh

Klokken 19.10: S spørger om coronakrisepolitik
Jens Joel (S) vil vide, om Alex Vanopslagh vil erkende, at LA tog fejl i foråret, da Vanopslagh sagde, at regeringen førte en forkert krisepolitik? Det er jo gået godt med den danske økonomi, siger S-ordføreren. 

Alex Vanopslagh svarer, at “der har været en for rundhåndet tilgang til hjælpepakkerne, men det er ikke ensbetydende med, at vi står over for en økonomisk afgrund”. 

Klokken 19.00: Vanopslagh er på talerstolen
Liberal Alliances politiske leder holder sin tale og indleder med at sige, at "coronaen har vist, at vi har brug for at begrænse statens magt".

Han taler om LA's hjerteblod: At sænke skatten.

"Måske synes nogle, at Liberal Alliance, altid spiller det samme nummer: Ned med skatten med DJ Vanopslagh. Og det er vigtigt for Liberal Alliance, for vi betaler vores skat med det mest dyrebare, vi har. Og det er hverken lyst eller glæde. Det er vores tid," siger Vanopslagh.

Han taler også om den "fejlslagne" folkeskolereform, som ifølge LA-lederen hverken har gjort børnene klogere eller gladere, men har taget mere af børnenes tid.

Klokken 18.10: Pause
Folketingsmedlemmerne får lov at spise aftensmad, og debatten genoptages klokken 19.

Klokken 17.59: De garvede
Henrik Dahl (LA) tweeter et billede fra bageste række:

Der sidder så meget anciennitet på bagerste række, at salen er ved at kæntre. #dkpol #ftlive pic.twitter.com/xTuktMMAlV

— Henrik Dahl (@SociologenHD) June 2, 2021

Klokken 17.55: Hvem er Nye Borgerliges statsministerkandidat?
Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet er interesseret i at høre, hvem Nye Borgerlige peger på som statsministerkandidat. Til det lyder svaret fra Pernille Vermund:

"Det er ikke vigtigt for mig, hvem der sætter sig i ministerbilerne, det er vigtigst, at vi får løst problemerne."

Svaret leder til socialdemokratens næste spørgsmål:

"Kan det principielt være alle, eller vil du udelukke nogen?"

”Vi udelukker ikke nogen, det er så vigtigt for os, at det man har lovet danskerne i årevis, nu bliver til handling, og for os er det afgørende, at det bliver gjort nu," siger Vermund.

Klokken 17.51: Må man sige sgu?
Også S's politiske ordfører Jesper Petersen tordner mod Pernille Vermunds manglende plan for, hvor pengene til skattelettelser skal komme fra, og mod hendes argument om, at det er svært at lave en detaljeret økonomisk plan, når man ikke har et embedsapparat ligesom regeringen.

"Det er sgu for let," siger Jesper Petersen om argumentet.

"Må man godt sige sgu?", spørger Vermund.

"Ja, det er ikke et bandeord, det er et kraftudtryk," vurderer Jesper Petersen.

Men Pia Kjærsgaard sætter tingene på plads fra formandsstolen.

"Man må ikke bruge bandeord, heller ikke snyde-bandeord, " siger hun.

Klokken 17.47: Fælles front mod Vermund
MF'ere på stribe angriber Nye Borgerlige på partiets økonomiske politik. DF fører an, men også Enhedslisten og S vil vide, hvor de mange penge til skattelettelser skal komme fra.

Vermund henviser konsekvent til, at partiet senere vil fremlægge en økonomisk plan, men det tilfredsstiller ikke spørgerne.

"Man går til valg på skattelettelser for 110 milliarder kroner, og så står vi her to år efter, og formanden kan ikke svare på, hvor pengene skal komme fra," siger Hans Kristian Skibby (DF).

Vermund svarer igen, at DF heller ikke har fremlagt en samlet økonomisk plan i sin levetid.

"Det kan godt være, to år er lang tid. 25 år er længere," siger hun.

Klokken 17.35: Soler sig i egen godhed  
Jens Rohde fra Kristendemokraterne kritiserer Nye Borgerliges flygtningepolitik, hvor man ikke vil tage asylansøgere til Danmark. 

Vermund svarer igen: 

“Vi har valgt aktivt at tage nogle mennesker hertil, som er så dyre at hjælpe, at vi kunne hjælpe ti gange så mange, hvis vi havde hjulpet i nærområderne. Kan spørgeren ikke se, hvor stort et svigt man gør for at kunne sole sig i sin egen godhed?” 

Klokken 17.30: Er kvinder i syriske lejre kriminelle?

Christian Juhl spørger, hvordan Pernille Vermund ved, at kvinderne i de syriske lejre er kriminelle?

Til spørgsmålet svare formanden, at spørgsmålet var kønsdiskriminerende og sexistisk, fordi Enhedslistens forestilling om, at kvinder er rejst ud, fordi de har giftet sig med en mand, der er rejst til Syrien.

”Vi lever i 2021, hvis man tilslutter sig Islamisk Stat og rejser aktivt ud, så skal man have taget passet,” siger Pernille Vermund.

