Løkke i Bruxelles: Danmark kan ikke være fuldt med i Europol

EUROPOL: Danmark kommer ikke til at deltage fuldt og helt i Europol-samarbejdet efter nej'et 3. december. Sådan lyder budskabet fra EU-formændene Jean-Claude Juncker og Donald Tusk til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der fredag mødtes med dem i Bruxelles.

Der var god stemning mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, før de tre holdt møde om den danske situation efter folkeafstemningen. Men budskabet fra Tusk og Juncker var alvorligt: Danmark kan ikke være fuldt med i Europol.
Der var god stemning mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), EU-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, før de tre holdt møde om den danske situation efter folkeafstemningen. Men budskabet fra Tusk og Juncker var alvorligt: Danmark kan ikke være fuldt med i Europol.Foto: Thierry Charlier/AFP
Lise-Lotte Skjoldan

BRUXELLES: Danmark kan ikke være fuldt og helt med i Europol-samarbejdet, efter danskerne 3. december stemte nej til at erstatte EU-retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Det er det klare budskab, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik i Bruxelles, hvor han fredag mødtes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.

“Beskeden til mig her i dag er, at traktaten og juraen muliggør ikke, at vi kan være fuldt og helt med. Man kan ikke både sige nej og så sige ja,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Døren for en parallelaftale er stadig på klem, men spørgsmålet er nu, hvor omfattende en sådan aftale kan blive. Embedsmænd fra både EU-systemet og Danmark sætter sig sammen i de kommende uger for at afdække, hvad der er af politiske og juridiske muligheder for en begrænset dansk deltagelse i Europol-samarbejdet.

Beskeden til mig her i dag er, at traktaten og juraen muliggør ikke, at vi kan være fuldt og helt med. Man kan ikke både sige nej og så sige ja.

Lars Løkke Rasmussen
Statsminister (V) i Bruxelles

Danske partier skal være enige
Først og fremmest kræver det, at man fra dansk side formelt gør klart, at ønsket er en fortsat deltagelse i samarbejdet. Derfor vil statsministeren i næste uge mødes med Folketingets partier endnu engang for at få en endelig aftale på plads.

“Der er brug for, at de danske partier får skabt et aftalegrundlag, en klar politisk platform, så man kan se, at Danmark ønsker en fortsat tilknytning til Europol,” siger Lars Løkke Rasmussen.

De formelle forhandlinger om at bibeholde en vis tilknytning til Europol, efter Danmark i 2017 glider ud af samarbejdet, kan først gå i gang, når retsakterne omkring det nye Europol er endeligt vedtaget i Bruxelles. Det vil ske til foråret 2016.

Hjemme i Danmark har Lars Løkke Rasmussen allerede foretaget den første sondering af det politiske terræn. Det skete mandag og tirsdag, hvor alle Folketingets partier på skift var til kaffe og smørrebrød hos statsministeren på Marienborg.

Europol eller Europol Plus?
Alle partier har givet deres støtte til, at statsministeren igangsætter forhandlinger om en parallelaftale, der skal sikre fortsat dansk deltagelse i Europol-samarbejdet.

Ud over en parallelaftale om dansk deltagelse i Europol har Lars Løkke forsøgt at skabe opbakning blandt partierne til en såkaldt Europol Plus-model, hvor Danmark også skal forsøge at tilslutte sig en håndfuld andre retsakter, der har at gøre med bekæmpelse af kriminalitet og terror.

Lars Løkke Rasmussen gjorde i Bruxelles klart, at det stadig er regeringens egen forhåbning, at der kan komme flere retsakter på bordet.

“Regeringens ambition og vores fortolkning af valgresultatatet er, at Danmark skal blive i det europæiske samarbejde til bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme. Det er lidt mere end Europol,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Det drejer sig konkret om den europæiske efterforskningskendelse, det europæiske system for registrering af flypassagerer (PNR) samt Eurojust, som er et samarbejde mellem europæiske anklagemyndigheder.

Ikke alle partier, hverken på ja- eller nej-siden, er lune ved tanken om Europol Plus. Mens Radikale og Konservative bakker Løkke op, har Socialdemokraterne og SF slået bremserne i. Danskerne har sagt nej 3. december, og det skal respekteres, lyder beskeden fra S. Derfor er det kun Europol, som der blandt danskerne er bred opbakning til, der skal forhandles parallelaftale om.

Til gengæld har Dansk Folkeparti åbnet op for, at der kan diskuteres flere retsakter end kun Europol. EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF) fortalte torsdag til Altinget, at partiet gerne vil tale om passager-registret, mens det forholder sig mere skeptisk over for Eurojust og efterforskningskendelsen.

Flere partier – særligt nej-partierne – har også efterspurgt en bredere dansk diskussion om en ny europapolitisk aftale. Men statsministeren gjorde i Bruxelles klart, at der først og fremmest skal indgås en aftale om Europol, så forhandlingerne med EU kan gå i gang.

Lars Løkke Rasmussen oplyste også, at han vil forsøge at mødes med formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, allerede i næste uge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00