Lovmøllen snurrer: Det skal politikerne nå at stemme igennem inden jul

OVERBLIK: Julen nærmer sig med hastige skridt, og det betyder trængsel og alarm i Folketingssalen, hvor en lang række vigtige lovforslag skal behandles færdig inden årsskiftet. 

En række politiske aftaler indgået i løbet af året bliver til lovgivning i denne uge. 
En række politiske aftaler indgået i løbet af året bliver til lovgivning i denne uge. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn

Et nyt år i dansk politik kommer tættere og tættere på, og fredag går Folketinget på juleferie frem til 6. januar.

Op til årsskiftet skal en lang række centrale politiske aftaler vedtages som egentlig lovgivning. 

Det gælder blandt andet finansloven og den nye seniorpension. 

Men en redningsplanke til Mint, initiativer til bekæmpelse af hvidvask samt regler, der skal sikre en mere retfærdig fordeling af gymnasieelever, skal også vedtages officielt, inden kalenderen siger 2020.

Altinget giver dig overblikket over det, Folketingets skal nå, inden sandet i timeglasset rinder ud. 

Finanslovsaftale bliver til lovgivning
I starten af december faldt aftalen om statens indtægter og udgifter på plads. Og torsdag skal finansloven vedtages som gældende lovgivning. Aftalen, der blev indgået mellem den socialdemokratiske regering, Enhedslisten, Radikale, SF og Alternativet, medfører blandt andet flere penge til daginstitutionerne, folkeskolen og psykiatrien.

I forbindelse med vedtagelsen af finansloven skal Folketinget også godkende "de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2020, 2021 og 2022."

Redningsplanke til Mint 
Sidste år blev den 14-årige pige Atcharapan 'Mint' Yuangyai en kastebold i et politisk spil, da hun blev udvist fra Danmark. Myndighederne vurderede, at hun ikke kunne integreres, selvom hun talte dansk og gik i skole.

På den baggrund har et flertal i Folketinget (EL, ALT, R, S, SF, V) nu lavet en aftale, der betyder, at Mint og andre børn, der er kommet i klemme, kan få opholdstilladelse i Danmark. Med de nye regler skal børnene ikke længere integrationsvurderes for at blive familiesammenført til Danmark. De skal blot søge familiesammenføring inden for tre måneder.

De nye regler bliver stemt igennem torsdag. 

Til kamp mod hvidvask
Forargelsen og vreden var stor i hele det politiske spektrum, da Berlingske kunne fortælle om omfattende hvidvask i Dansk Banks filial i Estland. I marts kom det tillige frem, at Nordeas nu hedengangne filial på Vesterport i København også overså mistænkelige overførsler og transaktioner, der lugtede af kriminalitet og hvidvask.

27. marts blev alle Folketingets partier, undtagen Enhedslisten og Alternativet, derfor enige om en styrket indsats mod finansiel kriminalitet. Aftalen indebærer blandt andet, at Finanstilsynet får nemmere ved at udskrive flere og større bøder. Desuden udvides virksomheders oplysningspligt over for myndighederne.

Torsdag skal Folketinget stemme initiativerne igennem som lov.

Opdelte gymnasier 
I Merete Riisagers (LA) tid som undervisningsminister var spørgsmålet om fordeling af gymnasielever med udenlandsk baggrund en varm politisk kartoffel. I sidste valgperiode lykkedes det i hvert fald ikke partierne at blive enige om en model, der skulle sætte en stopper for den stadigt stigende opdeling på landets gymnasier.

Men i oktober blev partierne bag gymnasieforliget (alle partier undtagen Enhedslisten) enige om en midlertidig model, der skal forsøge at dæmme op for tendensen. Med de nye regler får de regionale fordelingsudvalg ret til at fastsætte elevfordelingsregler, der skal imødegå "udfordringer af faglig, pædagogisk og/eller social karakter."

Loven bliver vedtaget torsdag og træder i kraft 1. januar. Den skal som udgangspunkt kun gælde i et år. I løbet af 2020 skal Folketinget blive enig om en permanent model.

Større udbud af erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser ligger mange steder længere væk fra de unge end de almene gymnasier. Derfor har et flertal i Folketinget valgt at afsætte 25 millioner til, at erhvervsskoler, almene gymnasier og VUC'er kan oprette nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser i de egne, hvor der ikke findes et udbud i forvejen.

Initiativet kræver en lovændring, og den bliver stemt igennem torsdag.