”Er det ikke okay, at vi får en domstol til at slå fast om de er kriminelle, fordi man er uskyldig til man er dømt?” spørger Christian Juhl.

”Det er et faktum, at de er rejst ud og sidder ude i lejrene nu, og det gør de af en årsag,” lød svaret fra talerstolen.

Klokken 17.25: Vil Nye Borgerlige fjerne efterlønnen?
Kristian Thulesen Dahl spørger ind til, hvornår efterlønnen stopper, hvis Nye Borgerlige får magten?

Nye Borgerliges formand svare ikke på spørgsmålet, så kort efter spørger Kristian Thulesen Dahl

”Hvordan kommer man frem til at spare ni milliarder på efterlønnen?

”Det har vi diskuteret flere gange før, og jeg vil meget gerne fremlægge det, når det er klart, men jeg vil ikke stå at hive enkelte dele ud nu,” lyder svaret.

Klokken 17.21: Vil ikke sige tak for talen
Jacob Mark fra SF rejser sig for at sige, at han "for en gangs skyld ikke vil sige tak for talen".

"Jeg plejer at glæde mig til Nye Borgerliges taler. I kommer tit med skæve vinkler, jeg har oplevet jer som udogmatiske, og I kan finde på at være enige med statsministeren eller med os," siger Jacob Mark.

Han kritiserer Vermund for at bruge populistiske vendinger som "blodrøde flertal" og "løftebrud" og for at "tage alle danskere til indtægt for Nye Borgerliges holdninger".

Klokken 17.07: Pernille Vermund går på talerstolen
Formanden for Nye Borgerlige nævner i begyndelsen af sin tale flere gange "det blodrøde flertal" og "den stadig mere magtfuldkomne socialdemokratiske regering."

Hun kritiserer regeringen for minksagen og "kovendingen" i sagen, hvor regeringen nu er klar til at hente en gruppe kvinder og deres børn i syriske fangelejre tilbage til Danmark.

"Var der et flertal her i Folketinget, der insisterede på at få IS-krigere til Danmark? På ingen måde," siger Vermund.

Regeringen har "givet efter" for sine støttepartier og "lukket terroristerne ind," siger formanden.

"Den reelle årsag til at hente IS-krigerne til Danmark er afskyvækkende," siger Vermund, som mener, regeringen kun gjorde det for at undgå, at støttepartierne ville vælte to ministre.

"Vend ikke ryggen til danskerne, men til venstrefløjen," lyder Pernille Vermunds opfordring til regeringen.

Klokken 16.58: Følger der penge med?
Camilla Fabricius (S) spørger ind til, hvilke opgaver man efter K-formandens mening kan lægge ud til kommunerne uden at kompensere dem økonomisk. Han har nemlig for nylig talt for, at kommunerne skal tage nogle klimatiltag, men han vil ikke hænges op på at give kommunerne penge til opgaven.

Pape mener godt, Christiansborgs politikere kan diskutere, hvad kommunerne bør gøre, uden at man nødvendigvis skal sende statskroner med.

Klokken 16.55: Pape klar til at diskutere lov om hatecrimes
Vil Konservative være med til at ændre loven, så man kan få en skærpet straf, hvis racisme er en del af motivet, men ikke det eneste motiv til en forbrydelse?  

Det vil Rosa Lund (EL) gerne vide, “for i dag er det svært at blive dømt for et racistisk overfald – det kan man nemlig kun, hvis racisme er det eneste motiv,” siger hun. 

Retsordføreren får et positivt svar: 

"Jeg synes ikke, det er et samfund værdigt, at folk skal opleve hate crimes, hvor folk bliver udsat for forbrydelser på grund af deres seksualitet, hudfarve eller hvad det kunne være,” siger Søren Pape. 

“Dét, Enhedslisten foreslår her, er værd at tage en snak om i forhandlingerne. Det vil jeg meget gerne og fordomsfrit diskutere. Jeg er ikke i tvivl om, at der foregår flere hatecrimes, end folk bliver dømt for,” fortsætter Pape. 

Klokken 16.35: K vil bruge flere penge på landbrugsaftale 
Landbrugsordfører, Rasmus Nordqvist, er SF’s udsending ved de aktuelle forhandlinger om landbruget og klima, og det vil han gerne diskutere med Søren Pape.

“Hvis landbruget ikke skal yde sin fair del af 70-procentsmålet, hvem skal så,” spørger Nordquist. 

“Alle ved jo godt, at landbruget skal levere noget. Men man skal gøre det på den kloge måde,” siger Pape. 

Han mener, der er brug for at hælde flere penge i en kommende aftale, frem for at lade landbruget betale en del af initiativerne selv. “Vi har tilført midler i de andre klimaaftaler, og det bliver da også nødvendigt her,” siger K-formanden. 

Klokken 16.22: Søren Pape går på talerstolen
Søren Pape indleder sin tale med at snakke om Poul Schlüter, som han er stolt af at have været i parti med.

