Løkke: EU's bankunion er en god idé for Danmark

BRUXELLES: Der skal laves nogle ordentlige analyser, før Danmark beslutter, om man vil gå med i EU’s bankunion. Men derfor er det stadig en god idé for Danmark at vælge at gå med.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på vej ind til andendagen for mødet mellem EU’s stats- og regeringschefer.

”Jeg hælder til, at det er en god idé for Danmark. Men det er ikke unaturligt, fordi jeg kommer heller ikke fra et parti, hvor vi i det hele taget synes, at vi skulle have en masse forbehold over for det her samarbejde,” siger han og fortsætter:

”Grundlæggende synes jeg, Danmark skulle have selvtillid nok til at deltage fuldt og helt i det hele. Men nu har vi de forbehold, vi har, og dem respekterer jeg.”

Selvom vi ikke har euro, må man jo bare sige, at vi er et af de lande i Europa, der bedst lever op til alt det, som ØMU'en og euroen går ud på.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Ekstraordinært med ved bordet
Meldingen kommer, netop som EU-landenes ledere skal diskutere, hvordan fremtiden for det økonomiske samarbejde skal se ud, herunder færdiggørelsen af bankunionen og omdannelsen af eurolandenes pengetank, ESM’en, til en Europæisk Valutafond.

Normalt er det økonomiske samarbejde ikke et område, hvor Danmark sidder med, når der skal træffes beslutninger. Det skyldes, at det danske forbehold sætter Danmark uden for døren.

Men til fredagens møde har man udvidet kredsen til at involvere alle lande, på nær briterne, der er på vej ud af Unionen.

Derfor sidder den danske statsminister med ved bordet, og hans budskab er da også, at Danmark fremover skal have indsigt i, hvad der foregår i eurosamarbejdet.

”Mit hovedbudskab her i dag, når vi skal diskutere ØMU'ens (det økonomiske samarbejde, red.) fremtid, er, at det er vigtigt, at det bliver transparent, så vi andre kan følge med, og at det på delelementer står åbent for sådan nogen som os,” siger Lars Løkke Rasmussen, der samtidig fremhæver, at det nuværende økonomiske forbehold udfordrer Danmark.

Bankunion skal sikre mod kriser
Et af de store emner på fredagens topmøde er færdiggørelsen af EU’s bankunion, som de første sten blev lagt til i 2012 efter finanskrisen.

Formålet med samarbejdet er at undgå, at euroområdet ender i en lignende situation som under finanskrisen, hvor flere banker kom i krise, og regningen endte hos skatteborgerne.

Dertil kommer, at baggrunden for bankunionen er at styrke euroen og føre et fælles banktilsyn, så der kan komme en større sikkerhed omkring de europæiske banker.

Alle euro-landene er automatisk med i bankunionen, mens Danmark på nuværende tidspunkt står udenfor, selvom flere danske regeringer har haft undersøgt muligheden for dansk deltagelse.

Allerede i 2015 under den daværende SR-regering blev det vurderet, hvorvidt Danmark skulle deltage i EU’s bankunion. Her lød konklusionen, at der kunne være fordele ved en dansk deltagelse i et tættere samarbejde. Man valgte dog at udskyde beslutningen for at se, hvordan bankunionen ville udfolde sig, og samtidig drage nytte af de erfaringer, som euro-landene gjorde sig.

Andre kunne lære af Danmark
Senest nedsatte den nuværende VLAK-regering i sommer et udvalg, der på baggrund af eurolandenes hidtidige erfaringer med bankunionen skal vurdere, om det er en god idé for Danmark at blive en del af samarbejdet. Udvalget ventes at komme med resultatet i sommeren 2019.

Og det er først, når det resultat ligger, at Danmark vil tage endeligt stilling til bankunionen, lyder det fra statsministeren.

”Bankunionen er en relativ ny ting, og derfor har vi aftalt, at nu får vi lavet nogle ordentlige analyser, og så træffer vi en beslutning i 2019,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Han pointerer samtidig, at flere af de lande, der er med i det økonomiske samarbejde, kunne lære af Danmarks måde at føre husholdning på.

”Selvom vi ikke har euro, må man jo bare sige, at vi er et af de lande i Europa, der bedst lever op til alt det, som ØMU'en og euroen går ud på. Vi fører en sund finanspolitik, og der er orden i tingene hjemme hos os,” siger han og tilføjer:

”Vi har lavet alle de reformer, der gør, at vi fremstår konkurrencedygtige. Det var der en række sydeuropæiske lande, der godt kunne lade sig inspirere af.”

Der ligger ingen tidsfrist for, hvornår de lande, der står uden for eurosamarbejdet, skal beslutte sig for, om de ønsker at deltage i bankunionen.

Ud af de 28 EU-lande er der ni lande, der står uden for det økonomiske samarbejde.

Ifølge Justitsministeriet kræver det ikke en folkeafstemning, hvis Danmark ønsker at indtræde i samarbejdet.