Majbritt M. Nielsen: Omskæring er som et varigt medlemskab af en klub, en anden har meldt dig ind i

Med én enkelt sammenligning, fik læge og formand for Etisk Råd, Gorm Greisen, denne liberalist op i det røde felt. Til Politiken forklarede han, at omskæring af raske drengebørn kan sammenlignes med alle de andre ting, forældre gør ved deres børn, som heller ikke er i børnenes interesse, som for eksempel af aflevere dem i børnehave de første par gange. Grænselandet mellem forældres frihed til at opdrage og forme deres børn i eget billede og individets ukrænkelige ret til sin egen, lille krop bobler på henholdsvis det bagerste og laveste blus.

Lad det være sagt, at jeg om nogen anerkender menneskers ret til at vælge deres liv. Til at vælge, om de og deres børn skal være religiøse, vegetarer eller måske endda være den slags mennesker, der ser Vild med dans. Jeg forstår og anerkender, at det er dét, en fri stat giver sine borgere lov til; at være næsten alene om at leve livet efter egen, bedste opfattelse og om at præge samfundets mindste, har de samme efternavn som borgeren selv.

Men i omskæringsspørgsmålet kan jeg ikke demonstrere samme anerkendelse, for jeg insisterer på, at ingen børn skal miste dele af deres krop, før de selv forstår og selv tilslutter sig det overordnede formål, under hvilke kropsdelen fortabes.

I et debatprogram på landets taleradio, som jeg er vært for, kaldte jeg det en form for forvredet ”bogklubprincip” og derefter ”forhudsklubprincip.” Altså det her med, at et barn indmeldes i en forhudsklub på samme måde, som voksne indmelder sig i en bogklub, hvorefter den indmeldte selv skal foretage sig noget aktivt for at undgå at få tilsendt flere bøger.

Jeg insisterer på, at ingen børn skal miste dele af deres krop, før de selv forstår og selv tilslutter sig det overordnede formål, under hvilke kropsdelen fortabes.

Majbritt M. Nielsen

I omskæringssammenhæng kan man sige, at de drengebørn, der omskæres efter deres forældres ønske, godt kan melde sig mentalt ud af den klub, barnets forældre har meldt ham ind i, men fordi det desværre var forhudsklubben, der var tale om, kan barnet aldrig rigtig opsige medlemskabet. Barnet skal bare kigge ned af sig selv for at se, at han har været medlem og han vil aldrig finde ud af hvordan det er ikke at være medlem.

Lad det også være sagt, måske endda råbt, at jeg på ingen måde udfordrer enhvers ret til at være religiøs eller enhvers ret til at lade sig omskære som voksen, når vedkommende er myndig og i stand til at samtykke; jeg er liberal, for min skyld må den enkelte, danske borger spendere hele livet i bedestilling eller fjerne hele kalorius, så længe det sker i uden at påvirke andre borgere og så længe, borgeren altså er voksen.

For min skyld må den enkelte, danske borger spendere hele livet i bedestilling eller fjerne hele kalorius, så længe det sker i uden at påvirke andre borgere og så længe, borgeren altså er voksen.

Majbritt M. Nielsen

Og til trods for at omskæringsdebatten til tider minder om at åbne lågerne til helvede på klem og råbe ”er her nogen?”, så er jeg hverken blevet mere forstående eller mere forsonende over for de borgere, der oprigtigt mener, at raske drengebørn skal omskæres, hvis der ikke er en medicinsk begrundelse for et indgreb.

Nok har forældre ret til at forme og påvirke deres børn; det manglede da bare. Men de bør altså ikke have ret til at forme deres drengebørn i så bogstavelig en forstand, når det ikke engang er nødvendigt.

At være af dén opfattelse, uanset om det sker af kulturel eller religiøs sædvane, er efter min opfattelse at udøve sin religion, kulturelle opfattelse eller nedarvede sædvaner på et andet menneskes krop - et menneske, der sagtens kunne anspores til at leve efter samme kulturelle eller religiøse dogmer i alle andre henseender og derefter selv vælge at lade sig omskære, når vedkommende var juridisk i stand til at samtykke til et indgreb og vedkommende i øvrigt havde en alder, der gav anledning til den opfattelse, at vedkommende vidste, hvad religion, kultur eller omskæring indebar.

Religion, kultur og familiære sædvaner er alle velkomne i min liberale verden og også hvis alle tre ting resulterer i en oplyst omskæring, når voksenlivet indtræder. Men at melde børn ind i en klub, de aldrig kan melde sig ud af, er efter min opfattelse ikke en religiøs, kulturel eller familiær sædvane, der er værd at beskytte.

-----------

Majbritt Maria Nielsen er radiovært på Radio 24syv og har arbejdet med juridisk formidling og lovgivning. Hun er tidligere kampagneleder for Liberal Alliance. I dag arbejder hun som foredragsholder og med politisk kommunikation og interessevaretagelse. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.