Aftalen spiller ind i en kommende reform af ungdomsuddannelsernes taxametersystem. I oktober lovede undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at regeringen vil videreføre VLAK-regeringens arbejdsgruppe, der "ved årsskiftet" vil fremlægge deres granskning af faldgruberne ved det nuværende system. Herefter skal et nyt taxametersystem forhandles på plads mellem partierne.

Skat på arv
Spørgsmålet om den såkaldte bo- og gaveafgift har i debatten om den for nyligt indgåede finanslov været en af de mest markante skillelinjer mellem den røde og den blå lejr.

I sidste valgperiode sænkede den daværende regering og Dansk Folkeparti beskatningen af arv på familieejede virksomheder (bo- og arveafgiften) fra 15 til 5 procent. I forbindelse med finanslovsaftalen har regeringens og dens støttepartier aftalt at hæve bo- og gaveafgiften til 15 procent igen.

Fredag bliver forslaget tredjebehandlet og stemt igennem af partierne bag aftalen om finansloven. 

Skat på arbejdstelefon  
I april 2018 blev den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti enige om at fjerne beskatningen på arbejdsgiverbetalt telefon og internet. De nye regler skulle have trådt i kraft fra årsskiftet, men i forbindelse med finanslovsforhandlingerne blev idéen droppet af den røde blok. Fredag bliver tilbagerulning af loven fra 2018 vedtaget.

Dyrere smøger, dyrere plasticposer 
Som en del af finansloven har de røde partier også valgt at hæve afgifterne på blandt andet engangsservice, bæreposer og tobak.

Emballageafgiften på bæreposer af papir og plast bliver fordoblet til henholdsvis 20 kroner og 44 kroner, mens emballageafgiften på engangsservice bliver fordoblet til 38,40 kroner. Det sker allerede fra 1. januar 2020. 

Afgiften på cigaretter bliver forhøjet på i alt 10 kroner for 20 cigaretter. Forhøjelsen sker ad to omgange a fem kroner. Første gang 1. april 2020, og anden gang 1. januar 2021.

Lovforslaget stemmes igennem fredag. 

Midlertidig håndsrækning til de fattigste børnefamilier  
I forbindelse med udarbejdelsen af forståelsespapiret blev Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten enige om at lave et nyt, midlertidigt tilskud til familier med børn under 15 år, hvor en eller begge forældre er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller integrationsydelsen.

Det konkrete indhold i aftalen blev forhandlet på plads i september, og nu skal tiltaget vedtages som lov.

Tirsdag nedsatte regeringen som lovet en kommission, "der skal komme med anbefalinger til nye regler, der både tager hensyn til børnefamilier og sikrer, at der er en økonomisk gevinst ved at arbejde."

Kommissionen har et år til at udarbejde sine anbefalinger.

Det er meningen, at det midlertidige tilskud til børnefamilierne skal rulles tilbage, når den endelige og permanente lovgivning om ydelser falder på plads.

Loven træder i kraft 1. januar 2020 med virkning fra 1. august 2019.

Forslaget stemmes igennem fredag.

Seniorpension for nedslidte
Blandt de politiske kommentatorer og analytikere blev det betegnet som lidt af en game changer frem mod folketingsvalget, da Socialdemokratiet i januar fremlagde et valgløfte om at indføre en ret til tidlig folkepension for nedslidte. 

Socialdemokratiets udspil tvang den daværende regering og Dansk Folkeparti i defensiven, og så måtte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) trække i arbejdstøjet for at udarbejde en konkret model, der i den nært forestående valgkamp kunne matche socialdemokraternes udspil.

Sammen med Dansk Folkeparti og Radikale blev VLAK-regeringen i maj enig om at indføre en seniorpension for nedslidte. Socialdemokraterne har sidenhen tilsluttet sig aftalen. Den konkrete lovgivning bliver endegyldigt vedtaget af Folketinget fredag.

S-regeringen ynder dog stadig at indføre sin oprindelige idé om en ret til tidlig folkepension. Det konkrete udspil har de endnu til gode at præsentere for offentligheden, der formentlig skal vente til på den anden side af forårets overenskomstforhandlinger på det private område, før spændingen bliver udløst.

Aftale om arbejdsmiljø 
I foråret blev Folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten, enige om stor aftale på arbejdsmiljøområdet. Fredag bliver aftalen til lovgivning. Den nye lovgivning indbefatter blandt andet flere brancherettede tilsynsindsatser, et belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og nye redskaber i indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø.

Her kan du få hele overblikket over Folketingets dagsorden for resten af 2019. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00