Karina Lorentzen (SF) sagde farvel til landspolitik, da hun sidste sommer ikke fik stemmer nok til en plads i Folketinget, men nu gør hun comeback på kommunalt plan.
Hun skal være SF's spidskandidat i Kolding til det forestående kommunalvalg, skriver DK Nyt.
Siden valget i juni sidste år har Karina Lorentzen arbejdet i kommunikationsbranchen, først som presserådgiver i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning og siden februar i år som kommunikationskonsulent hos Dansk Fjernvarme. Inden da sad den uddannede folkeskolelærer i Folketinget gennem otte år, blandt andet som SF's retsordfører, integrationsordfører og formand for retsudvalget.
Som spidskandidat i Kolding overtager hun pladsen efter en kommunal partiveteran. Her er kandidaturet nemlig blevet ledigt som følge af, at Lis Ravn Ebbesen efter knapt 32 år i lokalpolitik ikke vil stille op i 2017.
Omtalte personer
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
















































