Mai Villadsen
Morten Messerschmidt
Stig Holbøll HasnerMai Villadsen og Morten Messerschmidt former ny duo på dk4

Det er ikke ofte, at man finder Mai Villadsen (EL) og Morten Messerschmidt (DF) på samme hold, men det bliver fremover tilfældet på dk4, når de to politiske ledere skal være tv-værter på et nyt program med titlen "Mai, Morten og oppositionen".
Det oplyser dk4 i en pressemeddelelse sendt til Altinget.
"Tiden er til nytænkning i dansk politik - ikke kun med en regering hen over midten - men også med en opposition, der spænder fra Nye Borgerlige til Enhedslisten. Derfor er det også på tide med en ny, politisk debatserie, hvor både værter og gæster repræsenterer oppositionen og regeringspartierne, og er alene i studiet i hele 55 minutter," skriver Stig Holbøll Hasner, der er stifter og ejer af dk4 i pressemeddelelsen.
Præmissen for programmet bliver, at to overordnede, aktuelle politiske temaer diskuteres. I første omgang behandles klima og Store Bededags-problematikken, hvor Mai Villadsen og Morten Messerschmidt får selskab af nyvalgte Linea Søgaard-Lidell (V) og Katrine Robsøe (R).
For Mai Villadsens vedkommende bliver det første gang, at hun toner frem på skærmen som tv-vært. Anderledes forholder det sig med Morten Messerschmidt, som tidligere har været at finde på dk4-sendefladen som vært på "Klimatosserne med (Ida (S), red.) Auken og Messerschmidt" og "Før valget med (Dan (S), red.) Jørgensen og Messerschmidt".
Første gang, at man kan få fornøjelsen af den nye duo i aktion bliver 14. marts, hvor programmet rammer æteren.
Programmet sendes derefter hver anden tirsdag.
Omtalte personer
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden













































