TV: Se de muntre, de alvorlige og de ophidsede højdepunkter fra afslutningsdebatten

NEDSLAG: På 15 timers afslutningsdebat mandag nåede partiledere og folketingsmedlemmer blandt andet omkring racisme, pandaer, mølposer, klima, Arne og voldtægtslov. Og et minuts stilhed. Se debatten klippet ned til seks minutter her eller læs nedslagene i livebloggen.

Klokken 00.26: Debatten er slut
Efter 15 timer og 26 minutter er årets udgave af afslutningsdebatten overstået.

Klokken 23.58: Løkke holder TV-aften derhjemme
Det er ikke alle folketingsmedlemmerne, der er at finde i salen i dag. Det gælder blandt andet den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Men han følger flittigt med hjemmefra.

Klokken 23.33: Ivrig regn af spørgsmål fra Venstre
Indtil flere af Venstres folketingsmedlemmer – heriblandt partiformand Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører Sophie Løhde og tidligere næstformand Kristian Jensen – vil gerne have statsminister til at svare på, hvordan regeringen vil betale for en indførsel af tidlig tilbagetrækning.

Statsministeren henviser til, at der vil blive præsenteret et fuldt ud finansieret forslag. Hun vender derefter spørgsmålet om og beder i stedet Venstre at svare på, hvordan partiets forslag om halvering af momsen skal finansieres.

Klokken 23.05: Skal vi ikke lade os inspirere af pandaerne
Radikales Morten Østergaard savner nogle dyr i statsministerens gennemgang af debatten, og det løser han ved selv at bringe en af pandaerne i Københavns Zoo på banen.

I begyndelsen af juni lykkedes det for en af pandaerne af slippe ud af sit bur, selvom det ikke burde være muligt. Og det er en særlig imponerende præsentation taget i betragtning, at pandaen oftest ses som et mindre aktivt dyr, siger Morten Østergaard.

Den drift mod frihed burde vi tage ved lære af i Folketinget, mener han.

”Den ånd og vilje kan sagtens overføre til andre ting blandt andet klimaindsatsen,” siger Mette Frederiksen

Klokken 22.58: Tak for samarbejdet
Statsministeren sender også flere gange en tak til de øvrige partier i Folketinget for samarbejdet under coronakrisen. En tak, der opsummeres til allersidst, inden der åbnes for spørgsmål fra salen.

”Nu har jeg talt som næsten et halvt coronapressemøde. Tak for engagementet og et unikt samarbejde i første halvår af 2020,” siger Mette Frederiksen.

Klokken 22.47: Der findes racisme i Danmark
Der skal være plads til at diskutere udlændingepolitikken og forholde sig til de tal, der viser, at der forskel på, hvem der er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikker, siger statsministeren.

Men det ændrer ikke på, at der er racisme i Danmark.

”Findes der racisme i vores samfund? Ja, det gør der. Er det et problem? Ja, det er det,” siger Mette Frederiksen og tilføjer, at der skal være relativitet ind i debatten, og det skal være muligt at tale om, at antal har en betydning i flygtninge- og asylpolitikken.

Klokken 22.35: Coronareoler og ministerbiceps
Den afsluttende bemærkning fra statsminister benyttes til at løfte humøret lidt oven på en lang debat. Blandt andet kommenterer Mette Frederiksen på, hvordan coronakrisen betød, at man blev bekendt med indtil flere journalister og Radikales Jens Rohdes bogvaner.

Men en enkelt toppede dem dog.

”En af ministrene har taget det skridtet videre og har vist både bogsamling og biceps,” siger Mette Frederiksen med henvisning til et billede, som klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har delt på det sociale medie Instagram.

Klokken 22.33: Statsministeren vender tilbage til talerstolen
Efter 13 timers debat er Mette Frederiksen tilbage på talerstolen for at gøre status på debatten.

”Jeg kan forstå, at jeg kun har 30 minutter. Det er det, der svarer til halvdelen af et coronapressemøde, så jeg skal fatte mig i korthed.”

Klokken 22.28: Splitter debatten mere end den samler?
Både Søren Pape Poulsen (K) og Jeppe Bruus (S) tager ordet for at påpege, at Sikandar Siddiques tale lader til at splitte debatten mere i stedet for at samle den.

Derudover tager de begge to afstand fra Siddiques udtalelser om dansk politi, som Jeppe Bruus kalder for ”grov kritik”.

Sikandar Siddique understreger dog, at dansk politik gør det fantastisk.

Klokken 22.14: Ordførertale får bølgerne til at gå højt
Sikandar Siddiques tale har vækket mange følelser i folketingssalen, og han får en række bemærkninger fra folketingsmedlemmerne. De kommer blandt andet fra Dansk Folkeparti, der kritiserer ham for at sige, at racisme blandt politibetjente er et problem i Danmark.

Men Sikandar Siddique får også støttende ord fra blandt andet Radikale, der roser ham for at dele sine egne personlige erfaringer.

Klokken 21.55: Et minut stilhed
Sikandar Siddique dedikerer et minut af sin taletid til at holde stilhed til fordel for George Floyd og andre, der har ladet livet på grund af racisme.

Klokken 21.51: Frie Grønne Stemmer genoptager racismedebatten
Den sidste i rækken af ordførere er Sikandar Siddique, der taler på vegne af de Frie Grønne Stemmer, som består af ham, Susanne Zimmer og Uffe Elbæk.

Han lægger hurtigt ud med at tale om et af de varmeste emner i dag: racisme.

”Når nu den knægt, som nogle betjente kaldte for en abekat, står her på landets fornemmeste talerstol, så kan alt lade sig gøre ikke? Det er den positive tolkning. Men er det den rigtige tolkning? Har vi alle lige muligheder. Sandheden er desværre et rungende nej,” siger han.

21.48: Fem partier blokerer for ændring af offentlighedsloven
Enhedslistens Pernille Skipper vil gerne vide, hvorfor Simon Emil Ammitzbøll-Bille lavede et opgør med offentlighedsloven, da han havde muligheden under sin regeringsdeltagelse.

”Det er der to store grunde og tre må grunde til. De to store grunde hedder Venstre og Socialdemokratiet. Og de tre små hedder Konservative, Radikale og SF,” lyder svaret fra Ammitzbøll-Bille.

Klokken 21.40: Pernille Støjbergs og Inger Vermunds værdier skrider
Simon Emil Ammitzbøll-Bille har i den seneste tid deltaget aktivt i kritikken mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister og nuværende næstformand i Venstre, Inger Støjberg, der lige nu er centrum for den såkaldte Instrukskommission.

I forlængelse af den kritik langer han også ud efter resten af den borgerlige oppositions udlændingepolitik.

Den kritik fortsætter i Ammitzbøll-Billes tale, hvor han forsøger at gøre op med tanken om, at borgerlighed handler om udlændingepolitik – og hvori han også kritiserer de borgerlige politikere for et skred i værdierne:

”I skismaet mellem stat og individ har de borgerlige altid stået på det enkelte menneskes side. Det er det, der er det borgerlige værdigrundlag,” siger han og tilføjer:

”Men det er, som om der er noget, der skrider i disse år. Værdierne skrider. Når Rasmus Jarlov hånligt kalder retsstatens principper for fine franske principper og ser Karnov som værende i modstrid til Danmark. Når Pernille Støjberg gør Instrukskommissionens arbejde til folkeafstemning om sig selv. Når Inger Vermund sender gamle fly i luften med vildledende kampagner mod retsstaten.”

