Løkke mødes med EU-krav fra alle sider

Hvad skal politikerne stille op med befolkningens nej?

Det er spørgsmålet i disse dage, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på skift mødes med alle Folketingets partier, efter Danmark 3. december stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvagsordning. Mandag foregik drøftelserne på Marienborg, mens Konservative skal mødes med regeringen i Statsministeriet tirsdag morgen.

På statsministerens dagsorden står først og fremmest Europol.

“Danmark er i en alvorlig og akut situation, hvor vi om godt et års tid glider ud af Europol, medmindre vi håndterer det,” sagde Lars Løkke Rasmussen forud for drøftelserne, hvor han håbede på et mandat til at indlede forhandlinger om en parallelaftale med EU.

Der er blandt alle parterne enighed om, at Danmark skal gå efter en parallelaftale om Europol, men mange af partierne havde også helt andre punkter på deres ønskeliste.

Nej-partier vil lægge EU-linjen
De tre nej-partier, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance, har alle peget på, at statsministeren skal igangsætte brede forhandlinger om en ny europapolitisk aftale. Tidligere er aftaler om den generelle europapolitiske linje blevet fastlagt af Folketingets EU-positive partier.

Nu er det på tide, at nej-partierne kommer med om bord, lyder det fra blandt andet Enhedslisten.

“Vi kommer med et klart budskab om, at statsministeren skal åbne op for en bred drøftelse blandt alle folketingspartier om en ny EU-politisk kurs, som involverer ja-partierne, men også nej-partierne, som jo repræsenterer et flertal af vælgerne,” siger Pernille Skipper.

Hun peger på, at mere åbenhed og demokratisk forankring af EU-politikken er mærkesager for Enhedslisten, hvis partiet bliver indkaldt til forhandlinger om en ny europapolitisk linje.

For Dansk Folkeparti er det vigtigste, at en central sætning, der både står skrevet i regeringsgrundlaget og i den aftale, der lå til grund for folkeafstemningen, skal droppes. Nemlig sætningen om, at Danmark skal være så tæt på EU's kerne som muligt.

“Det ville være godt, hvis vi kunne få en dansk EU-politik, der hviler på et langt bredere fundament i den danske befolkning. Og det kræver først og fremmest, at man er villig til at kigge på den her målsætning om, at man skal ind til kernen af EU-samarbejdet,” siger Kristian Thulesen Dahl og fortsætter:

“Det er jeg ret overbevist om, at der er mange i den danske befolkning, der er utrygge ved.”

SF: Nej-partier skal med i aftale
SF er blandt de partier, der op til folkeafstemningen 3. december anbefalede et ja. Efter befolkningen har sagt nej til at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning, åbner formand Pia Olsen Dyhr (SF) nu op for, at den europapolitiske linje nu ikke længere kun skal være op til ja-partierne.

“Det er vigtigt, at vi sørger for, at nej-partierne kommer med i en europapolitisk aftale. Efter nej'et 3. december er vi nødt til at udvide kredsen af partier, der forholder sig til europapolitiske dagsordener,” sagde Pia Olsen Dyhr til TV 2 om morgenen, før drøftelserne på Marienborg gik i gang.

SF foreslår også seks konkrete tiltag, der skal gøre Folketingets arbejde med EU-politik mere gennemsigtigt. Tiltagene for mere åbenhed handler især om en styrket høringsproces og bedre samarbejde mellem Europaudvalget og fagudvalgene.

Statsministeren var delvist lydhør over for nej-partiernes ønske om en større europapolitisk diskussion. Han afviste ikke, før han mødtes med partierne, at debatten kunne tages op. Men han slog fast, at Europol-spørgsmålet står i første række, fordi det er mere akut. Samme budskab lød fra Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen.

Radikale vil diskutere flere retsakter
Alle parter, både regeringen og de øvrige partier, der mandag var til drøftelse på Marienborg, er enige om, at statsministeren nu skal forsøge at få en parallelaftale om Europol. Men hvordan den aftale skal se ud, og om der også skal inddrages andre retsakter, står endnu ikke klart.

Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper slog efter mødet på Marienborg fast, at det i første omgang kun skal være Europol, som Danmark skal søge en parallelaftale om. Andre retsakter må blive en del af den bredere drøftelse om EU-politikken, som Enhedslisten opfordrer Lars Løkke Rasmussen til at indkalde til.

“Det er Europol for sig, og så kan der være brede forhandlinger senere,” sagde Pernille Skipper.

I den anden ende af ja-nej-spektret står Radikale, som er et af Folketingets mest EU-positive partier. Formand Morten Østergaard (R) gik i dag til drøftelserne med 12 konkrete krav, som blandt andet omfatter, at Danmark også skal kæmpe for at være med i andre EU-retsakter, som har med politisamarbejdet at gøre.

Det gælder samarbejdet mellem de europæiske anklagemyndigheder Eurojust, den fælles europæiske udveksling af passageroplysninger og efterforskningskendelsen, der giver medlemslande mulighed for at anmode andre medlemslande om hjælp til at indsamle bevismateriale i straffesager.

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen er ikke enig med de Radikale. Hun afviser foran Marienborg ideen om, at der skal andre retsakter på bordet i denne omgang.

“Vores udgangspunkt er Europol, fordi grunden til, at vi skulle ud i en folkeafstemning, er Europol. Det er kernen,” siger hun.

Liberal Alliances tilvalgsordning
Selvom Liberal Alliance med Anders Samuelsen i spidsen anbefalede et nej, så er partiet positivt indstillet over 21 ud af de 22 retsakter, som folkeafstemningen handlede om. Problemet ved folkeafstemningen var altså ikke den konkrete EU-lovgivning, lyder det fra Liberal Alliance, men i stedet spørgsmålet om suverænitetsafgivelse.

Derfor foreslår Liberal Alliance, at der kan afholdes en ny afstemning om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Men det skal være den tilføjelse, at EU-lovgivning på retsområdet kun kan tiltrædes af Folketinget med 5/6-flertal eller en folkeafstemning. Sådan skriver Anders Samuelsen i en kronik i Berlingske, hvor han peger på, at en sådan ordning vil sikre respekten for Grundloven.

LA-partilederen forestiller sig dog først, at en ny folkeafstemning skal afholdes, efter statsministeren har forsøgt sig med at forhandle en parallelaftale om Europol på plads med EU-institutioner.

Første skridt mod en aftale tager Lars Løkke Rasmussen på fredag, hvor han i Bruxelles skal mødes med formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, og Donald Tusk, formand for EU-topchefernes klub, Det Europæiske Råd.