Måling: Sparekrav må ikke forringe hjemmehjælp

Man kan også ændre serviceniveauet på daginstitutioner på grund af dårlig økonomi. Så længe kommunen forvalter det sagligt og fagligt, er det en usikkerhed, man må leve med. Sådan er det.
Karsten Thystrup
Chef for KL's juridiske afdeling
Sådan har vi spurgt:
Køge Kommune har fjernet en del af hjemmehjælpen fra ældre borgere, som to år forinden havde fået tildelt hjemmehjælpen på grund af deres handicap. Intet i forhold til de ældres behov har ændret sig, men kommunen mente ikke længere at have råd til samme serviceniveau.
Er det i orden, at kommuner fjerner hjemmehjælp til ældre på grund af dårlig økonomi?
Svar:
Ja - 14,4 procent
nej - 81,8 procent
Ved ikke - 3,7 procent
Målingen er foretaget af A&B Analyse blandt 1304 repræsentativt udvalgte danskere i perioden den 1. november til den 6. november 2012.
Således afviser 82 procent af danskerne, at det er "i orden, at kommuner fjerner hjemmehjælp til ældre på grund af dårlig økonomi." Kun 14,5 procent af danskerne tager det modsatte standpunkt, mens 3,5 procent har svaret "ved ikke".
Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk i slipstrømmen på den såkaldte Køge-sag. Her fik Køge Kommune for to uger siden Østre Landsrets ord for, at den var i sin gode ret til at fjerne en del af hjemmehjælpen fra to ældre borgere netop på grund af dårlig økonomi.
Olav Felbo, der er politisk chefkonsulent i Ældre Sagen, glæder sig over målingen.
"Den viser stor opbakning til, at man ikke lader svage ældre mennesker i stikken, og at det ikke er økonomien, der skal diktere hjælpen, men et udgangspunkt i de ældres behov. Ældre borgere skal heller ikke frygte for deres hjemmehjælp, når kommunens økonomi er dårlig," siger han til Altinget.dk.
Ældre Sagen har anket dommen i Køge-sagen, der nu skal for Højesteret. I dag modtager ca. 141.000 mennesker over 65 år hjemmehjælp.
Bør gøre indtryk
Olav Felbo mener, at målingen "bør gøre indtryk" på social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) og i Folketinget.
"Jeg håber, det vil få politikerne til at se på loven - især hvis Højesteret stadfæster dommen fra Køge. Samtidig er målingen et vink med en vognstang til kommunalpolitikerne frem til næste kommunalvalg, om at man ikke bare kan udnytte dommen til at spare voldsomt," siger Olav Felbo.
Hos De Konservative forstår socialordfører Benedikte Kjær godt, at danskerne svarer, som de gør.
"Folk frygter, at ældre mister alt deres hjælp. Men loven kræver en basisservice og en individuel vurdering. Og hvis kommunen ikke har flere penge, så har den ikke flere penge og må prioritere," siger hun og fortsætter:
"Hvis kommunerne ikke får lov at sætte serviceniveauet selv, frygter jeg, at de vælger det laveste niveau af frygt for, at de ikke må sætte det ned igen. Men borgerne har jo mulighed for at fravælge deres kommunalpolitikere, hvis de er utilfredse," siger hun.
Finn Sørensen, der er socialordfører i Enhedslisten, har indkaldt social- og integrationsminister Karen Hækkerup til samråd om Køge-sagen. Han kalder resultatet fra målingen for "massiv" og "et godt rygstød" til samrådet.
"Jeg tror ikke, at mange danskerne ved, hvilken lovgivning der er på området, og hvad den giver mulighed for. Senest er det blandt andet blevet skærpet i loven, at kommuner må vægte økonomi i tildelingen af sociale ydelser. Det er en trussel mod retssikkerheden," siger han.
KL: Det handler om ligestilling
Karsten Thystup, chef for KL's juridiske afdeling, "noterer" sig målingen, men mener, at problemstillingen er forskelsbehandling, ikke økonomi og serviceniveauer.
"Hvis man havde spurgt til, om det er i orden, at borgere med lige behov fik tildelt forskellige ydelser, fordi de er tildelt ydelser på forskellige tidspunkter, havde svarprocenten tallene været omvendt. Sagens kerne er forskelsbehandling," siger han.
Ifølge Karsten Thystrup er der ikke noget minimum for hjemmehjælp i Danmark, og derfor varierer serviceniveauet fra år til år og fra kommune til kommune.
"Køge havde måske råd til at have et serviceniveau, der lå i toppen af landsgennemsnittet i 2011. Men i 2012 havde de måske kun råd i et serviceniveau på gennemsnittet i 2012. Er det så rimeligt, at nogle får hjælp på det højeste niveau, mens andre med samme behov får mindre?" siger han.
Finn Søresen kalder KL's argument for en "elendighedsteori" - "Det skulle ikke være muligt at sænke servicenveauet, når det først er tildelt på baggrund af en konkret og individuel vurdering," siger han.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan








































