Løkke om EU uden briterne: Der er risiko for, at Danmark glider ud i periferien

Hvordan undgår Danmark at drukne i fremtidens Europæiske Union, når vores traditionelt nærmeste politiske allierede, Storbritannien, forlader samarbejdet? Når vores største handel afhænger af en eurozone, vi har undtaget os selv fra?

Kan danskerne stadig gøre sig gældende, skabe nye alliancer og få reel indflydelse på fremtidsplaner, som vil blive langt mere styret af franske og tyske drømme om mere Union?

Svaret er ja, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i et af sine sjældne, større interview om perspektiverne i europæisk politik for Danmark. Det bliver svært, for uden briterne ”mangler der jo et anker i den ene lejr”, siger han.

Men Danmark har ikke den luksus at overveje andre veje frem end EU.

”Storbritannien er fortsat et vigtigt land, men jo slet ikke på niveau med, hvad det var,” siger statsministeren:

”Så Europa er fremtiden, EU er fremtiden for Danmark, det er uomtvisteligt. Men det er lige så klart, at vi kommer til at miste en allieret i nogle vigtige diskussioner.”

EU er fremtiden for Danmark, det er uomtvisteligt. Men det er lige så klart, at vi kommer til at miste en allieret i nogle vigtige diskussioner

Lars Løkke Rasmussen (V)
Statsminister

Nej til at betale mere til Unionen
De diskussioner starter for alvor på et uformelt EU-topmøde fredag, hvor Lars Løkke Rasmussen blandt andet vil kritisere Europa-Parlamentets forsøg på at styre EU’s topposter via den såkaldte spitzenkandidat-procedure, der tvinger enhver kandidat til jobbet som kommissionsformand til at føre valgkamp på tværs af Europa.

Løkke vil også kæmpe imod forslag om, at medlemslandene skal til at betale mere til Unionens pengekasse efter Brexit.

Alt det og meget mere fortæller statsministeren om i et eksklusivt interview med Altingets Europa-podcast ’Parlamentet’, som nu er ude på iTunes, SoundCloud eller andre steder, hvor du plejer at finde din podcast.

Her er et uddrag af interviewet:

Lars Løkke Rasmussen, sidste gang fik Europa-Parlamentet jo enormt meget indflydelse på udpegelsen af formanden for EU-Kommissionen. Næsten så meget, at I stats- og regeringsledere ikke havde så meget at skulle have sagt. Synes du, at det er i orden at gøre det på samme måde igen næste gang?
”Det meget korte svar er nej. Men jeg ved jo også godt, at der er et hensyn at tage til Parlamentet, så mon ikke man skal finde en eller anden mellemform.”

”En af grundene til, at jeg ikke bryder mig så frygtelig meget om den her spitzenkandidat-procedure, det er, at den jo i virkeligheden ekskluderer for eksempel en masse fungerende regeringsledere. Det er ikke, fordi jeg selv har nogen planer om dét, det kan jeg sige med sikkerhed! Men det siger bare sig selv, at man jo ikke kan sidde og være regeringsleder for et land i Europa og så komme med i den her proces. Så på en eller anden måde er der en risiko for, at man ekskluderer noget talent.”

Der er også startet en stor diskussion om det fremtidige budget efter Brexit. Der har Kommissionen spillet lystigt ud og sagt, at nu bliver detdyrere at være med i EU. At man skal være åben overfor, at medlemslandene måske skal betale mere end 1 procent af BNI, som man altid har arbejdet med. Hvad ville du sige til det?
”Det danske udgangspunkt er klart at stå på en budget-restriktiv linje og stå vagt omkring den ene procent af bruttonationalindkomsten. Som sagt bliver de 27 lande, der bliver tilbage, jo ikke rigere af, at det 28. forlader os. Man kunne faktisk argumentere med at sige tværtimod, fordi Brexit kommer til at koste – meget i Storbritannien, men også noget i Europa.”

”Der er klart nogle områder i EU-budgettet, hvor vi har brug for at ruste op.”

”Men det behøver jo ikke at betyde, at budgetterne så skal pumpes op. Det kræver bare, at man prioriterer.”

”Hvis man havde modet, så mener jeg godt, at man kunne lave et budget inden for rammerne af en procent, hvor man tager hånd om nogle af de nye udfordringer: Immigrationspresset på Europa, behovet for at investere i egen konkurrencekraft og i virkeligheden også egen sikkerhed.” 

Som du nævnte, så er der mange ting i EU, der ændrer sig, fordi briterne forlader samarbejdet. Og de ændrer sig jo ikke mindst for Danmark, fordi vi har været meget tæt på briterne, lige siden vi kom ind sammen med dem. De har hele tiden været en del af den balance, vi har arbejdet med i EU. Hvad tænker du egentlig om det nu? Er EU stadig den eneste indlysende vej frem for Danmark, selv om briterne forlader os?
”Ja, 100 procent! Det er der ikke skyggen af tvivl om. Hvis man ser på vores eksport-sammensætning – som jo var en historisk grund til, at vi fulgte Storbritannien ind, fordi vores eksport til Storbritannien fyldte rigtig meget der sidst i 1960’erne – så er den jo meget mere sammensat nu. Det Indre Marked er af uvurderlig betydning for Danmark, og det skal vi holde fast i. Det er der slet ikke nogen tvivl om.”

(…)

”Så Europa er fremtiden, EU er fremtiden for Danmark, det er uomtvisteligt. Men det er lige så klart, at vi kommer til at miste en allieret i nogle vigtige diskussioner.”

”Hvis man skal sige det lidt hurtigt, så har arbejdsfordelingen vel været den, at der har været nogle synspunkter, som Danmark kunne se sig selv i, anført af lande som Storbritannien. Så har der været en sydeuropæisk eller østeuropæisk modvægt til det. Og så har det været en tysk opgave at prøve at bygge en bro. Nu mangler der jo et anker i den ene lejr.”

Hvad gør vi så?
”Der stepper vi op. Der bliver vi nødt til at være mere outspoken, end vi har været. De lande, der står for, at nu implementerer vi, før vi vedtager nye regler; nu prioriterer vi budgetterne, før vi tager nye penge ind … altså den linje, der for at sige det lidt sort-hvidt sådan er mere pragmatisk, nordeuropæisk og regelret og mindre floromvunden. Den linje mangler en stemme. De lande, der står for den linje – Danmark, Sverige, Finland, Holland, Østrig og måske Irland – har større ansvar for at være klare i spyttet.”

Men det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at der samtidig rumler en masse tanker i diskussioner mellem Frankrig og Tyskland: Om at styrke euroen meget mere, styrke forsvarsdimensionen og sådan noget. (...)

Lige pludselig kommer eurozonen jo til at fylde langt, langt det meste i det her samarbejde?
”Ja, det er klart. Derfor argumenterer jeg også altid for transparens, for åbenhed, altså at man nu ikke laver et så eksklusivt euroselskab, at man ekskluderer andre.”

”Den skandinaviske regelrethed og den skandinaviske pragmatisme er efterspurgt ved bordet. Derfor vil man gerne lytte til Sverige, og man vil gerne lytte til Danmark, også selv om vi ikke er formelt med. Men det er klart, at der selvfølgelig er en risiko for på en mellemlang bane, at der sker så formel en forstærkning af nogle strukturer, at vi risikerer at glide ud i periferien.”

Læs hele interviewet på Altinget: EU eller hør det på podcast.