Lovpligtige kurser svigter psykisk arbejdsmiljø

Der er forskel på kvinder og mænds hjerner. Så hvis du skriver en haste-email til en kvinde efter klokken 20, kan hun ikke sove om natten.

Det var konklusionen i en video, som blev vist på et af de obligatoriske arbejdsmiljøkurser, som gennemføres af omkring 15.000 arbejdsmiljørepræsentanter og ledere hvert år.

En anden video viste en mangemillionær, som genvandt kræfterne efter et stresskollaps efter tre dage i kloster. Måske en løsning til overvejelse for stressramte kolleger, lød underviserens opfordring til deltagerne.

Det halter med kvaliteten af de obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser, når det kommer til psykisk arbejdsmiljø.

Sådan lyder kritikken fra fem forskere fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet, som fremsættes i Tidsskrift for Arbejdsliv, og som også har været luftet i en artikel her på Altinget.

Læs også: Ny viden: Ansatte med psykiske arbejdsskader svigtes

"Mange arbejdspladser har problemer med det psykiske arbejdsmiljø, så folk forventer at blive klædt på med viden og værktøjer til at kunne håndtere disse problemer. Men vi har et problem, fordi der ikke stilles krav til hverken omfanget af undervisningen, konkret indhold eller undervisernes faglige baggrund," siger Yun Ladegaard, der er forsker og projektleder på Institut for Psykologi, Københavns Universitet.

Risikerer at gøre mere skade end gavn
I Danmark skal alle arbejdspladser med over ni medarbejdere have en arbejdsmiljøorganisation, som består af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter. Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse er et tredages kursus, som skal ruste dem til at varetage de sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver på arbejdspladsen.

Men selv om fysisk og psykisk arbejdsmiljø lovmæssigt blev sidestillet i 2013, stilles der ikke krav til, at udbydere eller undervisere på arbejdsmiljøuddannelserne skal have særlige professionelle forudsætninger inden for arbejdet med psykisk arbejdsmiljø - hverken på grundkurset eller de supplerende kurser, som arbejdsmiljørepræsentanter har ret til at få.

Derfor er der ifølge Yun Ladegaard risiko for, at undervisningen i bedste fald bliver overfladisk og i værste fald gør mere skade end gavn ved at skabe en forsimplet eller forvrænget opfattelse af håndtering af psykiske arbejdsproblemer.

Efterlyser politisk handling
Problemet kalder på politisk handling, mener forskergruppen. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) ser dog ingen grund til at tvivle på kursernes kvalitet. Han henviser til, at arbejdsmiljøuddannelsen er underlagt en godkendelsesordning, som blandt andet lægger vægt på undervisernes uddannelsesmæssige og arbejdsmiljøfaglige kvalifikationer.

"Dansk Evalueringsinstitut gennemfører hvert år en evaluering af uddannelsen, og den seneste rapport fra 2014 viser, at arbejdsmiljøuddannelserne overordnet set blev bedømt med stor tilfredshed af kursisterne," skriver han i en mail til Altinget.

Arbejdsmiljøuddannelserne koster over 60 millioner kroner årligt, som finansieres af arbejdsgiverne - og derudover kommer udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste.

DA: Udnyt supplerende kurser bedre
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan dog ikke genkende billedet af, at kurserne halter med hensyn til psykisk arbejdsmiljø.

Her henviser arbejdsmiljøchef Christina Sode Haslund også til den positive EVA-evaluering.

"Det tyder på, at kursisterne har fået den fornødne viden og handlekompetence, og de på den baggrund vil kunne bidrage til at styrke det forebyggende arbejde ude på arbejdspladserne," siger hun.

Christina Sode Haslund understreger, at der er adgang til supplerende kurser.

Ifølge LO er det dog kun hver tredje arbejdsmiljørepræsentant, som udnytter retten til supplerende kurser.

Læs hele artiklen på Altinget: arbejdsmarked.