Det er dog ikke det eneste, Søren Pape bruger talen til. Han snakker også om corona, og hvor pengene skal komme fra til at dække de økonomiske huller, krisen har skabt.

Søren Pape siger, at Konservative vil sænke skatten og ikke modregne de ældre i deres ældrechek, hvis de ældre vil hjælpe på arbejdsmarkedet.

K-formanden taler om regeringens beslutning om at aflive minkerhvervet. Søren Pape kalder sagen ”en gåde” og mener, det er det helt rigtige, at sagen nu bliver kulegravet.

Og så runder han sagen om udrejsecenteret på Langeland, som regeringen måtte droppe efter hård kritik.

"Det var godt, at det blev droppet. Men nu har regeringen et uløst problem," siger Pape.

Klokken 16.21: Husk, der skal sprittes af
Nu er turen nået til Konservatives Søren Pape Poulsen, men han er lidt for hurtigt henne ved talerstolen. Mai Villadsen skal nemlig først lige nå at spritte talerstolen af, før hun kan give den videre.

Klokken 16.00: "Måske er lidt mere nuanceret end som så"
I anledning af vi er omkring toåret for både seneste Folketings- og Europa Parlamentsvalg, spørger Rasmus Nordqvist (SF) – der er tidligere EP-spidskandidat for Alternativet – til Enhedslistens EU politik:

”EU hjælper blandt andet med at skubbe på, for at Danmark skal beskytte mere biodiversitet og natur. Har Enhedslisten efter to år i Europa Parlamentet revurderet sin udmeldelsesdagsorden af EU, så man nu kan se Enhedslisten kæmpe for et grønnere og mere solidarisk Europa sammen med os andre? Og er der en diskussion omkring tilhørsforholdet til det fællesskab, vi har i Europa?”

”I Enhedslisten diskuterer vi hele tiden vores politik – også vores EU-politik. Men jeg forstår faktisk ikke, at SF ikke også nogle gange kan blive lidt mere forbitrede over hvor meget EU er med til at forhindre. Det rosenrøde billede af EU, man har i SF, det synes jeg måske er lidt mere nuanceret end som så,” svarer Mai Villadsen.

Klokken 15.42: SF og Enhedslisten vil have flyafgift
SF’s klimaordfører Signe Munk spørger Mai Villadsen, om Enhedslisten ville være klar til at indføre en flyafgift i Danmark, ”også selvom det ikke er det hele, der skal føres tilbage i social kompensation?”

”Det kommer ikke til at være Enhedslisten, der står i vejen for, at man indfører en flyafgift i Danmark," svarer Mai Villadsen og tilføjer:

"Vi har nogle meget lignende tanker der, og det håber jeg virkelig, at vi kan få gennemført. Jeg frygter nærmere, at det er den Socialdemokratiske regering, som stadig hænger i bremsen."

Klokken 15.25: Mai Villadsens debut 
Mai Villadsen har debut som talsperson for Enhedslisten under afslutningsdebatten, efter hun er blevet ny partileder.  

Hun bruger sin tid på talerstolen til at mindes alle de dele af den tidligere regerings politik, som hun er uenig i og til at fremhæve de ændringer, som er sket, efter magten er skiftet. 

Men der er dog stadig plads til forbedringer. 

“Så der er sket fremskridt, men hold nu op, skal der stadig gøres meget,” siger hun og fortæller om de store udfordringer med biodiversitetstilbagegang i den danske natur. 

Klokken 15.23: R inviterer LA til at skitsere, hvor de er enige 
“Hvorfor vil Radikale altid danne alliancer med de reformforskrækkede røde partier i stedet for reformmodige blå partier?” spørger Ole Birk Olesen. 

Sofie Carsten Nielsen skynder sig at understrege, at Radikale skam er parat til at lave alliancer på tværs af midten og dermed også samarbejde med de blå partier. 

Men der er dog områder, hvor Radikale ser mere fællesskab med de øvrige røde partier. Blandt andet i forhold til at investere i uddannelse, som Sofie Carsten Nielsen mener, at de blå partier har skåret for meget på. 

Ole Birk Olesen mener dog, at Liberal Alliance og Radikale sagtens ville kunne blive enige om en del på uddannelsesområdet. 

“Lad os da endelig sætte os ned og skitsere, hvad vi kan blive enige om,” svarer Sofie Carsten Nielsen.

Klokken 14.57: Rohde roser Radikale for at være kommet til fornuft 
Fornuften har sat ind hos Radikale, noterer Jens Rohde sig med glæde. 

“Det er åbenbart nemmere at være enige med Radikale, når man ikke er medlem længere,” siger han med henvisning til, at Radikale har ændret holdning til den såkaldte Ja Tak-ordning, hvor det er meningen, at danskerne fremover aktivt skal sige ja til reklamer og lokalaviser i stedet for nej tak, som reglerne er i dag. 

Men det vil koste regionale og lokale medier 250 millioner kroner, siger Jens Rohde, og hvis ordningen skal gennemføres, bør de midler findes et andet sted, og det oplever han ikke vilje til, mens han stadig var medlem af Radikale. 