Klokken 21.38: Løsgængerne går på talerstolen
Nu Folketingets løsgængere få ordet. Den første på talerstolen er Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der forlod Liberal Alliance i efteråret, og senere stiftede partiet Fremad.

Klokken 21.23: Lakselus-doktrinen
Det er blevet tid til det sidste nordatlantiske mandat på talerstolen, og det er Sjúrður Skaale. Han benytter sin tale til at fortælle en historie om statsminister Mette Frederiksens besøg på Færøerne for tre år siden.

Under det besøg lærte hun blandt andet rigtig meget om, hvordan færingerne bekæmper lakselus på en bæredygtig måde.

”Der gik lige meget lakselus i den,” siger Sjúrður Skaale.

Skaale mener dog, at Færøernes engagement i lakselus gav pote under coronakrisen, selvom statsminister muligvis har tænkt, at færingerne burde ”gå lige så meget op i menneskers sundhed som laksenes”.

Men selvom Færøerne var blandt dem, der blev hårdest ramt, så kunne netop engagementet i laksenes velbefinde omdannes til at bekæmpe coronavirussen. Hurtigt begyndte færingerne at teste flere, og de hører nu også blandt dem, der har udført flest tests, og de er blandt de første til at få bugt med sygdommen først.

Og dermed blev 2020 året, hvor ”lakselus-doktrinen” opstod, siger Skaale.

Klokken 21.04: En reprimande til statsministeren for at glemme Færøerne i rejsevejledning
Edmund Joensen undrer sig over, at statsminister Mette Frederiksen ikke nævnte Færøerne, da hun åbnede de danske grænser for norske, islandske og tyske turister.

”Kære statsminister. Færøerne findes faktisk.”

”Det kan synes uskyldigt at glemme Færøerne i rejsevejledningerne, men det har en enorm betydning for vores lille samfund. Turisme er blevet et stort erhverv på Færøerne, og mange turister kommer netop fra Danmark. Så den lille forglemmelse koster også i kroner og ører på Færøerne.”

Klokken 20.39: I år er historisk, men der er kun opnået basale ting
I år vil blive husket i historiebøgerne, siger Aki-Matilda Høegh-Dam i sin ordførertale. Og det er ikke blot på grund af det amerikanske købstilbud eller coronavirussen.

Det er sket historiske fremskridt i forhold til udenrigspolitikken under den nye regering.

”Aldrig har grønlandske politikere følt sig så inddraget i deres egen udenrigspolitik,” siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Men selvom det er historisk, er det ikke ensbetydende med, at det er imponerende, lyder det.

”Bør det ikke være en selvfølge, at grønlandske politikere selv har indflydelse.”

Ifølge hende er de historiske fremskridt noget basalt, der burde været opnået for lang tid siden.

Klokken 20.11: Et begivenhedsrigt år med amerikansk interesse i Arktis
Selvom coronakrisen er løbet med størstedelen af opmærksomheden i år, minder Aaja Chemnitz Larsen folketingsmedlemmerne om, hvor meget Grønland og interessen i Arktis også har fyldt i det forgange folketingsår.

Det hele startede med den amerikanske præsident Donald Trumps tilbud om at købe Grønland, hvilket endte med et afbud til et besøg i Danmark, da det blev afvist. Men interessen stoppede ikke her. Senere har USA valgt at give en hjælpepakke til Grønland.

”Sjældent har interessen for Grønland og Arktis været så stor, som den er nu. Det skyldes ikke mindst USA. Det amerikanske købstilbud i august, den økonomiske hjælpepakke og det nye konsulat i Nuuk kickstartede en debat, der kom til at fylde i folketingsåret,” siger Aaja Chemnitz Larsen.

I løbet af talen fortæller hun også om, at der en stigende frygt for aggression fra andre parter, der har interesse i Arktis:

”Når russiske kampfly og ubåde og nye baser fra Rusland dukker op, så bekymrer det os i Grønland. Og vi mener, at det er den forkerte vej at gå. Hvis det er den vej, vi går i Arktis, så mener jeg, at vi kommer ud i en negativ spiral. Ikke kun i kongeriget, men i alle de arktiske lande,” siger hun og tilføjer:

”Misforståelser og manglende tillid kan i værste fald udløse en konflikt, som ingen af os ønsker.”

Klokken 20.08: De nordatlantiske mandater har ordet
Alle folketingets partiers talere har haft ordet, og nu er det de fire nordatlantiske mandaters tur.

Den første på talerstolen er Aaja Chemnitz Larsen fra det grønlandske parti Inuit Ataqatigiit. Den næste er det andet grønlandske medlem af Folketinget Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut. Derefter kommer de to færøske mandater. Først er det Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin, mens den sidste er Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin.

Klokken 19.52: Alternativ tilbudsavis
Alternativets nye alternative tilbudsavis har verdenspremiere: Torsten Gejl fremviser partiets guide til, hvordan danskerne kan bruge penge ude i samfundet på en bæredygtig måde.

”Statsministeren anmodede os i dag om at gå ud og bruge en masse penge. Det vil jeg tage til mig, og i den forbindelse har vi i Alternativet lavet den alternative tilbudsavis for bæredygtig grøn genstart.”

”Her er der en masse gode idéer til, hvordan vi kan gå ud og bruge en masse penge bæredygtigt både i forhold til mad og drikke, rejser og transport, tøj og beklædning, bolig, kunst, oplevelser og andre nipsting. Altså gode idéer til, hvordan man roligt kan gå ud og bruge en hel masse penge.”

Alternativet har lavet den bæredygtig tilbudsavis med bæredygtige idéer.

Klokken 19.46: Klimamålet skal hæves til 80 procent
Natten til mandag blev et flertal enige om en energiplan, der skal være et skridt mod at sænke CO2-udledningen i 2030 med 70 procent.

Men allerede nu varsler Alternativet, at der kan blive behov for at hæve barren yderligere.

”70 procent er faktisk lige i underkanten, hvis vi skal tage vores ansvar på os. Alternativet mener, at målet nærmere må være 80 procent, og forventer, at det for alvor bliver tydeligt i 2025, når vi skal evaluere klimaloven.”

Klokken 19.42: Nu er det Alternativets tur
Alternativets ene folketingsmedlem, Torsten Gejl, har ordet.

Klokken 19.38: ”Det er da et fattigt og materialistisk svar”
Enhedslisten er meget uforstående overfor, hvorfor Liberal Alliance er imod at give personer på overførselsindkomster en check på 1.000 kroner, når partiet har været med at godkende hjælpepakker i millionklassen til landets virksomheder.

Christian Juhl fra Enhedslisten vil gerne vide, hvorfor der i Alex Vanopslaghs optik er så stor forskel på dem i toppen og dem i bunden?

”Er det sådan, at det kun er dem i toppen, der udvikler samfundet, mens dem i toppen, der afvikler. Eller hvordan er menneskesynet hos Liberal Alliance?” spørger han.

”Jeg kan forstå menneskesynet fortsat hos Enhedslisten er det, at hvis man skal hjælpe folk til en god fremtid så skal man give dem checks. Det er da et fattigt og materialistisk svar,” siger Alex Vanopslagh.

Klokken 19.32: Vil LA være med på en samtykkelovgivning?
Samtykkebaseret lovgivning fylder en del i dagens debat, og nu er det Karina Lorentzen fra SF, som gerne vil vide, om Liberal Alliance vil lægge stemmer til samtykkelovgivning.

