Løkke om Trumps trusler: "Det er en provokation, som verden ikke har brug for"

INTERVIEW: Donald Trump skal pakke sine trusler om told på stål og aluminium væk og i stedet huske på, at Europa er USA's nærmeste allierede. Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved ankomsten til dagens EU-topmøde. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser gerne, at Donald Trump giver Europa fripas, når han i morgen indfører toldafgifter på stål og aluminium. 
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ser gerne, at Donald Trump giver Europa fripas, når han i morgen indfører toldafgifter på stål og aluminium. Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

BRUXELLES: Den amerikanske præsident, Donald Trump, ville gøre klogt i at undlade Europa, når han i morgen indfører sine længe ventede toldafgifter på stål og aluminium. 

Og gør han ikke det, kan han forvente en prompte modreaktion fra EU-landene. 

Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han torsdag eftermiddag ankom til EU-topmøde i Bruxelles. 

"Det er en provokation, som verden ikke har brug for. Det er Trump, der opererer med tanken om fuldstændigt ensidigt at indføre en told, bygget op på argumenter om sikkerhed. Europa er USA’s tætteste allierede, så det skal han bare afstå fra," sagde han. 

Løkke var grundlæggende kritisk over for Donald Trumps planer, der ifølge statsministeren vidner om "en lidt primitiv forståelse af, hvad handel er for noget": 

"Det er hele det forfinede internationale samarbejde, som man angriber til skade for velstanden og arbejdspladserne på længere sigt, hvis man går ned ad den her vej."

Løkke er bekymret
Donald Trump vil med sine nye toldafgifter give en hjælpende hånd til USA's metalindustri, fordi han mener, at USA skal have forsyningssikkerhed på stål og aluminium i tilfælde af krig. 

Men den argumentation duer ikke i forhold til Europa, mener Lars Løkke Rasmussen, der forventer sig mere af en amerikansk præsident: 

"Når han leger med tanken om at bygge toldmure med afsæt i sikkerhedspolitiske overvejelser, så bør han helt naturligt undtage Europa, fordi vi er USA’s tætteste allierede."

Kan aldrig vide med Trump
EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, rejste tidligere på ugen til Washington i et forsøg på at påvirke amerikanerne til at lade Europa få fripas for de nye toldafgifter. 

Hendes tilbagemeldinger var fra et europæisk perspektiv positive. Der skulle være udpræget modstand mod at indføre en toldmur over Atlanten i Donald Trumps bagland. Det har givet Lars Løkke Rasmussen mere ro i sindet, men intet er endnu sikkert: 

"Med den amerikanske præsident kan man aldrig helt vide. Så hvis han mod forventning indfører told i forhold til Europa, hvad skal vores modsvar så være? Det skal være balanceret og i overensstemmelse med WTO-reglerne. Men vi kan ikke bare se passivt til, hvis der kommer restriktioner på import fra Europa," sagde statsministeren.

Derfor støtter han også det modtræk, som EU-siden planlægger, hvis amerikanerne gør alvor af truslerne. Det indebærer straftold på amerikanske stålprodukter, men også på ærke-amerikanske produkter som bourbon, cowboybukser og peanutbutter.

Statsministeren håber dog ikke, at det kommer så vidt.

"Vi har det grundsynspunkt, at verden vinder ved at handle sammen. Det synspunkt står efterhånden stærkest i Europa. Derfor håber jeg, at vi som en del af den her diskussion også holder hinanden fast på, at vi skal forfølge frihandelssporet. Når USA udviser protektionistiske træk, skal vi andre række hånden frem," sagde han. 

EU-topmødet fortsætter torsdag og fredag. 

Dokumentation

Det skal de diskutere på topmødet

Torsdag:
Stål: EU-cheferne skal finde ud af, hvordan de skal svare på de trusler om en global handelskrig, som den amerikanske præsident lægger op til ved at varsle en 25 procents skat på stål og ti procents skat på aluminium. Bliver EU omfattet, vil Unionen svare tilbage med sanktioner på en lang række produkter. Men der er også bekymring for, hvad det vil betyde for det transatlantiske forhold.

Økonomi: Lederne får besøg af formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, som vil diskutere den økonomiske situation i Unionen med dem, mens den nye formand for eurolandenes klub, Mario Centeno, vil orientere om, hvordan forhandlingerne går med at få færdiggjort EU's bankunion.

Skat på it-giganter: EU-lederne er enige om, at store digitale firmaer som Google, Facebook, Apple og Amazon, der genererer massive indtægter, men betaler forsvindende lidt i skat, udgør et problem. De er til gengæld ikke enige om, hvad der skal gøres ved det. Det skal de have en første snak om ved topmødet. Det kommer dagen efter, at EU-Kommissionen onsdag har foreslået en digital skat på it-giganterne i de lande, hvor indtjeningen sker.

Tyrkiet: EU-cheferne skal forsøge at lægge en fælles linje forud for et topmøde med den tyrkiske regering, der løber af stablen på mandag i den bulgarske by Varna. Cheferne vil forsøge at finde en balance, hvor de på den ene side får forklaret præsident Recep Tayyip Erdogan, at det ikke er acceptabelt at underminere retsstaten og fængsle journalister med mere, men på den anden side gør klart, at EU stadig ønsker at bevare den flygtningeaftale med tyrkerne, der har været med til at minimere tilstrømningen over Det Ægæiske Hav.

Vestbalkan: I kølvandet på den Balkan-strategi, som Kommissionen udsendte tidligere på året, vil EU-cheferne forsøge at blive enige om, hvor snittet skal lægges, når det kommer til at give balkanlandene et europæisk perspektiv. Der er meget forskellige holdninger til, hvordan sådan et perspektiv skal se ud, spændende fra dem, der ønsker at stille EU-medlemskab i udsigt, til dem, der hellere ser en slags priviligeret partnerskab.

Rusland: Den britiske premierminister, Theresa May, vil informere sine kolleger om den seneste udvikling i efterforskningen af giftattentatet i Salisbury mod den russiske dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter. May vil søge støtte hos EU-lederne til en fordømmelse af attentatet, men der er tvivl om, hvorvidt de øvrige ledere er villige til at lade pilen pege direkte mod Rusland, sådan som den britiske regering har gjort.

Fredag:
Brexit: De 27 lande mødes uden briterne med to mål for øje. De skal give deres nik til den overgangsordning, som skal beholde Storbritannien under EU’s regler indtil udgangen af 2020 for at sikre, at briterne ikke tumler ud af Unionen på en uordentlig måde, hvis der ikke findes en ny samarbejdsmodel. De skal samtidig blåstemple mandatet til at starte forhandlingerne om en sådan model for det fremtidige forhold.

Euro-møde: Topmødet afsluttes i en sluttet kreds blandt de 19 eurolande. De vil tale om de reformer af eurosamarbejdet, der skal gøre den økonomiske og monetære union mere modstandsdygtig i krisetider. Der er dog ikke enighed om, hvor langt sådanne reformer skal gå. Derfor vil fredagens møde koncentrere sig om to punkter. Nemlig hvorvidt der er brug for flere budgetmæssige instrumenter til at modstå chok, og om der skal gøres mere fra EU-side for at fremme nødvendige reformer i landene.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00