Sofie Carsten Nielsen fortæller, at der har været tid til eftertanke, og partiet derfor også er opmærksomme på mediernes problem med ordningen. 

Klokken 14.44: En stolt partifar
Afslutningsdebatten giver også anledning smil og hygge med sine kollegaer. Det gælder også i Venstre, hvor partiformand Jakob Ellemann-Jensen sørger for at dokumentere dagen. Det bedste ved billedet er dog V-nestor Bertel Haarders skarpe billedanalyse.

Klokken 14.37: "Den frokost, den kan ikke vente særligt længe"
Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen starter sit spørgsmål til Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, med at citere den tidligere radikale leder Niels Helveg Petersen: ”Politik er for vigtigt til at overlade til andre.”

Så spørger Venstre-formanden til Sofie Carsten Nielsens ”spændende tanker” i hendes seneste interview i Berlingske, hvor hun opfordrede til flere økonomiske reformer: ”For mig skal der bare lyde et ønske om at række hånden frem til at mødes med Venstre og flere andre borgerlige partier, for at efterprøve, om ikke vi kan finde hinanden, så vi kan gøre dansk økonomi stærkere.”

”Tak for den fremstrakte hånd, det var lige hvad jeg ønskede. Den frokost, den kan ikke vente særligt længe,” svarer Sofie Carsten Nielsen.

Klokken 14.31: Hvorfor diskuterer vi en flygtningelejr, der ikke findes? 
Ifølge Radikales partileder skyldes det sværere miljø i politik, at det ofte handler mere om spin og symbolpolitik end at finde nye brede løsninger på problemstillinger. 

Hun spørger retorisk, hvad var det første, som Folketinget tog fat på, da hverdagen vendte tilbage efter corona. Var det klimakrisen, manglende arbejdsudbud eller børns læring i folkeskolen? 

“Næh, det var at diskutere en flygtningelejr i Rwanda, som ikke findes,” siger Sofie Carsten Nielsen, som spørger, om det er sådan demokratiet skal fungere. 

Klokken 14.27: R-leder efterspørger opgør med det hårde arbejdsmiljø 
“Hører jeg hjemme i politik? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv flere gange. Og jeg var faktisk nået til den konklusion, at det gør jeg ikke.” 

Sådan indleder Radikales leder Sofie Carsten Nielsen sin ordførertale. Hun tilføjer hurtigt derefter, at da hendes parti havde brug for hende, så sagde hun ja. For partilederskab er den ultimative chance for at gøre en forskel i samfundet. 

Men hun lægger ikke skjul, at det har været en svær start, og hun benytter muligheden for at takke to kollegaer fra henholdsvis Enhedslisten og Konservative for at være der for hende: 

“Tak til Pernille Skipper, der trådte væk fra kameraerne og gav mig et kram, fordi det kunne hun se, at jeg havde brug for,” siger Sofie Carsten Nielsen og sender bagefter en tak til Søren Pape Poulsen for at dele historier om sin egen svære start som partiformand. 

Indledningen er en del af hendes opråb om et hårdt arbejdsmiljø på Christiansborg. 

“Der er noget galt på Christiansborg,” siger hun og tilføjer, at der siden valget har været hele 10 folketingsmedlemmer, der er blevet sygemeldt. 

Klokken 14.22: Konservative leverer på slikfronten 
Mette Abildgaard beviser, at hun er en uofficiel mester i bland-selv-slik og har igen sørget for, at hendes partifæller ikke går sukkerkold i løbet af den lange debat. 

Så er der, traditionen tro, uddelt slikposer til verdens bedste @KonservativeDK folketingsgruppe. Ja, den til @SorenPape er den, hvor jeg kærligt driller ham for at være for gammel til en J&J vaccine. 😂😘 #ftlive #dkpol pic.twitter.com/twC1c7H1TP

— Mette Abildgaard (@metteabildgaard) June 2, 2021

Klokken 14.02: SF synes, Merete Riisager var en ”glimrende” minister
Liberal Alliances Ole Birk Olesen spørger til SF’s rolle i forbindelse med folkeskolereformen fra 2014, som han kalder en ”kæmpe, kæmpe fiasko”: Er det godt nok, at SF vil ændre den nu?

”Der er sket meget siden, vi lavede folkeskolereformen. Heldigvis. Liberal Alliance havde en glimrende undervisningsminister, Merete Riisager, og vi har haft et godt samarbejde i diskussionen om kortere skoledage og hvordan, man kan sætte folkeskolen mere fri. Det interessante er, hvad vi gør nu, og jeg håber, at vi kan gøre det sammen med Liberal Alliance,” svarer Pia Olsen Dyhr.

Klokken 13.49: "Måske SF kan danne bro mellem Radikale og regeringen"
Radikales uddannelsesordfører Katrine Robsøe spørger SF-formand Pia Olsen Dyhr, om hun støtter regeringens forslag om, at skære 10 procent af optaget på de videregående uddannelser i de største byer.

