Magdalena Andersson er igen valgt til statsminister i Sverige

For anden gang på under en uge er Magdalena Andersson (S) valgt til statsministerposten i Sverige. Hun var én stemme fra ikke at blive valgt. Med valget af Andersson undgår Sverige indtil videre en ny regeringskrise.

Placeholder image
Magdalena Andersson er igen valgt som Sveriges statsminister, den første kvinde på posten, og tirsdag kl. 09:30 skal hun præsentere regeringens nye ministre. Foto: Pontus Lundahl/TT/Ritzau Scanpix

Sverige har igen fået ny statsminister.

Støttepartierne afholdt sig fra at stemme, og dermed undgik socialdemokratiske Magdalena Andersson (S) med nød og næppe at få et flertal imod sig i det svenske parlament, Rigsdagen. En regering i Sverige skal vælges fra, og ikke til.

Den nyslåede statsminister indkasserede latter fra de fremmødte journalister, da hun til pressemødet efter afstemningen i Rigsdagen udtalte: "Nogen skal jo være statsminister i dette land, og der ser ikke ud til at være andre alternativer end mig."

Kommentaren var en direkte reference til det ustabile politiske miljø, der har præget Sverige i en årrække. Og ikke mindst den sidste uge.

Magdalena Andersson bliver den første kvindelige statsminister i Sverige, og dermed er landet den sidste nordiske nation til at vælge en kvinde som statsleder. Hun har tidligere været finansminister, hun er 57 år gammel og så er hun uddannet økonom.

Valgt for anden gang på en uge

Efter afstemningen kan den socialdemokratiske leder sætte sig i statsministerstolen for anden gang på under en uge.

I sidste uge opstod nemlig den mærkværdige situation, at partierne i rigsdagen godt ville tolerere Magdalena Andersson som statsminister for en regeringskoalition med Socialdemokraterne og Miljøpartiet, men ville samtidigt tvinge regeringen til at styre efter højrefløjens finanslov. 

Rigsdagen

Her er partierne i den svenske Rigsdag:

Venstrepartiet 
Vänsterpartiet

Partiet har fortid som et kommunistparti, men det blev i 1960'erne omdannet til at være et venstresocialistisk reformparti. Det tilhører samme blok som Socialdemokraterne og Miljøpartiet.

Socialdemokraterne
Socialdemokraterna

Sveriges svar på Socialdemokratiet og det parti, som siden 2014 har siddet på statsministerposten. I 2021 valgte statsminister Stefan Löfven at gå af, og den daværende finansminister Magdalena Andersson blev ny partiformand. 

Miljøpartiet
Miljöpartiet de Gröna

Det sidste parti i Sveriges rød-grønne blok og det yngste parti. Det kom til verden i 1981 og har rødder i fred-, miljø-, kvindekamps- og atommodstandsbevægelserne.

Centerpartiet
Centerpartiet

Det svenske midterparti, der ligesom Danmarks midterparti Radikale har samarbejdet både til højre og venstre i det politiske skel. Partiet har tidligere indgået i regering med Socialdemokraterne, men siden 1970'erne har det været med i flere borgerlige regeringer.

Liberale
Folkpartiet liberalerna

Partiet har rødder i den klassiske liberalisme, men er i løbet af sin levetid blevet mere socialliberalt. Partiet har dog modsat Centerpartiet altid været i opposition til Socialdemokraterne.

Moderaterne
Moderata samlingspartiet

Muligvis det tætteste på en svensk udgave af Konservative, der har deltaget i flere borgerlige koalitionsregeringer. Senest fra 2006 til 2014, hvor partiets formand, Fredrik Reinfeldt, var statsminister.

Kristendemokraterne
Kristdemokraterna

Som navnet antyder, fører partiet politik med udgangspunkt i en kristen livsanskuelse. Partiet opnåede valg til Riksdagen i 1991, hvor det også kom med i sin første borgerlige regering, der blev ledet af De Moderate. Det gentog sig i 2006 til 2014.

Sverigedemokraterne
Sverigedemokraterna

Et af de nyere partier i Sverige, der kom i Riksdagen første gang i 2010. Partiet bliver ofte sammenlignet med Dansk Folkeparti og er kendt for at være fortaler for en markant strammere udlændingepolitik.

Magdalena Andersson vurderede, at hun godt kunne regere på højrefløjens budget.

Den vurdering delte Miljøpartiet dog ikke - og forlod regeringen. Dét udløste en regeringskrise, og efter kun syv timer på posten måtte Magdalena Andersson også smide håndklædet i ringen.

Budgetafstemning splittede regeringen

Det var støttepartierne - Venstrepartiet og Centerpartiet - der endte med spænde ben for regeringens finanslov og udløse regeringskrisen. Centerpartiet, Venstrepartiet og Miljøpartiet var enige om at holde Sverigedemokraterne uden for indflydelse.

Centerpartiet krævede dog også, at Venstrepartiet ikke måtte få indflydelse på regeringens finanslov. De måtte ikke engang indkaldes til forhandling.

Venstrepartiet fik ifølge Centerpartiet alligevel for meget indflydelse, her hentydes der særligt til en aftale om pension mellem Venstrepartiet og den daværende regering. Centerpartiet ville derfor ikke stemme for regeringens budget. Resultatet var, at højrefløjens finanslov blev vedtaget, hvor Sverigedemokraterne fik et nævneværdigt aftryk - og regeringen gik i opløsning.

Det fik både Miljøpartiet og Venstrepartiet til at kritisere Centerpartiet for at sikre Sverigedemokraterne indflydelse, og dermed ikke leve op til deres løfter.

Centerpartiet afviser skyld

Centerpartiet har dog offentligt meldt ud, at de på ingen måde har et ansvar for regeringskaosset: "Kaosset er ikke skabt af os", udtalte Centerpartiets finansordfører Martin Ådahl til Aktuellt. Han mener, at det er Centerpartiets ret at sige 'nej' til en finanslov, som partiet ikke kan se sig selv i.

Det er dog ifølge Sanna Rayman, chefredaktør på Altinget i Sverige: "svært helt at forstå, hvorfor Centerpartiet er klar til at acceptere en socialdemokratisk statsminister, samt tvinge hende til at regere med højrefløjens finanslov, samtidig med at partiet ser det som udelukket at hjælpe en statsminister fra Moderaterne til magten og lade ham regere med præcis det samme budget."

Du kan læse chefredaktørens analyse her.

Der forventes en S-ledet etpartiregering, som er den første af sin slags i mere end 15 år i Sverige.

Omtalte personer

Magdalena Andersson

Statsminister (S) i Sverige og partiformand for Socialdemokraterna
civiløkonom (Handelshögskolan i Stockholm)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser