Løhde: Vi skal have første røgfrie generation i 2030

Danmark skal kunne tilbyde en kræftbehandling i verdensklasse, ligesom der skal iværksættes en forebyggelsesindsats, som primært retter sig mod børn og unge.

Sådan lyder det fra sundhedsminister Sophie Løhde (V), der onsdag fremlagde regeringens nye kræftplan, Patienternes Kræftplan, der er den fjerde siden 2000.

I den nye kræftplan er der blandt andet en række forebyggelsesinitiativer, som primært målrettes børn og unge. Et af dem er en ny national målsætning om, at Danmark i 2030 skal have den første røgfrie generation.

Læs også: Her er regeringens nye kræftplan

”Rygning er den største risikofaktor i forhold til at udvikle kræft,” siger Sophie Løhde og fortsætter:

”De børn, som bliver født i dag skal holde sig fra rygning, så ingen børn og unge ryger i 2030,” siger hun og peger på, at blandt andet Kræftens Bekæmpelse deler det mål.

Rygeforbud på skoler
Regeringen lægger blandt andet op til at ændre rygeloven, så elever på erhvervsskoler i lighed med for eksempel gymnasieelever ikke må ryge på skolens område. Sundhedsministeren peger på, at cirka 12 procent af gymnasieeleverne i dag ryger, mens det tilsvarende tal for erhvervsskoleeleverne er cirka 37 procent.

”Vi ønsker, at drøfte røgfri skoletid med Folketingets partier i forhold til alle skoler og uddannelsessteder, hvor der er unge under 18 år. På den måde sender vi et tydeligt signal om at rygning ikke skal være en del af børn og unges skoleliv,” siger Sophie Løhde.

Læs også: Redaktør: Derfor er kræftplanen særlig vigtig for Løkke

Regeringen vil også forsøge at indgå partnerskaber med erhvervslivet med fokus på, at der ikke bliver solgt tobak og alkohol til børn og unge.

Flere ældre = flere kræftpatienter
Regeringen afsætter 1,5 milliarder kroner ekstra frem mod 2020, så det samlede løft med SR-regeringens bevilling ender på cirka 2,2 milliarder kroner. En stor del af de penge, som regeringen afsætter, kommer til at gå til øget kapacitet på kræftområdet. Der vil nemlig komme flere kræftpatienter i fremtiden med det stigende antal ældre, slår sundhedsministeren fast.

”Det stigende antal kræftpatienter er en udfordring for vores fælles sundhedsvæsen, for hvis vi ikke i tide tager højde for den udvikling, så risikerer vi at havne i samme situation som for 15 år siden, hvor man ikke i tide havde formået at opbygge den nødvendige kapacitet på kræftområdet,” siger Sophie Løhde.

Hun understreger, at man ikke må gentage fortidens fejl, og at det er rettidig omhu, når regeringen nu fremlægger Kræftplan 4.

”Det er nødvendigt, at vi allerde nu gearer sundhedsvæsenet, så vi også sikrer, at de kræftpatienter, som kommer i fremtiden, kan få en kræftbehandling i verdensklasse,” siger hun og tilføjer:

”For det er vores ambition i regeringen – på patienternes vegne kan vi ikke stille os tilfredse med mindre.”

Skal matche nabolande
Regeringen lægger også op til, at Danmark ikke længere skal halte bagefter vores nordiske naboer, når det kommer til overlevelsesprocenten på kræftområdet.

Sammenligner man danske overlevelsestal med tal fra de øvrige nordiske lande, kan man se, at mens 66 procent af norske mænd er i live fem år efter, at de har fået en kræftdiagnose, er det kun 58 procent i Danmark. Og nogenlunde det samme billede gælder for kvinderne.

”Det er er en forskel som danske kræftpatienter ikke kan være tjent med. Vi skal naturligvis kunne matche de nordiske lande,” siger Sophie Løhde, som med den nye kræftplan vil sikre, at den danske overlevelsesprocent i 2025 skal være på niveau med de bedste af de nordiske lande.

”Det er en ambitiøs målsætning, men det er også en målsætning, som kan blive opfyldt, hvis vi investerer i kræftområdet og bygger ovenpå på de tre tidligere kræftplaner.”

Bedre patientinddragelse og mere sammenængende behandlingsforløb er også en del af regeringens kræftpakke. Målet er, at 90 procent af kræftpatienterne i 2020 oplever, at de har haft en patientansvarlig læge, som har det overordnede ansvar for patienternes behandling og følger dem i forløbet.