"Jeg diskuterer meget gerne, om det skal være 10 procent. Men jeg håber, at vi kan finde en fælles løsning. Måske SF kan danne bro mellem Radikale og regeringen," svarer Pia Olsen Dyhr.

Klokken 13.42: Regeringen i trodsalderen 
Pia Olsen Dyhr slutter sin tale af med at nævne, at regeringen snart har toårsjubilæum. 

“Det er som bekendt ikke nemt at være to år. Man er i trodsalderen,” siger hun og uddyber, at det er alderen, hvor man smider sig på gulvet i Rema, når man ikke må få en is. 

“Men en toårig er også nysgerrig og fyldt med eventyrlyst, så der er håb for fremtiden,” afslutter hun. 

Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen er den første, der får ordet efterfølgende, og han griber hurtigt bolden om trodsalderen. 

“Jeg er enig i, at regeringen er på vej ind i trodsalderen, hvor man smider sig på gulvet, når tingene går en imod,” siger han. 

Klokken 13.39: Vi mangler stadig kamp mod ulighed 
Der er dog ikke kun lutter glæde at spore hos SF-formanden. For der er stadig udfordringer, som centrumvenstrefløjen skal håndtere. Klimakampen er blandt andet langt fra ovre. 

“Vi skal hele vejen til Paris, vi skal ikke stoppe i Hamborg,” siger Pia Olsen Dyhr. 

Og så er også kampen mod ulighed og børnefattigdom. 

“Rigeste boligejer får finansieret rentefradrag af statskassen, samtidig beder vi de fattigste om at fordele fattigdom mellem hinanden, når vi laver nyt ydelsessystem.” 

Klokken 13.35: Pia er glad 
SF’s formand Pia Olsen Dyhr har overtaget talerstolen, hvor hun starter med at nævne en artikel fra Politiken om hende og kollegaerne Sofie Carsten Nielsen (R) og Mai Villadsen (EL) 

“Pia er glad, Sofie er sur og Mai er midt i mellem. Det kunne jeg læse i Politiken forleden,” siger hun og tilføjer: 

“Godt så, jeg tager gerne rollen som den glade.” 

SF-formanden er nemlig meget glad for de ting, som regeringen og de tre støttepartier har aftalt i løbet af deres to års samarbejde. Hun opremser en lang liste, hvor hun blandt andet fremhæver, at det lykkes at få finansiering til at løse nogle af Danmarks største jordforureninger, som har været en mærkesag for partiet gennem en lang årrække. 

“Ja, kald mig bare glad. Så længe vi leverer røde og grønne resultater, så er vi glade i SF,” siger Pia Olsen Dyhr. 

Klokken 13.16: SF vil høre DF's holdning til statsgaranterede lån 
”Bakker Dansk Folkeparti op om statsgaranterede lån - ja eller nej?" spørger SF’s landdistrikts- og øordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.

”Vi har nøjagtigt den samme ambition; vi vil gerne sikre, at det er muligt at få sat gang i hussalget uden for de store byer. Hvilken præcis model vi så vælger for det, det vil vi meget gerne forhandle,” svarer Kristian Thulesen Dahl.

Klokken 13.03: LA spørger om Radio24syv
Liberal Alliances Ole Birk Olesen spørger Kristian Thulesen Dahl om deres rolle i udbudsrunden, der førte til, at Radio24syv blev lukket: "Er det ikke en uærlighed og en disrespekt over for folket, at man i dag har sin kulturordfører - som jo taler på vegne af partiet - til at gå rundt i hele landet og sige, at han kæmpede imod lukningen af Radio24syv?"

Kristian Thulesen Dahl svarer, at han "langt hen i forløbet" troede, at Radio24syv ville byde på opgaven, trods kravet om at placere radiostationen mindst 110 kilometer fra centrum af København.

Klokken 13.00: Nu genoptages debatten
Folketingsmedlemmerne er vendt tilbage fra frokostpause. Vi har ladet os fortælle, at der var lasagne på menuen i Snapstinget. Vi må håbe, at det har givet dem god energi til at fortsætte debatten.

Klokken 12.00: Nu har folketingsmedlemmer frokostpause.  
Debatten genoptages om en time, hvor Kristian Thulesen Dahl skal svare på de resterende spørgsmål i salen. 

Klokken 11:44: “Regeringen skal stoppe med at lege fornærmet” 
Kristian Thulesen Dahl er meget optaget af udrejsecenteret, som ikke endte på Langeland og nu står til at forblive på Kærshovedgård. Han opfordrer regeringen til at genoptage arbejdet med at finde et nyt sted: 

“Regeringen skal stoppe med at lege fornærmet over, at et flertal ikke ville have et udrejsecenter på Langeland. I stedet skal de komme i arbejdstøjet og finde en ny løsning.” 

Klokken 11.38: DF vil have Frederiksen til at tale om IS-mødre
Nu har Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl indtaget talerstolen, og han indleder sin tale med at tale om hjemtagelse af kvinder, som er rejst til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. 

