Lobbybranchen vil feje for egen dør

Det skal være slut med gråzoner, når lobbyister går på arbejde i Danmark.

Derfor har de to store erhvervsorganisationer DI Videnrådgiverne og Dansk Erhvervs Public Relationsbranchen for første gang sammen defineret fem klare principper for god lobbyisme. Principperne, som præsenteres torsdag, skal gøre det lettere at kende forskel på god lobbyisme og tvivlsomme metoder (se principperne nedenfor).

"Vi har to formål. Det ene er at synliggøre, hvad lobbyarbejde er. Det andet er at få nogle lidt skarpere principper for god lobbyisme," siger Henriette Søltoft, der er branchedirektør i DI's branchefællesskab, DI Videnrådgiverne, som sammen med Public Relations Branchen under Dansk Erhverv er afsender af principperne.

Morten Grøn er formand for Public Relations Branchen og partner i bureauet Kreab Gavin Anderson. Han forklarer, at debatten om et lobbyregister og flere sager om dårlig lobbyisme har skabt behov for principperne.

"Lobbyisme er en fuldstændig naturlig del af samfundet, og vi vil gerne afmystificere det," siger han.

Klar afsender og rene linjer
De fem principper handler først og fremmest om, at lobbyisme skal være åben og troværdig.

Blandt andet understreges det, at en god lobbyist altid fortæller, hvilke interesser vedkommende repræsenterer. Og hvilken dagsorden og interesser de står for.

Nogle af principperne går vidt i forhold til at sætte grænser for, hvad en lobbyvirksomhed kan gøre og stadig holde sig til principperne. Blandt andet bliver det gjort klart, at man ikke må repræsentere konkurrerende interesser, med mindre de kunder, som har modsatrettede interesser, er informeret.

Politiker: Principper er ikke nok
Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht, er en af de politikere, som har kæmpet hårdest for, at lobbyister skulle lade sig registrere.

Engelbrecht vil nu sætte sig grundigt ind i de nye principper fra brancheorganisationerne, før han fælder dom over dem, men han mener som udgangspunkt, at der både skal registrering og etiske retningslinjer til.

"Man kan sige, at hvis registrering fanger 95 procent og etiske retningslinjer fanger 95 procent, så har vi et krydspres, hvor de fleste lobbyister vil blive dækket," siger han.

Ingen undskyldninger
Peter Albæk er partner i LEAD Agency, som er en af de lobbyvirksomheder, der har været med til at forme principperne, og som vil tilslutte sig dem. Han mener, at det er på tide med en offensiv fra en branche, som han ser som en vigtig spiller i det moderne demokrati.

"Principperne er gode at have, fordi vi skal have debatten om dem. Vi må bare konstatere, at vi har været for reaktive som branche. Det er hele tiden noget med, at vi skal undskylde, at man laver lobbyisme," siger Peter Albæk.

Han mener, at de nye principper kan skabe troværdighed.

"Jeg vil bruge dem aktivt, og jeg vil vise dem til mine kunder. Jeg tror også det vil være fornuftigt at tegne et billede af legitimitet overfor alle aktører," siger Peter Albæk, som blandt andet laver lobbyarbejde på Christiansborg.

"Hvis jeg ikke er en legitim aktør derinde, så har jeg ikke noget job, for så kan jeg ikke sælge noget til mine kunder," konstaterer han.

Han håber desuden, at hele stemningen omkring lobbyarbejdet kan ændres.

"Det har et skær af noget odiøst, men det er det overhovedet ikke. Det er helt legitimt arbejde," siger Peter Albæk.

Åben invitation
Ideen om fælles principper for god lobbyisme rummer ikke sanktioner eller mærkning af gode lobbyvirksomheder. Men de to organisationer bag forventer, at blandt andet pressen kan være med til at tryksikre de nye principper.

"Vi har besluttet at gøre det som et åbent projekt, som alle kan tilslutte sig. Vi har ikke mandat til at give nogen en påtale. Men hvis der skulle komme en sag, hvor nogen forbryder sig mod principperne, vil det falde tilbage på virksomheden," siger Henriette Søltoft.

Morten Grøn regner med, at de nye principper kan bruges i sager som eksempelvis Waterfront-sagen.

"Der vil altid komme sager, som vi skal forholde os til. Nu har vi "God lobbyisme" som afsæt," siger han.

I skyggen af Waterfront
Arbejdet med de nye principper gik i gang et godt stykke tid, før tæppet gik for de talrige eksempler på tvivlsom lobbyisme i Waterfront-sagen.

Diskussionen om DSB's brug af Waterfront og især de metoder, bureauet brugte, har spillet ind på arbejdet, fortæller Morten Grøn og Henriette Søltoft. De påpeger dog, at netop Waterfront ikke er eller var medlem hos dem. Alligevel har sagen skærpet arbejdet med de nye principper.

Opfordring til NGO-lobbyen
Mens initiativet er blevet til i den private del af lobbybranchen, er der et klart ønske om, at blandt andet nogen af de mange NGO'er, der bedriver politisk lobby, også tilslutter sig principperne. De to brancherepræsentanter peger, at på både foreninger og fagforbund som LO også kunne tilslutte sig.

"Vi må se, hvordan det udvikler sig, men vi ser gerne, at andre tager det til sig," siger Henriette Søltoft. Baggrunden for ønsket, om at en bredere skare tilslutter sig, er at få kvalificeret debatten.

Morten Grøn tilføjer, at arbejdet med principperne har en værdi for de virksomheder og organisationer, der har været med.

"Alene øvelsen med principperne er en god proces i sig selv," konstaterer han.

Månedsmagasinet Altinget | Politik sætter i juni-udgaven fokus på lobby. Læs meget mere om de nye lobbyprincipper og se, hvordan lobbyister arbejder i EU og USA. Se mere her.