Majbritt M. Nielsen: LA's "hemmelige" debat går imod liberal grundlære

KOMMENTAR: Det virker kontraintuitivt, at regeringen ved at sænke dagpengesatsen vil fjerne de nyuddannedes motivation til selv at forsikre sig mod arbejdsløshed, skriver Majbritt Maria Nielsen.

Regeringen skulle ifølge hemmelige notater, som Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af, have foreslået deres manglende mandater at sænke dagpengesatsen for nyuddannede tilbage i november.

VLAK ønskede efter sigende niveauet sænket til godt 1.000 kroner over SU-satsen ud fra den logik, at det ville skabe et større incitament til at komme i arbejde efter endt uddannelse.

Liberal Alliance har i forrige uge aktualiseret emnet gennem en kampagne, der slår på de sædvanlige argumenter om at sætte tæring efter næring. Denne gang er den politiske dagsorden dog tilgængelig for offentligheden, så nu kommer reaktionerne fra de interessenter, der ikke blev hørt eller konsulteret i november, da VLAK bag lukkede døre puslede med det, der også kaldes dimittendsatsen.

Ikke overraskende er fagforeningerne oprørte over, at deres kunders incitament til at tegne en a-kasse potentielt kan mindskes eller forsvinde, hvis medlemmernes udbetaling pludselig minder om kontanthjælpssatsen.

Nogle af argumenterne imod Liberal Alliances forslag er, at de unge vil fravælge den forsikringsordning, en a-kasse kan ses som, og at 60 procent af de nyuddannede er i arbejde efter tre måneder, imens 80 procent af de nyuddannede er i arbejde efter et halvt år, skriver Jyllands-Posten.

Joachim B. Olsen (LA) mener dog – med en analyse fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Billes (LA) ministerium i den ene hånd og en liberal grundlære i den anden – at dimittendsatsen til nyuddannede er for høj i en tid, hvor akademisk arbejdskraft er en mangelvare.

Ifølge det notat, VLAK altså fremlagde for henholdsvis DF og S i efteråret, kunne statskassen spare 940 millioner kroner, hvis dagpengesatsen for de nye akademikere blev sænket fra 13.158 kroner til 7.182 kroner for ikkeforsørgende nyuddannede og fra 15.090 kroner til 14.154 kroner for nyuddannede med forsørgerpligt, hvis de er under 30 år. Noget, DF og S i øvrigt skulle have afvist pure.

Egentlig er det kontraintuitivt, at ydelsen stiger betragteligt, når et menneske er færdig på den statsbetalte uddannelse og kan oppebære en anseelig løn af samme årsag. Altså at SU’en stiger på en vis, når den nyuddannede netop skulle ud og mærke virkeligheden og arbejdsmarkedet.

Omvendt må det siges at være lige så kontraintuitivt at fjerne nogle nyuddannedes lyst til at forsikre sig mod arbejdsløshed og i stedet forlade sig på en kontanthjælpssats. Det er i hvert fald ikke en del af den liberale grundlære at sænke satsen på en a-kasse, der er betalt af frivillige medlemmer. Hvis det altså er dét, der sker, for har de fleste studerende ikke nærmest gratis a-kasse, indtil de er færdiguddannede og et godt stykke tid derefter?

Det undrer mig lidt, at VLAK ikke har følt for at inddrage de interessenter, der normalt bliver hørt på det område, regeringen laver plan for. Under forhandlingerne til erhvervs- og vækstpakken i efteråret skulle regeringen nemlig have lagt færdige og gennemregnede forslag på bordet.

Måske var det klogt ikke at føje mere til meget i efteråret, hvor mangel på sammenhængskraft og politisk opbakning til diverse forhandlinger i regeringen fyldte en del. Måske er det også derfor, Liberal Alliance udsatte et, for dem, sikkert essentielt anliggende til netop nu, hvor det kan debatteres igennem op til en sommerferie, hvor studerende ofte afslutter deres uddannelse. Samme periode på året, hvor der også er mindre efterspørgsel på arbejdskraft, fordi ferieplaner får magten.

Jeg siger ikke, at Liberal Alliance med denne hemmeligholdte og forsinkede debat har iklædt sig den gule trøje, når det kommer til at sende politiske prøveballoner op kort før sommerferien, som vi kender det fra DF’s feriepraksis.

Men jeg siger, at det er påfaldende, at regeringens fløjparti får lov at løbe med dette som en ny debat, når den allerede figurerer som et underbygget forslag bag murene på Slotsholmen.

-----------

Majbritt Maria Nielsen har arbejdet med juridisk formidling og lovgivning. Hun er tidligere kampagneleder for Liberal Alliance. I dag arbejder hun som foredragsholder og med politisk kommunikation og interessevaretagelse. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Sigrid Friis: Lad os også hylde solo-far og med-mor Sigrid Friis: Lad os også hylde solo-far og med-mor Næste artikel David Trads: Ole Birk Olesen forcerede notat om Kattegatbro - men det blev opdaget David Trads: Ole Birk Olesen forcerede notat om Kattegatbro - men det blev opdaget
  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Hvis vi springer et par kontraintuive punkter over,


    så kommer vi op med en mere velkonsolideret stat.

    Hvad kan målet for en velkonsolideret stat være?

    For bankerne!?

    At staterne på ny at kunne optage gæld!

    Til hvad forberedes staterne at optage gæld til?

    Den bedste forretning for bankerne, efter nogle gode år med handel og ejendomme er og bliver:

    KRIG!

    De vestlige stater forberedes med nyliberalisme og "austerity"- politik til
    igen at kunne rumme optagelse af lån til det som de sidste 400 år har været den bedste forretning for banker .

    Nemlig krig, og helst så langttrukken som mulig, som vi husker i både 1-2 ww, vietnam, og nu i mellemøsten.

    Man sparer gerne 300-400 mill kroner indimellem på kontanthjælp og dagpenge osv, selvom det giver en kraftig forringet købekraft i samfundet,

    men smider faktuelt gerne milliarder igen efter millitæret, om det så bare gælder idiotisk udsendelse til Letland, uudviklede fly, eller hjælp til at holde ISIS i live i Syrien , sikre olieforsyningerne i Irak osv osv.

    Der spares op til krig og "de små" betaler og skal betale igen og igen.

    Så er det ligemeget hvad mennesker i de pågældende stater rent faktisk FORESTILLER sig at de har betalt og sparet op til i hvilke systemer.

    Alt og alle resourcer samler sig om bankerne igen kan gøre den støtrste og bedste forretning, nemlig krig!

    England betaler stadig af på krigene mod Napoelon!

  • Anmeld

    Christian X

    Det kunne jo være

    at de unge så ville vælge en uddannelse, der gav reelle jobs - i stedet for at vente på et ledigt pseudojob som kommunikationsmedarbejder eller DJØF'er