Han deler stribevis af citater fra statsminister Mette Frederiksen i løbet af folketingsåret, hvor hun understreger, at fremmedkrigere ikke er velkomne i Danmark – uanset om de er mødre eller fædre.  

Men nu har regeringen besluttet, at 19 børn og tre mødre skal bringes hjem til Danmark. Og derfor vil Kristian Thulesen Dahl have Mette Frederiksen til at forholde sig til beslutningen, som han er stærkt uenig i, på talerstolen. 

For som han bemærker, har hun været på talerstolen “uden overhovedet at adressere emnet”. 

Klokken 11.13: Antal punktummer i Frederiksens tale
Mette Frederiksen er kendt for at bruge en del punktummer i sine taler. Ifølge hende selv er det, fordi hun ikke kan finde ud af at sætte kommaer. Men hvor mange punktummer har hun så egentlig brugt i talen i dag? Det har Berlingske-journalist Thomas Søgaard Rohde opklaret:

Absolut ingen har efterspurgt en opgørelse over punktummer i statsministerens tale i dag, men her kommer den:

Folketingets afslutningsdebat i dag: 492.#dkpol #ftlive

— Thomas Søgaard Rohde (@Thomas_Rohde) June 2, 2021

Klokken 11.06: Støttepartier spørger til landbrugsforhandlinger
SF’s partiformand Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens klimaordfører Peder Hvelplund spørger begge Jakob Ellemann-Jensen til de igangværende landbrugsforhandlinger.

Jakob Ellemann-Jensen siger, at ”landbruget har været utroligt vigtigt for Danmark i tusindvis af år," og anerkender, at udfordringerne er til at få øje på:

"Landbrugsforhandlingerne handler jo både om klima, kvælstof og landbrugsstøtte. Jeg tror sådan set godt, at vi kan nærme os hinanden på klimadelen, men vi er godt nok langt fra hinanden på de to andre," siger Jakob Ellemann-Jensen. 

Coronakrisen blev desværre på mange måder et lavpunkt for vores folkestyre

Jakob Ellemann-Jensen (V)

Klokken 10.49: Samlet borgerlig lejr bag vedtagelsestekst
Det er en samlet blå blok og de to løsgængere Inger Støjberg og Orla Østerby, som står bag den vedtagelsestekst, som de vil stemme for, når afslutningsdebatten skal konkluderes senere i dag. Traditionen tro skal der nemlig vedtages en tekst, som svarer på Mette Frederiksens redegørelse af folketingsåret. I blå bloks tekst fremsættes blandt andet bekymringer om, at regeringen handler uden inddragelse af Folketinget, og at den vil øge ydelser for indvandrere. 

Klokken 10.47: Søskendepar på talerstolen
Mens Jakob Ellemann-Jensen er på talerstolen har fået selskab af en særdeles familiær kollega. Det er nemlig hans søster Karen Ellemann, der har tjansen i formandsstolen under hans tale.

Sejt søskendetræf på Folketingets talerstol😃 Og stærke ord fra @JakobEllemann #dkpol #ftlive pic.twitter.com/Svf262WZaX

— Torsten Schack (@Torstenschack) June 2, 2021

Klokken 10.40: Demokratiet har lidt under coronakrisen
Efter sine mindeord om Schlüter er tiden kommet til at tale om året, der er gået. Et folketingsår, som Ellemann kalder det “mærkeligste år i mands minde”. 

“Vi kan sagtens skåle på demokratiet, grundloven og det brede samarbejde. Vi skal bare huske det, når det virkelig gælder,” siger han og peger på, at regeringen kort tid efter den første coronanedlukning var bannerfører for en ny epidemilov, som ifølge V-formand satte Folketinget ud på sidelinjen. 

I efteråret kom beslutningen om, at alle mink skulle aflives, hvilket skete uden lovhjemmel, fortsætter Ellemann-Jensen. Eksempler fører ham til konklusionen: 

“Coronakrisen blev desværre på mange måder et lavpunkt for vores folkestyre.” 

Klokken 10.39: Ellemann mindes Schlüter
Jakob Ellemann-Jensen er den næste på talerstolen, og han indleder sin tale med at mindes den tidligere statsminister Poul Schlüter (K), som sov ind i torsdags.  

“Poul Schlüter var en ener i dansk politik,” siger han og uddyber, at den konservative statsminister har sat markante aftryk i dansk politik, og at hans økonomiske tiltag i 80’erne har sat spor, der kan mærkes helt op til vores tid. 

“Vi er mange, der vil mindes Poul Schlüter med glæde og stor respekt” 

Klokken 10.21: Rohde og Eurovison
Kristendemokraterne er også repræsenteret til afslutningsdebatten efter, at folketingsmedlem Jens Rohde har meldt sig ind i partiet. 

Han takker for talen, og noterer sig, at man skal være glad for, at Danmark ikke gik videre til finalen i Det Europæiske Melodi Grandprix, fordi så havde regeringen nok også taget æren for det. 

“Men fred være med det.” 