Alex Vanopslagh er ikke afvisende overfor spørgsmålet, og han starter med at sende rosende ord til de politikere, der har skubbet debatten på området.

Han tror, at det er muligt at få mere frivillighed ind i lovgivningen. Men han advarer mod, at en samtykkelovgivning ender med at ændre bevisbyrden, således at den anklagede fremover skal bevise sin uskyld fremfor, at dem, der anklager, skal bevise skylden.

Klokken 19.17: Kærester skal også kunne komme til Danmark efter corona
Morten Østergaard vil gerne vide, om Liberal Alliance også synes, at danskerne skal kunne få deres kærester og ægtefæller til Danmark, når coronakrisen er ovre.

Der deler de to partier fælles fodslag, hvis de kan forsørge sig selv, siger Alex Vanopslag:

”Ja, jeg synes, at man skal kunne få sin kæreste og ægtefælle til landet, såfremt det ikke er på offentlige overførselsindkomster,” siger han.

Han tilføjer, at det er et af de steder, hvor reglerne rammer de forkerte. Men han understreger, at når det drejer som flygtninge- og asylpolitik, så er Liberal Alliance ikke enige med Radikale. Der står partiet sammen med resten af højrefløjen.

Klokken 19.06: Oppositionen er ikke fejlfri
I den liberale leders tale blev der foruden tak til danskerne også plads til en undskyldning. En undskyldning for, at borgerligheden ikke blev vægtet højt nok:

”Ligesom vi ikke har en fejlfri regering, så har vi selvfølgelig heller ikke en fejlfri opposition. Det er vi ikke. En af de fejl, som vi har begået, er, at vi måske har haft lidt en tendens til at sætte panikken og måske også taktikken forrest og borgerligheden bagerst. Lidt for ofte var det så vigtigt at undgå at stå udenfor, at vi endte med at gå med i noget, der var svært at stå indenfor,” siger Alex Vanopslagh.

Klokken 19.03: Er regeringen selv klar til at udvise samfundssind
Alex Vanopslagh benytter sin tale til at takke danskerne for deres sunde fornuft, ansvarlighed og samfundssind under coronakrisen.

Men Liberal Alliances leder understreger, at ”samfundssind er mere og andet end blot at gøre, hvad en socialdemokratisk regering befaler”.

”Og nogle gange kan jeg komme i tvivl om, hvorvidt regeringen selv vil udvise en smule samfundssind. Altså den type samfundssind, hvor man tilsidesætter sine egne behov for at kontrollere alting ned til mindste detalje og i stedet overlader nøglerne til genåbningen af samfundet til danskerne,” siger Alex Vanopslagh.

Klokken 19.00: Alex Vanopslagh har ordet
Nu bliver der ringet med klokken, og debatten er genoptaget. Nu er det Liberal Alliances partileders tur til at holde tale.

Klokken 18.00: Pause i debatten
Folketingsmedlemmerne forlader nu afslutningsdebatten for at få aftensmad. Debatten genoptages klokken 19.00, hvor det er Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslaghs, tur på talerstolen.

Vanen tro har partierne atter igen bestilt tonsvis af takeaway til de sultne politikere og ansatte.

Klokken 17:40: Vermund: Samtykkelov er et svært dilemma
SF’s Karina Lorentzen spørger til Nye Borgerliges holdning til en samtykkebaseret voldtægtslovgivning.

”Det er et svært dilemma. Man risikerer at dømme folk, som ikke har begået en reel voldtægt. Der er et problem med for få dømte for voldtægt, men vi er vanvittigt optaget af retssikkerheden,” siger Pernille Vermund.

”Vi går konstruktivt til det, men vi er reelt bekymret for, hvor balancen kommer til at ligge.”

Klokken 17.32: Nye Borgerlige har heller ikke statsministerkandidat
Socialdemokratiets Lars Aslan vil vide, hvorvidt Nye Borgerlige vil pege på en statsministerkandidat. Ligesom Dansk Folkeparti vil Pernille Vermund endnu ikke pege på en bestemt person.

Men hun lover, at det bliver en borgerlig en af slagsen – og partiet er klar til at sætte et navn på sin kandidat, lige så snart en kandidat kommer med et klart politisk borgerligt program med en stram udlændingepolitik.

”Vi har heller ikke nogen statsministerkandidat. Men vi kommer til at pege på en borgerlig statsministerkandidat,” siger Pernille Vermund og tilføjer:

”Lige så snart, der er en borgerlig statsministerkandidat, der ruller et program ud, så er vi klar. Men det kræver, at der en politik og ikke bare et navn.”

Klokken 17.17: Thulesen forsøger at udstille forskellen på Nye Borgerlige og DF
Det lader til, at Dansk Folkeparti vil bruge Pernille Vermunds tur på talerstolen til at illustrere, hvorfor vælgere, som er tilhængere af en stram udlændingepolitik, ikke skal skifte Dansk Folkeparti ud med Nye Borgerlige.

De to partier har en del overlap i deres politik på udlændingeområdet – også i EU-modstanden – men når det kommer til fordelingspolitikken, ser det anderledes ud. I sit spørgsmål til Pernille Vermund vil DF-formand Kristian Thulesen Dahl gerne have bekræftet, hvorvidt det stadig er Nye Borgerliges politik blandt andet at afskaffe topskatten og selskabsskatten.

”Det er sådan, man skaber sammenhold i det borgerlige. Man får en af sine ikke partifæller, men en anden fra blå blok til at referere Nye Borgerliges politik, som havde det ordførerens egen. Og jeg står her og bliver glad og stolt. For ja, det er Nye Borgerliges politik,” siger Pernille Vermund.

Dansk Folkeparti har været gennem en nedtur i meningsmålingerne i mere end et år, og nu er partiet faldet så meget, at Nye Borgerlige – som vokser i målingerne – er begyndt at ånde Thulesen og co. i nakken.

Klokken 17.13: Sliktilbud fra Enhedslisten til S
Traditionen tro har folketingsmedlemmernes slikreserver - eller mangel på samme - en særlig rolle i afslutningsdebatten. Særligt på Twitter, hvor billeder af forskellige bland-selv-slik-poser deles ivrigt.

Denne gang er der dog et par mandlige socialdemokratiske folketingsmedlemmer - Rasmus Stoklund og Jeppe Bruus - der ikke har fået slik til den lange afslutningsdebat. Men der er måske håb forude. Enhedslistens Rosa Lund har nemlig tilbudt at dele sit slik med dem. Det er dog ikke gratis:

Klokken 17.11: Lad os komme af med EU-strømperne og rullekraverne
Det er tid til, at de borgerlige partier ikke længere skal danse efter Socialdemokratiets pibe, siger Pernille Vermund, og hun opfordrer sine fire mandlige kollegaer i oppositionen: Jakob Ellemann-Jensen, Søren Pape Poulsen, Kristian Thulesen Dahl og Alex Vanopslagh til at kæmpe mere for de borgerlige visioner.

”Efter sommerferien så rydder vi bordet for taktik, spin, EU-sokker, hvide sneakers og rullekravesweatre. Lad os indtage dansegulvet og åbne ballet med en borgerlig gogo og sætte en optimistisk melodi på,” siger hun.

Klokken 17:10: Vermund i skarp kritik af regeringens udlændingepolitik
Pernille Vermund lægger i sin tale ud med skarp kritik af statsminister Mette Frederiksens udlændingepolitik.
”Jeg valgte at stole på Mette Frederiksen, men der er overhovedet ikke sket noget som helst,” siger Pernille Vermund og fortsætter:

”Man skal ikke love vælgerne noget, man ikke evner at gennemføre, når man får magten.”

