Madkulturen: Unge mangler kendskab til almindelige grøntsager

DEBAT: Knap hver anden mellem 18 og 25 år kan genkende almindelige danske grøntsager som rødbeder og knoldselleri og spiser samtidig disse grøntsager en gang imellem. Det er ikke særligt lovende for folkesundheden i fremtiden, skriver Judith Kyst.

Af Judith Kyst
Direktør i Madkulturen

Over halvdelen af danskerne er overvægtige. Men de fleste af os vil rent faktisk gerne spise sundt. I Madkulturens kommende befolkningsundersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner, Madkultur19, som udgives 2. december, svarer over otte ud af ti danskere i hvert fald, at det er vigtigt for dem, at de fødevarer, de anvender, er sunde.

Sunde principper er altså nemme at tilslutte sig. Men hvordan er det nu egentlig lige, man tilbereder en knoldselleri?

Evnen til at lave velsmagende sund mad af gode råvarer kræver råvarekendskab. Hvis man ikke ved, hvilke råvarer der er sunde, og ikke mindst hvordan man laver mad med dem, gør de gode intentioner nemlig ikke den store forskel på badevægten. Man får med andre ord ikke meget sundhed ud af en knoldselleri, der ligger og tørrer ind i bunden af køleskabet, fordi man ikke ved, hvad man skal bruge den til.

En nation af madanalfabeter
En af bekymringerne ved danskernes stigende forbrug af færdigmad er netop, at vi som nation er ved at udvikle os til en flok madanalfabeter, der kun kan identificere en rødbede, når vi ser den i skiver på en leverpostejmad. I den kommende undersøgelse har vi derfor testet danskernes råvarekendskab – altså, hvorvidt man kan genkende en råvare, når man ser den, og at man desuden spiser den en gang imellem.

Vi kan endnu ikke se, i hvilken retning udviklingen går. Men resultaterne peger i hvert fald på én gruppe, som har brug for lidt hjælp: de danske unge.

Kun knap hver anden 18-25-årig kan genkende tre ud af tre grøntsager ved hjælp af svarmuligheder og spiser samtidig disse grøntsager indimellem. Og her taler vi hverken om skorzonerrødder eller romanesco, men ganske almindelige grøntsager, som har været en del af den danske madkultur i generationer: rødbede, knoldselleri og grønkål.

Det vækker bekymring, når vi samtidig ved, at de unge er nogle af dem, der laver allermindst mad selv og desuden mangler grundlæggende køkkenfærdigheder. Vi risikerer nemlig at stå med en generation, som har ringe kendskab til almindelige danske grøntsager og heller ikke har evnerne til at lave mad med dem. Og den kombination er ikke særligt lovende for folkesundheden i fremtiden.

Den store syltedag
I lighed med mine meddebattører mener jeg derfor også, at det er vigtigt at sætte tidligt ind med konkrete indsatser i forhold til næste generation.

Nogle, der aktuelt gør en stor forskel for de unge, er køkkenpersonalet på en lang række af landets efterskoler, som er i fuld færd med at optimere elevernes obligatoriske køkkentjans.

I netop disse uger går eleverne i køkkenet og sylter sæsonens råvarer til Den store syltedag. Dermed får eleverne både forbedrede køkkenfærdigheder og øget råvarekendskab, samtidig med at de har det sjovt.

Indsatser, der på den måde kan give unge lyst til at lave mad og samtidig styrke deres viden om råvarer, kan måske netop være en del af løsningen på den lange bane. For et forbedret råvarekendskab og flere færdigheder hos den næste generation er ikke alene godt for sundheden, men også for en levende madkultur i fremtiden.

Forrige artikel Oxfam Ibis til IFU: Når man tjener penge på uddannelse, går det ud over de fattigste Oxfam Ibis til IFU: Når man tjener penge på uddannelse, går det ud over de fattigste Næste artikel Læge: Urealistisk at flytte flere opgaver ud i presset almen praksis Læge: Urealistisk at flytte flere opgaver ud i presset almen praksis
Klimarådet anbefaler stop for ny oliejagt i Nordsøen

Klimarådet anbefaler stop for ny oliejagt i Nordsøen

OLIESTOP: Trods beskeden klimaeffekt anbefaler Klimarådet et stop for ny dansk oliejagt i Nordsøen. Det vil styrke troværdigheden af Danmarks klimaindsats, mener rådet og anbefaler regeringen at aflyse ottende udbudsrunde.