Løkke overvejer at stække Sundhedsstyrelsen

ARMSLÆNGDE: Lars Løkke Rasmussen (V) mener, Sundhedsstyrelsen er blevet for magtfuld. Han taler for, at politikerne regionalt eller på Christiansborg skal overtage nogle af beføjelserne. Han nævner selv specialeplanen.

I kølvandet på kommunalreformen er der opstået et politisk tomrum, hvor en række beføjelser nu ligger hos Sundhedsstyrelsen i stedet for hos politikerne. Men måske en del af magten skal tilbage til regionerne eller Christiansborg. Det mener Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.

”Det tror jeg, vi skal have kigget på,” sagde Lars Løkke Rasmussen ved KL’s konference Kommunaløkonomisk Forum i sidste uge.  

Med amternes nedlæggelse blev sundhedsloven ændret, så man fik indført specialeplanen. Samlet set fik Sundhedsstyrelsen langt større beføjelser over sundhedsvæsnet end under amternes tid. For specialeplanen betyder det, at det er Sundhedsstyrelsen - og ikke sundhedsminisiteren eller regionerne - der har det sidste ord på en række områder. Eksempelvis i stridsspørgsmål om, hvilke hospitaler der må udføre de mest specialiserede og komplekse behandlinger.

”Og når man møder en mur, så er der ikke rigtig noget nyt politisk niveau, man kan gå til, fordi sundhedsministeren skærmer for sig og siger: "Det er Sundhedsstyrelsens ansvar". Så der er måske opstået et politik-underskud på et par centrale områder,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Brud på armslængdeprincip
Dermed lægger han op til at bryde med det armslængdeprincip, som der er mellem Sundhedsstyrelsen og regioner og Christiansborg i forhold til, hvilke sygehusafdelinger der må udføre de mest komplekse behandlinger. Regler, som også gælder for private hospitaler, når de behandler patienter for det offentlige.

Som eksempel nævnte Lars Løkken Rasmussen privathospitalet Hjertecenter Varde, som ifølge ham står til at miste tilladelsen til at udføre en række behandlinger på grund af reglerne i specialeplanen. Den beslutning undrer han sig over, fordi norske patienter ifølge ham bliver sendt til Danmark, fordi centeret leverer særlig god behandling.

”Når de kan opleve, at deres tilladelser kommer i fare, fordi Sundhedsstyrelsens faglige retningslinjer bare lige sættes igennem, så mangler der et eller andet. Og det, der mangler at supplere med, det hedder politik,” sagde Lars Løkke Rasmusen. Han lod også forstå, at han ikke havde lagt sig fast på en bestemt løsningsmodel.

”Enten bliver vi nødt til at sige, jamen så må vi jo politisere sundhedsvæsenet på nationalt niveau, eller også må vi give de fem regioner noget frihed tilbage,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

Løkkes egen lov
Venstreformandens vurderinger er opsigtsvækkende, fordi at netop specialeplanen både i Danmark og i udlandet bliver fremhævet som et stort spring fremad for at sikre bedre behandlinger. Og det var Lars Løkke selv, der som sundheds- og indenrigsminister fik vedtaget reglerne om specialeplanen i sundhedsloven med det klare armslængdeprincip.  

Det gjorde han dog også selv opmærksom på ved konferencen. Og han understregede, at han stadig mener, at specialeplanen overordnet set har været af det gode.

”Før vi lavede kommunalreformen, var der stadig mange i det decentrale sundhedsvæsen, som så alt for stort på faglige standarder,” sagde Lars Løkke Rasmussen. Her pegede han selv på eksemplet fra Bornholms Sygehus. Her kom det i 2005 frem, at man på Bornholm i strid med standarterne oftere bortopererer brysterne hos kvinder, som blev behandlet for brystkræft.

DF-ordfører: Jeg er helt på linje med Lars
Dansk Folkeparti sundhedsordfører, Liselott Blixt, mener også, at man bør gøre det muligt at omgøre Sundhedsstyrelsens beslutninger omkring specialeplanen.

”Jeg er helt på linje med Lars Løkke Rasmussen i det spørgsmål,” siger Liselott Blixt. Hun repræsenterer et af de mange partier, som var med til at vedtage specialeplanen.

”I starten synes jeg, at det var en god ide, at man i stedet for os politikere gav nogle mennesker med mere forstand på det sundhedsfaglige den fulde beslutningskompetence. Men jeg synes, at der har været en række tilfælde, der viser, at det kan være nødvendigt, at politikerne kan ændre en beslutning,” siger Liselott Blixt.

Hun peger på et eksempel fra Region Sjælland, som ligger i åben strid med Sundhedsstyrelsen. Regionen ønsker at få lov til at udføre akutte ballonudvidelser i hjertet. Sundhedsstyrelsen har afvist ønsket, fordi regionen ikke lever op til de betingelser, som Sundhedsstyrelsen har stillet op. Betingelserne, som Sundhedsstyrelsen har påpeget, er udformet efter, hvad der forskningsmæssigt har vist sig at være bedst for patienter om alt fra befolkningsgrundlag til krav om, hvilke lægespecialer som skal være til rådighed. En evidens som Region Sjælland ikke er enig i, og som mange folketingspolitikere valgt i området er kritiske overfor.

”Her er der også behov for, at man laver en politisk vurdering. Hvis ikke Region Sjælland kan få lov til at udføre flere avancerede behandlinger, så bliver det også sværere at gøre det mere attraktivt for læger at arbejde på eksempelvis Roskilde Sygehus. Dermed vil patienterne i Region Sjælland jo få endnu dårligere behandlinger på sigt, og man ender i en ond cirkel,” siger Liselott Blixt.  

Bent Hansen: Spændende, men....
Specialeplanen er lige nu ved at blive revideret. Men både under planlægningen af den første specialeplan og under den nuværende revision er man i nogle regioner meget utilfredse med nogle af Sundhedsstyrelsens afgørelser eller opsatte krav. Heller ikke privathospitalerne er tilfredse med alle de opstillede krav, som de mener, på en række områder er konkurrenceforvridende i forhold til det offentlige.  

Ud over de nævnte eksempler er man også i Region Hovedstaden voldsomt irriterede over, at Sundhedsstyrelen ikke vil give tilladelse til, at regionen indkøber en partikelkanon og tilbyder partikelterapi ud over det partikelbehandlingscenter, der skal bygges i Århus.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, synes, Lars Løkke Rasmussens tanker på området er interessante.

"Rollefordelingen mellem regioner og Sundhedsstyrelse vil jeg ikke sige ret meget til nu. Det er interessante tanker, og det er relevant at drøfte - men jeg synes, at vi skal lidt længere frem, før vi tager hul på det," skriver han i et skriftligt svar til Altinget.

Forrige artikel Vestager: Vi skal luge ud i EU's lov-jungle  Vestager: Vi skal luge ud i EU's lov-jungle Næste artikel Kampen om de 0,6 procent Kampen om de 0,6 procent