Pernille Vermund vil have regeringen til at indføre stop for spontan asyl og kalder det ”forstemmende” at dansk udlændingepolitik ikke har rykket sig mere i løbet af regeringens første år.

I stedet er det gået den gale vej, mener hun.  

”Fire gange i løbet af dette folketingsår har regeringens sammen med støttepartierne indført lempelser stik imod sine løfter.”

Klokken 17.04: Nu går Vermund på talerstolen
Vi er nået til Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, i talerrækken.

Klokken 16:48: Søren Pape: Der findes racisme i Danmark, men det er ikke udbredt
Racisme findes i det danske samfund, men er ikke et udbredt fænomen, svarer Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på et spørgsmål fra Enhedslistens Peder Hvelplund.

Peder Hvelplund mener ikke, Konservatives holdning er klar, og beder Søren Pape uddybe, om han mener, der findes strukturel racisme.

”Nej, det mener jeg ikke, der gør,” svarer Søren Pape Poulsen og uddyber:

”Det er ikke at udskamme nogen at sige, vi ikke vil have bønnekald over højtalere i Danmark. I  Istanbul synes jeg, det er charmerende, men her hører vi kirkeklokkerne, fordi vi har religionsfrihed - men ikke religionslighed – i det her land.”

Klokken 16.36: Den borgerlige krammebamse
”Uanset hvor mange og hvem jeg bliver krammet af, så mener jeg det samme.”

Sådan siger Søren Pape Poulsen, efter Pernille Vermund i sit spørgsmål til ham fik sagt, at det er lidt uberettiget, at han har fået prædikatet, som Mette Frederiksens krammebamse.

”Jeg vil gerne tage vores borgerlige krammebamse tilbage,” siger Vermund.

Klokken 16.32: Konservatives holdning til samtykkelovgivning
Enhedslistens Rosa Lund vil vide, hvorvidt Konservative stadig vil have en samtykkebaseret voldtægtslovgivning.

Og det bekræfter Søren Pape Poulsen:

”Forhåbentlig kan vi i efteråret nå en aftale om sådan en lovgivning. Hvordan den skal skrues sammen, kan jeg ikke komme ind på endnu,” siger han og tilføjer:

”Men vi går stadig ind for det.”

Klokken 16.28: Vil Mette Frederiksen også kommentere på racisme i Danmark?
Flere af partilederne har forholdt sig til, hvorvidt der er racisme i Danmark. Vil statsministeren også komme ind på det, når hun igen får ordet i dag? Det holder blandt andet Radikales Morten Østergaard øje med. Og det gør vi også her i livebloggen.

Klokken 16.20: Derfor stemte K for regeringens EU-mandat 
Den første spørger er Jens Joel fra Socialdemokratiet, og han benytter anledningen til at rippe op i en af de store debatter i sidste uge. Her var Konservative med til at sikre et flertal bag regering i Europaudvalget, da den bad om et mandat til forhandlingerne om EU-budgettet.

Det eliminerede samtidig truslen fra Venstre, der valgte at stemme imod.

Jens Joel vil gerne vide, hvor Konservative gav sit mandat.

”Vi står der, hvor vi altid har stået,” siger Søren Pape Poulsen.

”Det kan være lidt en tilfældighed, hvem der sidder på regeringsmagten. Derfor giver vi et mandat. Ligesom når regeringsmagten har skiftet om syv år, så giver Socialdemokratiet vel også et mandat.”

Klokken 16.18: Det er tid til at sikre et politiforlig med flere betjente 
På falderebet i sin talen nåede Søren Pape Poulsen også at få nævnt de politiforhandlinger, der forventes i efteråret. Regeringen har varslet, at der skal laves en ny flerårig aftale med politiet. Oprindeligt skulle der været indgået et nyt forlig i 2019, men det blev udskudt med endnu et år.  

”Vi mangler fortsat betjente i Danmark. Rundt omkring i hele vores land, men også i særlige boligområder,” siger Søren Pape Poulsen og tilføjer:

”Jeg håber, at vi kan blive enige om en ny flerårig aftale, der kan give tryghed for danskerne.”

Klokken 16.13: Pape opfordrer regeringen til forhandlinger om topskat af feriepenge 
I sin tale ridser den konservative partiformand en række emner, som han glæder sig til at tage fat på, når sommeren er ovre. Men der er dog en ting, der ikke kan vente til efter sommerferien.

Det drejer sig om udbetalingen af de indfrosne feriepenge – som er en del af den aftale, som et flertal af Folketingets partier indgik for en uge siden. Det er sidenhen kommet frem, at der er flere danskere, der vil blive ramt af topskattegrænsen, hvis de får udbetalt feriepengene.

Og det vil Søren Pape Poulsen gerne have ændret, da det ikke var hensigten med pengene, siger han. De skulle være med til at øge forbruget, men nu risikeres det, at danskerne ikke vil få dem udbetalt, fordi de skal betale topskat.

Derfor har partiformanden nu sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen og opfordret ham til at indkalde til forhandlinger om problemstillingen.

”Allerhelst, vil jeg afskaffe topskatten, det kan ikke overraske nogen, men da jeg ikke ser muligheden for det flertal, så foreslår jeg dette i stedet,” siger Søren Pape Poulsen.

Klokken 16.10: Det er Konservatives tur på talerstolen
Nu indtager Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, talerstolen.

Klokken 16.02: Hvad er Enhedslistens holdning til EU?
SF's Rasmus Nordqvist vil have svar på, hvor Enhedslisten står i forhold til at samarbejde med EU.

”Vi går ind for et forpligtende EU-samarbejde. Men er EU fantastisk? Her er svaret nej,” siger Skipper.

”Vi forpligter os eksempelvis til at samarbejde om en europæisk mindsteløn, som er en udfordring for den danske flexicurity-model, og EU-lovgivning står i vejen for at vi kan bekæmpe skattely,” nævner Pernille Skipper (EL) som eksempler.

Klokken 15.58: Pernille Skipper: ”Vi kan gøre noget lovgivningsmæssigt for at bekæmpe racisme”
Morten Østergaard (R) spørger ind til, hvad Enhedslisten vil gøre for at bekæmpe racisme i Danmark.

Her til svarer hun, at man fra politisk side skal gøre langt mere end, hvad man har gjort indtil nu. Hun nævner, at man blandt andet kan indføre straffe til danskere, der udtaler sig racistisk.

Østergaard tilføjer, at han er enig med Enhedslistens syn på racisme, og at det er positivt, at flere politikere har udtalt sig om racisme på det seneste.

”Det er rart, at eksempelvis Jakob Ellemann-Jensen (V) erkender, at racisme findes i Danmark. De her slags signaler, tror jeg, er med til at gøre en forskel,” siger Morten Østergaard (R).

Pia Kjærsgaard: 15:50: ”Anstødeligt at påstå, der er racisme i Danmark”
Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard tager i igen fat på spørgsmålet om racisme i Danmark.

Hun mener ikke, det er udtryk for racisme, hvis indvandrere skal skrive flere ansøgninger end etniske danskere, før de inviteres til en jobsamtale.

”Kunne man ikke tro at arbejdsgiveren måske kunne være bekymret for, om Aysha går med tørklæde. Om hun pludselig bliver radikaliseret?” siger hun.

 ”At sige, der er racisme i Danmark, det synes jeg er så anstødeligt. Er der nogen, der overskrider en grænse? Ja, men racisme? Nej,” siger hun som reaktion på Skippers tale.