Rohdes spørgsmål til Jesper Petersen handler dog om, hvad regeringen vil gøre for udsatte grupper som handicappede og psykiske syge.  

Klokken 10.16: LA vil vide mere om statsministerens Israel-rejse
Liberal Alliances partileder Alex Vanopslagh spørger Jesper Petersen til statsministerens omdiskuterede besøg i Israel i starten af marts: "Kan ordføreren ikke forstå, at man kan få den mistanke, at det bare var show og spin?" spørger Vanopslagh.

Jesper Petersen svarer, at han ikke mener, at kritikken er rimelig: "Helt umiddelbart var der jo en sparring med lande, der havde en vis succes på vaccineområdet. Aftaler, som vi på lidt længere sigt, kan få gavn af," siger han.

Klokken 10.06: Støtteparti spørger til børnefattigdom
Enhedslistens Beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez spørger Jesper Petersen til, hvorfor regeringen ”ikke ser det som en bunden opgave,” at hjælpe fattige børn i Danmark.

Jesper Petersen svarer, at regeringen håber på, at kunne lave en bred aftale om et nyt kontanthjælpssystem efter sommerferien.

Klokken 10.00: SF vil have genopretning på dagpengeområdet
"Hvad blev der af dagpengene, Jesper Petersen?" SF's politiske ordfører Karsten Hønge spørger Socialdemokratiets politiske ordfører, om regeringen vil sætte sig i spidsen af en genopretningsplan på dagpengeområdet.

Jesper Petersen svarer, at regeringen er bevidste om den udfordring, men at de "har valgt at prioritere nogle andre ting".

Klokken 9.51: Venstre efterlyser nyt udrejsecenter
Venstres partiformand Jakob Ellemann-Jensen er den første, der har en bemærkning til Jesper Petersen. Og den handler om udrejsecenteret i Kærshovedgård - og regeringens tidligere løfter om et nyt, nu hvor Langeland er blevet droppet. 

Jesper Petersen kvitterer med, at han har bemærket, at Ellemann har været meget optaget af udrejsecenteret på Langeland, som han blandt andet besøgte for at tale med utilfredse beboer. 

“Tog du også til Kærshovedgård og fortalte, at du havde stukket en kæp i hjulet på planer om at flytte udrejsecenteret?” vil den socialdemokratiske politiske ordfører vil. 

Ellemann har også besøgt Kærshovedgårds naboer fortæller han – og det burde andre måske også have gjort, tilføjer ham. Han vil nu vide, om regeringen vil arbejde videre med planen om at etablere et udrejsecenter på øen Lindholm, som var den tidligere regerings plan. 

Det afviser Jesper Petersen umiddelbart. Og understreger, at Lindholm også har naboer. 

“Man får det fremstillet som om, at det er en øde ø ude på Stillehavet.” 

Klokken 9.39: Nu går Jesper Petersen på talerstolen
Mette Frederiksens tale er færdig, og nu er det blevet den første politiske ordførers tur på talerstolen. Det er Mette Frederiksens partikollega, Jesper Petersen. Den efterfølgende talerække er: Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne og de fire nordatlantiske mandater. Derefter har løsgængerne mulighed for at få ordet.

Klokken 9.36: Hockeystaven er knækket
Talen skal også benyttes til at se tilbage på året, der er gået, og det bruger Mette Frederiksen til at opremse alle regeringens resultater. Hun takker Folketingets partier og især de tre støttepartier SF, Radikale og Enhedslisten for samarbejdet. 

Og hun ser tilbage på det forståelsespapir, som de fire parter lavede for to år siden. 

“Tænk, at det kun er to år siden. Der er sket en hel del på de to år. Og her tænker jeg ikke kun på corona. Vi lovede hinanden, at vi ville gå forrest i kampen mod klimakrisen. Vi satte et mål, som nogle kaldte urealistisk. Men som har vist sig at blive den ambition, der driver en grøn omstilling fremad i hele samfundet,” siger hun. 

Ifølge hende har regeringen sammen med partierne allerede leveret en lang række tiltag i den grønne omstilling. 

“Hvis der nogensinde har været en hockeystav, så er den knækket nu,” siger hun. 

Klokken 9.32: Tættere samarbejde i Rigsfælleskabet
Mette Frederiksen nævner i sin tale, at hun vil invitere Færøerne og Grønland til et tættere dialog om Rigsfælleskabet. Læs mere om det lige her.

Klokken 9.28: Regeringens økonomiske kurs var den rette
Det var klogt, at regeringen og Folketinget har valgt at føre en ekspansiv finanspolitik under coronakrisen, lyder det fra Mette Frederiksen. 

“Vi valgte at føre en konsekvent krisepolitik. En ekspansiv finanspolitik. Og en politik, som i al væsentlighed er anderledes end den, der blev ført efter finanskrisen. Det var klogt. Nu ser vi resultaterne. Dansk økonomi har klaret sig godt gennem krisen.” 

Det betyder også, at Danmarks økonomi ikke får behov for en genopretning i kølvandet på coronakrisen. 

