Lokalpolitikeres magt større end forventet

RUNDSPØRGE: Store dele af politikerne i landets kommunalbestyrelser oplever at have større politisk indflydelse, end de forventede at få, da de stillede op. Stram statstlig styring og presset økonomi er største begrænsninger.
En politisk post inden for rådhusets mure giver byrådspolitikere større indflydelse, end de forventede.
En politisk post inden for rådhusets mure giver byrådspolitikere større indflydelse, end de forventede.Foto: Colourbox
Kim RosenkildeAnne Marx Lorenzen

En plads i kommunalbestyrelsen giver overraskende stor indflydelse i dit lokalsamfund. Det er vurderingen fra et bredt udsnit af de danske lokalpolitikere.

I en rundspørge, Altinget.dk har foretaget blandt samtlige medlemmer af landets byråd, svarer knap 55 procent, at de har større politisk indflydelse, end de forventede at få, da de stillede op.

"Jeg synes, at jeg faktisk har fået mere at skulle have sagt, end jeg troede, før jeg kom ind. Det handler jo blandt andet om muligheden for at få sat en sag på dagsordenen og så rent faktisk få gennemført nogle forandringer," siger Gitte Kjær-Westermann, medlem af byrådet for Venstre i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Hun blev valgt ind for første gang i 2009 og har derfor sine forventninger til det kommende politiske arbejde frisk i erindringen. Og selv om der ofte laves en kobling mellem anciennitet i kommunalbestyrelsen og en politikers indflydelse, er der rigtig mange førstegangsvalgte, der har det som hende.

Fakta

Altinget | Kommunal har gennemført rundspørgen til alle landets kommunalpolitikere i perioden 2. oktober til 21. oktober 2013.

876 har svaret.

Det giver en svarprocent på 38.


Kilde: Altinget.dk

Pas på konklusionerne
Godt en tredjedel af de indflydelsesbegejstrede politikere har således kun siddet en enkelt periode. Samtidig er der også meget stor enighed om, at den politiske indflydelse giver gode mulighed for at påvirke lokalsamfundet. Kun omkring ti procent deler ikke den udlægning.

Den positive udlægning af lokapolitikernes magt understøttes delvis af forskningen, siger Lene Holm Pedersen, professor og forskningsleder ved analyse- og forskningsinstituttet KORA. I både 2009 og 2013 har KORA (tidligere AKF, red.) spurgt byrådspolitikerne om, hvordan de oplever deres indflydelse.

Undersøgelserne viser, at politikerne særligt synes, at de har mulighed for at få gennemført deres mærkesager og for at sætte et fingeraftryk på budgettet. Og ikke mindst at den opfattelse af egen indflydelse er større i 2013 end I 2009.

Jeg har nok fået større indflydelse, end jeg forventede, fordi jeg har fået en post som udvalgsformand. Men på den anden side er det også kommet bag på mig, hvor stor indflydelse embedsmændene har.

Kasper Fuhr Christensen (L)
Formand for miljø- og teknikudvalget i Randers Kommune

"Men man skal passe på med at tolke for meget ud af den her slags rundspørger. Hvis svarprocenten er nede på en tredjedel, så er der risiko for en skævvridning, fordi de, der har svaret, ikke nødvendigvis er repræsentative," siger Lene Holm Pedersen.

Magtfulde embedsmænd
KORAs undersøgelser peger på, at særligt en titel som borgmester og udvalgsformand er noget af det, der forbindes med størst indflydelse på både beslutninger og dagsordener. Det er i sig selv ikke så overraskende, men ofte opfatter både borgmestre og udvalgsformændene sig selv som mindre magtfulde, end de øvrige byrådspolitikere opfatter dem.

"Det er klart, at jeg nok har fået større indflydelse, end jeg forventede, fordi jeg har fået en post som udvalgsformand. Men på den anden side er det også kommet bag på mig, hvor stor indflydelse embedsmændene har," siger Kasper Fuhr Christensen (L) medlem af Randers' byråd siden 2009 og formand for miljø- og teknikudvalget.

Han står langtfra alene med indtrykket af, at embedsmændende har for meget at skulle have sagt. 45 procent af svarene på Altinget.dks rundspørge deler opfattelsen af, at embedsmændenes magt er for stor. Til sammenligning mener knap tre fjerdedele, at borgmesterens magt er lige tilpas.

Løn mindre vigtigt
Selv om godt en tredjedele af lokalpolitikerne svarer, at de ikke oplever nogen begræsninger for deres politiske indflydelse, så vokser træerne ikke ind i himlen.

Blandt de to tredjedele politikere med lidt større selverkendelse udpeges først og fremmest den stramme statslige styring af kommunernes økonomi som den største begrænsning af deres politiske indflydelse. Tæt forfulgt af kommunernes stramme økonomi og detailregulering fra Folketinget.

Egen mangel på tid og et lavt vederlag for byrådsarbejdet anses for mindre betydningsfuldt i forhold til muligheden for at udøve politisk indflydelse. På trods af den megen diskussion om lokalpolitikernes løn, så er det kun hver fjerde, der oplever vederlaget som et problem.

Sidst, men ikke mindst svarer 15 procent ærligt, at deres egne politiske kompetencer i nogen eller høj grad begrænser deres politiske indflydelse.

Dokumentation

Lokalpolitikernes opfattelse af egen politisk indflydelse:

I hvilken grad begrænser følgende faktor din politiske indflydelse?

  Slet ikke
I mindre grad
 I nogen grad
I høj grad
En stram økonomi i kommunen
 3 %
 20 %
 48 %
29 %
Statslig styring af kommunernes økonomi
 1 %
 15 %
 45 %
38 %
Detailregulering og -lovgivning
 1 %
 16 %
 48 %
35 %
Egen mangel på tid
 17 %
 36 %
 34 %
12 %
Lavt honorar for kommunalbestyrelsesarbejdet
 33 %
 32 %
 21 %
 14 %
Egne politiske kompetencer 37 %
 46 %
 16 %
 1 %
Andet 50 %
 18 %
 17 %
 15 %

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00