Klokken 15.33: Pape spørger Skipper: Hvad mener I om ghettopakken?
”Er Enhedslisten virkelig i tvivl om, at ghettopakken var nødvendig?” lyder det fra Søren Pape Poulsen (K), som mener, at ghettopakken har været en nødvendighed.

Pernille Skipper svarer: ”Der eksisterer problemer i socialt udsatte områder. Men vi køber ikke kriteriet, som handler om, at folks oprindelse er et problem, og at man af den årsag bør rive boliger ned,” svarer Pernille Skipper (EL).

Klokken 15.30: Hvordan vil Enhedslisten finansiere dansk velfærd?
Louise Schack Elholm (V) mener, at velstand skaber velfærd. Og hun vil have svar på, om Enhedslisten deler samme spørgsmål, ”Hvordan skal vi skabe velstand som skaber velfærd,” spørger hun.

”Vi ser ikke den private og offentlige sektor som to modsætninger, men som noget, der skal være sammenhæng mellem. Derfor mener vi at der skal gang i den offentlige motor igen, og blandt andet skal den nye klimaaftale skabe flere arbejdspladser, som skaber vækst” siger Pernille Skipper (EL).

Klokken 15:28: Vermund: Ja, racisme findes.
Racisme findes, men Danmark er et af de lande i hele verden, hvor den er mindst udbredt, påpeger Nye Borgerliges Pernille Vermund, da hun får ordet.

Pernille Vermund vil vide, hvad Pernille Skippers holdning er til, at Black Lives Matter-demonstrationen - ifølge hende - selv benyttede sig af racistiske slagord.

”Ikke alt er for hvide mennesker, heller ikke for dem, der er mødt op i solidaritet.” skulle det ifølge Pernille Vermund blandt andet have lydt.

”Hvorfor deltager Enhedslisten i demonstrationer, som er racistiske, hvis i vil bekæmpe racisme?” spørger Pernille Vermund.

Klokken 15:27: Thulesen Dahl: "Nedladende karakteristik af det danske samfund"
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, tager ordet og kalder Pernille Skippers tale for en "svada", og efterspørger konkrete politiske initiativer fra Enhedslisten. 

"Der er mange ting, man kan gøre," siger Pernille Skipper og foreslår at uddanne politibetjente til, at diskrimination findes. 

Derudover legitimerer maskeringsforbuddet foreskelsbehandling mellem befolkningsgrupper, mener Pernille Skipper. 

Klokken 15:25: Pernille Skipper: Vi har alle en ansvar for at bekæmpe racisme
Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, indleder sin tale med at gøre status over regeringens første år ved magten. Forståelsespapiret, som gjorde Mette Frederiksen til statsminister, har haft afgørende betydning for den førte politik, siger hun. 

"Vi skal mindske uligheden og styrke velfærden inden 2030, vi har vedtaget en af verdens mest ambitiøse klimalove, vi har sat Blackstone stolen for døren, så vi kan undgå, at helt almindelige mennesker får presset deres husleje op og bliver udnyttet," siger hun og bruger herfra det meste af sin tale på at italesætte racisme i Danmark. Vi har alle et ansvar, også lovgiverne, lyder det. 

"Der er så mange steder i det her samfund, hvor man starter med ringere chancer, hvis man er brun i huden."

Klokken 15.15: Skipper har ordet
Pia Olsen Dyhrs tid på talerstolen er ovre - "det gik godt, der var god stemning," konstaterer Folketingets formand Henrik Dam Kristensen - og hun overlader pladsen til Enhedslistens leder Pernille Skipper.

Klokken 15:11: Pia Olsen Dyhr: Vi har foreslået at fjerne hver tiende regel i den offentlige sektor
Nye Borgerliges Formand, Pernille Vermund, spørger SF's Pia Olsen Dyhr ind til problemr med omfanget af bureaukrati i den offentlige sektor. 

"Jeg er enig i, at vi kan kigge på at fjerne en del regler i den offentlige sektor. Vi har foreslået at fjerne hver tiende regel. Det er et lidt tilfældigt tal, men jeg er enig med ordføreren," siger Pia Olsen Dyhr. 

Klokken 15:01: Pia Olsen Dyhr: Techvirksomheder skal også betale skat i Danmark
Multinationale virksomheder skal også betale skat i Danmark, siger SF's formand Pia Olsen Dyhr. 

"De skal også være med til at betale til fællesskabet, siger hun og tilføjer: 

"Er det en skattestigning? Ja, for dem, men der er jo ikke tale om en generel skattestigning, og SF går stadig ind for en formueskat. 

Klokken 14.45: Vanopslagh: Hvad siger SF til at hjælpe ansatte i den private sektor?
Ifølge Alex Vanopslagh (LA) vil en højere dagpengesats og nye pensionsordninger, som medfører, at danskere kan gå tidligere på pension, resultere i færre hænder i den private sektor.

”Skal folk på det private arbejdsmarked ikke have flere hænder og kollegaer?" spørger han Pia Olsen Dyhr (SF).

”Vi er selvfølgelig interesseret i, at den private sektor skal fungere. Og ved at skabe mere balance i den offentlige sektor, hjælper vi også den private,” siger hun.

Klokken 14.25: Olsen Dyhr: ”Vi skylder vælgerne, at være der for dem”
Pia Olsen Dyhr (SF) indleder sin tale med at nævne, at man står over for to veje i dansk politik. Hvis man vælger den ene vej, er man der for vælgerne. Hvis man vælger den anden vej, som består af at holde fast i skattelettelser, svigter man det danske samfund, lyder det fra Pia Olsen Dyhr (SF).

Hun nævner blandt andet, at regeringen nøler med naturløfter, at der mangler en samlet psykiatri- og sundhedsplan og en langsigtet løsning for Arne.

Pia Olsen Dyhr (SF) slutter talen af med at nævne en af SFs mærkesager, den såkaldte ”ro på-reform”, som skal sikre, at børn ikke går ned med stress inden deres voksne liv begynder.

Klokken 14.20: Pia Olsen Dyhr indtager talerstolen

Klokken 14.09: Østergaard: V var mere ambitiøse end S under klimaforhandlinger
Marie Bjerre (V) spørger Morten Østergaard, hvem der er mest ambitiøse på klimaområdet om de nuværende forhandlinger på klimaområdet:

Venstre eller Socialdemokratiet?

"På de forhandlinger vi gennemførte i går var Venstre mere ambitiøs. Blandt andet på udmeldingen om et ønske om kulstop i 2025, som jeg deler, men som ikke fandt vej til aftalen."

Klokken 14.01: Vanopslagh: Hvilken blok hører Radikale Venstre til?
Alex Vanopslagh (LA) vil have svar på, om Radikale Venstre ser sig selv som en del af blå eller rød blok.

Her svarer Morten Østergaard (RV), at politiske aftaler handler om at samarbejde med så mange partier som muligt.

”Hvis vi skal lave en grøn skattereform, skal vi lave den i bredt samarbejde,” siger Østergaard.

Klokken 13.55: Pape: Vil R afskaffe topskatten på de indefrosne feriepenge?
Søren Pape Poulsen (K) spørger Morten Østergaard (R) om partiet vil være med til at finde en løsning, som skal sikre, at danskere ikke skal betale topskat på de indefrosne feriepenge, som udbetales til efteråret.