“Men det står samtidig klart nu. At der ikke er behov for en egentlig økonomisk genopretning ovenpå corona. Derfor er opgaven en anden. Vi skal investere. Gøre Danmark stærkere.” 

Klokken 9.23: Flere indvandrerkvinder skal i arbejde
Den tredje udfordring, som Mette Frederiksen fremhæver i sin tale, er en, der indtil flere gange er dukket op i den politiske debat: Flere indvandrerkvinder skal i arbejde. 

Den tredje udfordring er at få flere indvandrerkvinder i arbejde. 

“Fra den her talerstol har statsminister efter statsminister sagt, at flere indvandrerkvinder skal i arbejde. Uden at problemet er løst.” 
 
“Nu stiller jeg mig op i rækken. Med bevidstheden om, at det kræver svære beslutninger. Og med det håb, at Folketinget vil tage et ansvar på sig.” 

Klokken 9.22: Den danske model skal videreudvikles
Den anden udfordring handler om det danske arbejdsmarked og den danske model. Ifølge statsministeren er modellen indrettet til et arbejdsmarked, hvor de fleste lønmodtagere er fuldtidsansatte. 

“Men realiteten er, at arbejdsmarkedet ændrer sig. Selvfølgelig. Og den danske model skal følge med,” siger Mette Frederiksen. 

Hvis ikke flere danskere skal risikere at stå uden rettigheder og sikring i forbindelse med sygdom, barsel og lignende, er det nødvendigt at udvikle arbejdsmarkedsmodellen, siger hun. 

Klokken 9.15: Faglærte er afgørende for den grønne omstilling
Den ene udfordring, som Mette Frederiksen tager hul på i sin tale, er mangel på faglært arbejdskraft, som ifølge hende er afgørende, hvis Danmark skal høste gevinsterne af sit grønne forspring. 
 
“Det måske allervigtigste for den grønne omstilling lige nu er faglært arbejdskraft,” siger hun og tilføjer: 

“Men virkeligheden er, at store årgange af faglærte går på pension i de kommende år. Og vi har ikke nok nyuddannede til at erstatte dem alle.” 

Hun peger på, at det kun er hver femte elev, der forlader grundskolen, som søger direkte ind på en erhvervsuddannelse. Derfor er der nu behov for at tage en “grundlæggende og svær diskussion” om uddannelsessystemet. Måske skal der være skoletrætte elever, der skal have lov til at skifte til en faglig uddannelse, siger statsministeren.

Læs også: Statsministeren: Erhvervsuddannelserne bliver løftestangen for den grønne omstilling

Derudover vil hun gerne motivere de klimaaktivistiske unge til at kæmpe deres klimakamp med en erhvervsuddannelse. 

“Vi skal bygge broen mellem de unges klimakamp og erhvervsuddannelserne.” 

Klokken 9.00: Statsministeren er den første, der får ordet
Politisk ordfører Jesper Petersen (S) indleder med at spørge statsministeren, hvilke oplysninger regeringen kan give om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) indtager talerstolen, hvor hun fortæller, at hun vil bruge dagens tale på at fremlægge en tiårsplan.

"I dag vil jeg fokusere på tre udfordringer, som er vidt forskellige, men som ved dagens udgang handler om det samme: At flere skal i arbejde," indleder hun.

Klokken 8.00: Sådan foregår debatten
Debatten starter klokken 9.00, men mens vi venter på, at politikerne møder i folketingssalen, får du et overblik over, hvordan dagen kommer til at foregå. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) indleder debatten med sin redegørelse af året, der er gået. Hun har en time, og når hun er færdig, skal partierne skiftevis på talerstolen for at kommentere hendes indlæg. 

Det er normalt den politiske ordfører, der har den tjans, og rækkefølgen bestemmes af partiernes størrelse. Derfor er det først Jesper Petersen (S), som har ordet. Derefter er talerækken som følger: 

• Venstre
• Dansk Folkeparti
• SF
• Radikale
• Enhedslisten
• Konservative
• Nye Borgerlige
• Liberal Alliance
• Alternativet
• Kristendemokraterne 
• Aaja Chemnitz Larsen (IA) 
• Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) 
• Edmund Joensen (SP) 
• Sjúrður Skaale (JF) 

Løsgængerne Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Uffe Elbæk, Lars Løkke Rasmussen, Sikandar Siddique, Inger Støjberg, Susanne Zimmer og Orla Østerby kan derefter tage ordet i nævnte rækkefølge. Det er ikke normalt, at de alle ønsker at gøre brug af den mulighed. Men for eksempel talte Sikandar Siddique på vegne af Frie Grønne sidste år. 

Fælles for alle er, at de har 10 minutter til deres egen tale og kommentar til Mette Frederiksen, og derefter kan de øvrige folketingsmedlemmer give to korte bemærkninger.  

Når alle har haft mulighed for at være på talerstolen, vender Mette Frederiksen tilbage og har en halv time til at kommentere på ordførernes taler. Herefter skal hun svare på spørgsmål fra folketingssalen.