Michel Barnier
Emmanuel MacronMacron udpeger ny premierminister i Frankrig

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har udpeget Michel Barnier som ny premierminister.
Det oplyser nyhedsbureauet AFP, ifølge Kristeligt Dagblad.
Udpegningen af den nye premierminister sker to måneder efter parlamentsvalget i Frankrig. En tid med stor usikkerhed om hvem, der skulle danne en regering og dermed definere Frankrig i EU sammen med præsidenten.
Parlamentsvalget endte nemlig med, at hverken venstrefløjsalliancen, midterkonfigurationen eller højrefløjen kunne danne flertal.
Michel Barnier er kendt fra sin rolle som EU’s chefforhandler i de langtrukne Brexit-forhandlinger. Efterfølgende fejlede Barnier i sit forsøg på at blive præsidentkandidat for centrum-højrepartiet Republikanerne tilbage i 2022.
Allerede tilbage i 1978 og kun 27 år gammel blev Michel Barnier valgt til det franske parlament. Siden da har han været miljøminister, europaminister, udenrigsminister og landbrugs- og fødevareminister.
73-årige Barnier bliver den ældste premierminister i det moderne Frankrigs historie.
Ved valget i juli overraskede venstrefløjsalliancen Nouveau Front Populaire (NFP) ved at vinde flest pladser i den franske Nationalforsamling, mens præsident Macrons midteralliance Ensemble kom på andenpladsen før Marine Le Pens højrenationalister i Rassemblement National (RN), der endte som tredjestørste politiske kraft i parlamentet.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær




















