”Det er vel naturligt at de danskere, der tjener mere, også skal betale skat?” svarer Morten Østergaard. Han tilføjer, at han er åben for at diskutere forslaget.

Klokken 13.54: Pape: Vil R være med til at undgå masser nye topskatteydere?
Formand for Konservative Søren Pape Poulsen spørger Morten Østergaard, om Radikale vil være med til at finde en løsning, så så 100.000 personer ikke ender med at skulle betale topskat næste år, fordi de får udbetalt feriepenge.

Østergaard svarer ikke direkte på spørgsmålet, men han siger, at han er åben for at tage diskussionen i aftalekredsen bag sommerpakken. 

Klokken 13.43: Østergaard: Regeringen er dannet på at ville øge beskæftigelsen
Venstres politiske ordfører Sophie Løhde vil vide, om Det Radikale Venstre vil stemme for en finanslovsaftale, hvis regeringen finder flertal for en aftale om tidligere pension.

"Regeringens fundament er, at beskæftigelsen skal stige. Hvis man tager initiativer, der svækker den, skal man tage modgående initiativer, der udligner det. Det er lakmusprøven for den samlede økonomiske politik, hvor det selvfølgelig er oplagt at gøre status i forbindelse med en finanslov."

Klokken 13.30: Østergaard: ”Danmark skal være grønnere, friere og stærkere”
”Der er ikke noget bjerg, der er så stejlt, at vi ikke kan besejre det,” siger Morten Østergaard (R) i sin tale.

Han fortsætter med at tale om den nye klimaaftale, som Folketinget landede i nat. Men samtidig erkender han, at aftalen er langt fra nok til at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent inden 2030.

”I går aftes fik vi endelig brudt den sorte stilstand. Vi er nu nået til det sted, hvor vi skaber energi-øer frem for udvisningsøer. Men vi er langtfra i mål,” siger han.

Han fokuserer også på udlændinge og flygtninge i talen, og han nævner, at det er ”det rigtige” at Danmark er begyndt at tage imod flygtninge igen.

”Værdipolitikken taber og menneskerne vinder,” lyder det fra Østergaard.

Han fortsætter, og nævner at ligestilling og uddannelsesområdet ikke har været prioriteret højt nok i en længere periode, hvilket der skal gøres noget ved, ifølge Østergaard.

Han slutter talen af med at nævne, at Radikale Venstre vil kæmpe videre for at sikre, at Danmark bliver stærkere allieret med andre EU-lande under krisen: ”Vi er Europa,” siger han.

Klokken 13.29: Morten Østergaard går på talerstolen
Radikales partileder, Morten Østergaard, er gået talerstolen.

Klokken 13.08: Vanopslagh: Vil DF hæve topskatten?
Alex Vanopslagh (LA) fortsætter i samme spor.

Han vil vide nærmere om DF's holdning til topskattelettelser.

Derfor stiller han følgende spørgsmål til Kristian Thulesen Dahl (DF): "Burde man ikke hæve grænsen på topskatten permanent?"

”Vi har ikke et ønske om at den skal hæves yderligere,” svarer Thulesen Dahl.

Klokken 13.05: Vermund bejler atter til DF om fælles front mod EU
Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, vil danne fælles front med Dansk Folkeparti om EU-modstanden i Danmark. Hun vil vide, om Dansk Folkepartis formand vil tage imod den invitationen, som hun sendte i Thulesen Dahls retning op til sit besøg hos TV 2 News i Altingets gård for et par uger siden. 

"Hvis det er alvorligt ment, så tager vi altid gerne en snak om, hvorvidt der er fælles ting, vi kan arbejde med," siger Kristian Thulesen Dahl. 

Klokken 13.00: Pape: Vil Dansk Folkeparti være med til at afskaffe topskatten på indefrosne feriepenge?
Søren Pape Poulsen (K) vil have svar på, om Dansk Folkeparti er enig Det Konservative Folkepartis forslag, som handler om at afskaffe topskatten på de indefrosne feriepenge, da op mod 100.000 danskere skal betale topskat af de indefrosne feriepenge, når de udbetales til efteråret.

”Vi vil gerne være med til at finde en løsning, som resulterer i, at danskere ikke skal betale topskat af de udbetalte feriepenge,” lyder svaret fra Thulesen Dahl.

Klokken 13.00: Debatten er genoptaget
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er fortsat på talerstolen. 

Klokken 12.00: PAUSE
Folketingspolitikerne holder frokostpause. Debatten genoptages klokken 13.

Klokken 11.53: ”Hvad er Dansk Folkepartis holdning til klimaet?”
Enhedslistens Mai Villadsen (EL) vil have svar på, hvor Dansk Folkeparti står i forhold til klimamålene.

Hun spørger Kristian Thulesen Dahl: "Hvad er Dansk Folkepartis holdning til klimaet?".

Han svarer: ”Vi er med på den grønne omstilling, vi er i gang med. Og det er nødvendigt med realisme i debatten,” siger han og tilføjer, at den grønne omstilling ikke skal være på bekostning af dansk velfærd.

”Hvis vi om ti år har fået reduceret Danmarks CO2-udledning med 68 procent frem for 70 procent, mens vi har beholdt en række arbejdspladser, som ellers ville gå tabt, vil vi stille os tilfreds med det,” siger Thulesen Dahl.

Klokken 11.47: DF har ingen statsministerkandidat
Socialdemokratiets udlændingeordfører Rasmus Stoklund spørger Thulesen Dahl, hvem Dansk Folkeparti egentlig har som statsministerkandidat – underforstået, om DF peger på V-formand Jakob Ellemann-Jensen som næste statsminister? DF-formanden svarer, at partiet ikke har nogen kandidat i øjeblikket.  

”Vi har ikke nogen for nuværende, det tager vi stilling til, når vi nærmer os et valg. Hvis statsministeren går på talerstolen i dag og siger, hun udskriver valg, så skal vi nok tage stilling til det,” siger han.

Klokken 11.44: Østergaard og Thulesen Dahl diskuterer muslimske bønnekald
Morten Østergaard kalder diskussionen om at stoppe muslimske bønnekald for symbolpolitik. Han spørger Thulesen Dahl, om Dansk Folkeparti går ind for religionsfrihed.

Til det svarer Thulesen Dahl:

"Selvfølgelig går vi ind for religionsfrihed. Men er det det samme som at negligere, at der er problemer med et stigende antal muslimer i Danmark? Nej."

Klokken 11.35: Thulesen Dahl taler EU og udlændinge
Kristian Thulesen Dahl kritiserer regeringen for at mangle tillid til danskerne. Her påpeger Thulesen Dahl blandt andet, at han ikke forstår, hvorfor regeringen ”ikke bare” udbetaler af danskernes fem ugers feriepenge til efteråret.

Han fremlægger også en kritik af regeringens udlændingepolitik. Han mener, at regeringen fører en udlændingepolitik, som ikke stemmer overens med den stramme udlændingepolitik, regeringen tidligere har fremlagt. ”Lige nu bliver hjemsendelsespolitikken undergravet og ydelser til udlændinge sættes op. En snigende islamisering af de danske samfund sker,” lyder det fra Thulesen Dahl på talerstolen.

DF-formanden taler også om partiets fornyede EU-modstand. Dansk Folkeparti siger nu klart, at Danmark skal ud af EU. Hvis Thulesen gerne vil lægge kant til de EU-venlige partier, har han fået en god plads i salen at gøre det fra. Han sidder mellem Jakob Ellemann (V) og Morten Østergaard (R): 

Klokken 11.33: Thulesen Dahl indtager talerstolen
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl er gået på talerstolen. Han kritiserer aftalepartierne bag sommerpakken for at sidestille folkepensionister og asylandssøgere med beslutningen om at give alle på overførselsindkomst en skattefri check på 1.000 kroner. 

"Ældreområdet har været stedmoderligt behandlet. Ældreområdet har lidt under, at man ikke har givet det tilstrækkeligt opmærksom. Det toppede for en uge, hvor man sidestiller landets pensionister med flygtninge, der lige er kommet til landet," siger han.

Klokken 11.25: ”Er forslaget om at halvere momsen parkeret i en mølpose?”
Det spørgsmål stiller Thomas Jensen (S) til Jakob Ellemann-Jensen.

Ellemann-Jensen svarer, ”Vi holder det ikke ved lige. Men forslaget ligger klar til overvejning, hvis den danske økonomi skulle få brug for det på sigt.”

Klokken 11.23: Ellemann: Venstre afviser ikke at ændre offentlighedsloven
Kristian Hegaard (RV) roser Venstre for at være med til at fremme åbenheden under coronakrisen. 

Han spørger, om Venstre vil gå skridtet videre ved at være med til at ændre offentlighedsloven.

"Det vil jeg ikke afvise," siger Jakob Ellemann-Jensen.

Klokken 11.13: Vanopslagh: Hvilke reformer vil V lægge op til efter coronakrisen?
Her svarer Jakob Ellemann-Jensen (V), at partiet vil blandt andet vil prioritere skattelettelser. ”Vi vil vægte på en skatte og afgiftsstop, som skal give danskere og danske virksomheder tryghed,” siger han.

Klokken 11.10: Pape: Hvor står Venstre i forhold til topskattelettelser?
Søren Pape Poulsen (K) indleder med, at op mod 100.000 danskere skal betale topskat af de indefrosne feriepenge, når pengene udbetales til efteråret. Derfor stille han Ellemann-Jensen spørgsmålet:

”Vil Venstre være med til at afskaffe topskatten på de indefrosne feriepenge?”

Her svarer Ellemann, at han gerne vil være med til at finde en løsning på den her problemstilling. Men han svarer hverken ja eller nej til spørgsmålet.

Klokken 11.08: Ellemann: Vi må ikke skubbe landbrugets produktion ud af Danmark
Nye Borgerliges formand Pernille Vermund spørger til konsekvenserne af klimaafgifter og byrder på landbruget.

Landbruget kommer også til at give sit bidrag i klimakampen, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Men det skal ske i en balance, som aldrig må tippe ud til den side, hvor produktion og dermed udledninger skubbes ud af Danmark, siger formanden.

Klokken 11.02: Pia Olsen Dyhr langer ud efter Ellemann
SF’s formand Pia Olsen Dyhr langer på Twitter ud efter på Jakob Ellemann-Jensen.

I sin tale slog Ellemann fast, at det ifølge Vesntre var uklogt at sende en skattefri check på 1.000 kroner til personer på overførselsindkomster. Engangstilskuddet er en del af den sommerpakke, som et bredt flertal af Folketingets partier indgik med regeringen for en uge siden. Venstre er med i aftalen.

"På intet tidspunkt hørte jeg Venstre tale imod de 1.000 kr i søndags. Grotesk at Venstres formand nu påstår det," skriver Pia Olsen Dyhr på Twitter.

Fra talerstolen slog Ellemann efterfølgende fast, at han ikke løber fra nogen aftale, men at de 1.000 kroner ikke var et element, ”der er groet i vores (Venstres, red.) baghave”.

Klokken 10.55: Ellemann: Ja til EU-genopretningsfond
Hvis det står til Venstre, skal Danmark hjælpe andre EU-lande og dermed sige ja til EU-Kommissionens forslag om en EU-genopretningsfonden, som hæver EU-budgettet.

Klokken 10.47: Ellemann: Venstres momsforslag er parkeret i en mølpose
Det er ikke længere Venstres ambition at indføre en momshalvering resten af 2020. 

Det siger Jakob Ellemann-Jensen, efter at Socialdemokratiets politiske ordfører Jesper Petersen har udbedt sig et klart svar fra partiformanden.

"Jeg synes, det var et fremragende forslag. Vi fik noget andet. Vi fik en ekstra uge på feriepengene. Derved får vi sendt nogle penge ud i forbrug. At gøre begge dele ville være en overstimulering. Det var et fremragende forslag. Nu er det parkeret i en mølpose," siger Jakob Ellemann-Jensen.

Klokken 10.43: Ellemann fremlægger forslag på vegne af blå blok
Jakob Ellemann-Jensen fremlægger et forslag til vedtagelsestekst, som Venstre og hele resten af blå blok er enige om, det vil sige V, K, DF, LA og Nye Borgerlige.

Partierne ”udtrykker bekymring over regeringens plan om at hæve skatter og afgifter for danskerne og for danske virksomheder”, og de ”konstaterer, at regeringen i modstrid med en række løfter givet inden valget har lempet udlændingepolitikken, for eksempel når det gælder hjemsendelser og integrationsydelsen”.

Partierne ”understreger vigtigheden af at føre en strammere udlændingepolitik”, står der i teksten, Ellemann lægger frem.

Klokken 10.37: Ellemann: Regeringen har gjort krisen værre 
Venstres formand kritiserer regeringens håndtering af coronakrisen. Og han lægger ikke fingre imellem: 

Regeringen har gjort krisen værre. Genstarten har været nølende. Genåbningen har været rodet. Det har være en uskøn konkurrence om at vinde regeringens gunst, siger han. 

"Grundloven deler magten i tre. Vi skal have sikret, at regeringen nu vil nøjes med sin tredjedel," siger han.

Klokken 10.35: Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har indtaget talerstolen
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, er gået på talerstolen. Han taler i stedet for partiets politiske ordfører, Sophie Løhde. 

Klokken 10.28: Ny samtykkelov?
Radikales Kristian Hegaard spørger Jesper Petersen om, Socialdemokratiet vil være med til at forhandle en ny seksuel samtykkelov uden undtagelser og hvor fuld passivitet ikke er samtykke.

Jesper Petersen (S) svarer, at Socialdemokratiet er helt enige med Radikale Venstre på det punkt, og at samtykkeloven trænger til en revidering.

Klokken 10.22: Løhde kritiser regeringens planer for tidlig tilbagetrækning
Venstres politiske ordfører Sophie Løhde kritiserer regeringens planer om at fremlægge et forslag om tidlig tilbagetrækning:

"Er det økonomisk ansvarligt i en stor økonomisk krise at trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet og i stedet sende dem på en dyr efterlønsordning?” spørger Sophie Løhde.

Det er absolut forsvarlig siger, Jesper Petersen (S), der peger på, at forslaget vil blive fremlagt med fuld finansiering. 

”Som det er i dag er det en meget stor gruppe, som ikke længere er på arbejdsmarkedet, når pensionsalderen kommer, fordi de ikke kan holde til det arbejdsliv. Venstre burde af alle være med til at tage det på sig, fordi man så aktivt ville fjerne efterlønnen,” siger ordføreren.

Klokken 10.17: ”Vil I genindføre en uansvarlig efterlønsordning?”
Alex Vanopslagh vil have svar på om regeringen fortryder afskaffelsen af efterlønsordningen, og om de har i sinde at indføre en ny efterlønsordning, eller en anden ordning, som har samme formål.

Hertil svarer Jesper Petersen (S), at Socialdemokratiet ikke har i sinde at indføre en ny efterlønsordning, men at de vil præsentere et nyt pensionsudspil til efteråret, hvor de vil komme med forslag til, hvordan danskere kan få en mere ”værdig” tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Klokken 10.02: Hvad er status på en ny skat på techgiganter?
SF's Jacob Mark går til Jesper Petersen på Socialdemokratiets valgløfte om at indføre en skat på tech-giganter. Partiet sagde før valget, at man vil prøve at få det igennem internationalt, og hvis det mislykkes, er man klar til at gå enegang.

Hvad gør I for at få gennemført en omsætningsskat på tech-giganter? Hvad er status?, spørger Jacob Mark.

"Vi arbejder meget aktivt på det i OECD og i de internationale fora, hvor det giver bedst mening at gøre det," svarer Jesper Petersen.

Klokken 09.55: ”Står folk, der i forvejen har mistet deres job, til at miste deres bolig?”
Morten Østergaard (R) stiller spørgsmål til Jesper Petersen (S) om den grønne skattereform og nedrivningen af sociale boligbyggerier.

Hvad er det bedste ved en grøn skattereform?

”Det positive er, at vi kommer til at leve i et bedre og renere land og vi får mindsket CO2-udledningen markant,” svarer Jesper Petersen (S).

Er det retfærdigt, at folk som allerede har mistet deres job,  skal miste deres bolig, hvis sociale boligområder rives ned?

” Vi vil gerne skabe mere blandede boligområder, og derfor vil vi gerne skabe færre større boliger i socialt udsatte områder. Men der er ikke nogen, der til jul, skal frygte at få deres bolig revet ned. For konsekvenserne af coronakrisen indgår ikke i de nyeste liste over hvilke boliger, der skal rives ned,” siger Jesper Petersen (S).

Klokken 09.53: Thulesen Dahl: Hvornår kan vi sende folk tilbage til Syrien? 
Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl kritiserer regeringen for ikke at sende flygtninge tilbage til Syrien, selvom myndighederne har vurderet, at det i nogle tilfælde er sikkert at gøre. 

"Ankeinstanserne vurderer, at der er steder i Syrien, hvortil de kan sendes tilbage. Det vil regeringen ikke, så længe Assad sidder ved magten, men er der nogen udsigter til, at han ikke vil sidde ved magten i mange år?" siger Thulesen Dahl. 

Jesper Petersen svarer: "Vi mener fortsat, at man skal have en midlertidig beskyttelse. Man skal med forsvarlighed kunne gøre det (hjemsende til Syrien, red.) Forhåbentlig kommer den dag også."

Klokken 09.42: Jesper Petersen om coronakrisen: Vi går stadig på line
Coronakrisen har ført til en linedans for Regeringen, Folketinget  og den danske befolkningen, siger socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen. Linedansen er ikke overstået, men vi vil gå styrket ud af krisen, spår han.

"Som samfund tror jeg, at vi vil gå styrket ud af krisen. Vi har fået et endnu større sammenhold. Det skal vi bygge videre. Det samfundssind skal være ledestjernen i genopretningen," siger Jesper Petersen. 

Klokken 09.39: Mette Frederiksens tale er afsluttet. Ordførerdebat går i gang.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, indtager talerstolen.

Klokken 09.28: Mette Frederiksen: Regeringen fremlægger pensionsudspil efter sommerferien
Regeringen vil efter sommerferien fremlægge udspil til tidligere pension for nedslidte, siger Mette Frederiksen. 

"Der er fortsat brug for, at de, som har knoklet gennem et langt og ofte hårdt arbejdsliv. Får en mulighed for at gå tidligere på pension. Regeringen vil fremlægge vores udspil efter sommerferien," siger hun.  

Klokken 09.22: Mette Frederiksen om klimaaftale: Ingen kender vejen til 70 procentsmålet
I nat indgik et bredt flertal i Folketinget en klimaaftale. Til efteråret fremlægger regeringen sit klimaprogram, siger Mette Frederiksen. 

"Hvis man besluttede vejen til de 70 procent nu. Med de teknologiske muligheder, vi har i dag. Så ville det have alt for store konsekvenser. Virksomheder ville lukke. Arbejdsløsheden ville stige endnu mere. Det ville være helt uholdbart. Vi kender ikke vejen til de 70 procent. Det vilkår er en fælles erkendelse hos alle os, der indgik aftalen om klimaloven," siger Mette Frederiksen. 

Læs hele hendes tale her

Klokken 09.16: Mette Frederiksen opfordrer ledige til at bruge nye muligheder
Arbejdsløsheden er et samfundsproblem og enhver krises "grimme ansigt," siger Mette Frederiksen. Hun opfordrer ledige til at bruge nye muligheder.

"En læreplads. Yderligere specialisering. Jeg vil opfordre alle, som står uden job, til at bruge de muligheder, I får. 730 millioner kroner til opkvalificering og uddannelse af de ledige. 110 procent i dagpenge til ufaglærte, som tager en erhvervsuddannelse dér, hvor der mangler folk. Og mere end 5 milliarder kroner til at holde hånden under lærlinge, elever og virksomheder," siger hun.

Sådan forløber debatten: Når statsministeren er færdig med sin redegørelse, får socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, ordet som den første. Han har lov til at tale i op til 10 minutter. Derefter kan øvrige folketingsmedlemmer komme med korte bemærkninger. Hvert medlem har mulighed for at komme med to korte bemærkninger i forlængelse af hinanden. 

Efter Socialdemokratiets politiske ordfører er det Venstres tur med Sofie Løhde som taler. Det foregår med efter samme regler for korte bemærkninger. Derefter er talerækken følgende: Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Østergaard (RV), Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (EL), Søren Pape Poulsen (KF), Pernille Vermund (NB), Alex Vanopslagh (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA), Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU), Edmund Joensen (SP), Sjúrður Skaale (JF), Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG), Uffe Elbæk (UFG), Sikandar Siddique (UFG) og Susanne Zimmer (UFG).

Klokken 09.07: Statsminister Mette Frederiksen taler
Statsminister Mette Frederiksen er gået på talerstolen. Hun taler om coronakrisen. 

"Vi har ved fælles kraft vundet første halvleg i kampen mod corona. Det vi har udrettet sammen – alle i Danmark – vil gå over i historien. Vi kan være taknemmelige. Vi kan være stolte. Danmark, det er godt gået. Men vi er ikke igennem. Der er også en anden halvleg. Ja, måske endda flere. Smitten er her endnu," siger Mette Frederiksen.

Klokken 09.00: Debatten er begyndt.

, , ,

Forrige artikel Dagens overblik: Mette Frederiksen varsler Dagens overblik: Mette Frederiksen varsler "sporskifte" efter "overbud" og "fartblindhed" under coronakrisen Næste artikel Fødevarestyrelsen ansætter erfaren embedsmand som direktør Fødevarestyrelsen ansætter erfaren embedsmand som direktør
Podcast: Er 20 års forebyggelse spildt, Søren Brostrøm?

Podcast: Er 20 års forebyggelse spildt, Søren Brostrøm?

POLITISK STUEGANG: Når det går den forkerte vej med danskernes sundhed, har 20 års forebyggelsesindsats så været forgæves? Søren Brostrøm svarer i Politisk Stuegang. Her taler vi også om ”kæmpe kvalitetsdyk” i dele af psykiatrien, og styrelseschefen kommer med en opsang til unge læger. Og han forudser store udfordringer for Lægeforeningens nye formand.