Kommentar af 
Majbritt Maria Nielsen

Majbritt M. Nielsen: Ungkommunistisk dekadence ryster taburetten under velfærdssamfundet

KOMMENTAR: Det er dejligt, når ungdommen har en holdning. Men det er ikke dejligt, når koncentrationen af unge, der mener, at fællesskabsfølelsen er noget, man brandbeskatter sig til, bliver så høj, at et indlæg, der argumenterer for 100 procent i skat, er ment seriøst, skriver Majbritt M. Nielsen.

<b>RØD FARE:</b>&nbsp;Kommunismens dekadente støvle er villig til at sparke vores socialstat i stykker, mener Majbritt M. Nielsen.
RØD FARE: Kommunismens dekadente støvle er villig til at sparke vores socialstat i stykker, mener Majbritt M. Nielsen.Foto: Colourbox
Majbritt Maria Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For en uge siden bragte Berlingske et indlæg fra et medlem af SF Ungdom, der foreslog, at al indkomst over tre millioner kroner om året burde beskattes med 100 procent. Skribenten mente, at ingen danskere har et reelt behov for at tjene så mange penge, og at det er påfaldende, at regeringen laver regler for, hvor meget landets fattigste på overførselsindkomst må tjene, men samtidig ikke laver regler for, hvor meget landets rigeste må tjene.

Dét med at være ung, det kan vi ikke problematisere; alle er unge på et tidspunkt, og ungdom går over med tiden. Hvad vi dog kan problematisere, er dekadencen i den slags kommunistiske holdningskoncentrationer, og at et ungt, politisk orienteret menneske tror, at kontanthjælpsmodtagere tjener penge.

Skribenten slår sit indlæg an ved at problematisere, at skattelettelser ikke kommer kontanthjælpsmodtagere til gode. Det er lidt som når tilhængere af en blivende eller forhøjet arveafgift bliver sure over, at afdøde, der ikke står til at betale arveafgift, ikke får glæde af en potentiel lettelse af samme. For nej; hvis et menneske ved sin død ikke betaler arveafgift til staten, eller hvis et menneske ikke betaler topskat til staten, så får samme menneske naturligvis ikke glæde af en lettelse af disse.

Simpelthen fordi mennesket ikke i forvejen var pålagt den afgift eller den ekstra skat. Det fordummer den slags debatter, om hvem der beskattes massivt, og hvem der ikke beskattes massivt, at man skal starte dér. Men man skal bøje sig dybt for at forstå hinanden i en politisk debat nogle gange, og således også nu for kommunismens grønne spirer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Jeg mangler stadig at forstå, hvorfor det er bedre, at alle bliver fattigere, end at nogle bliver rigere?

Majbritt M. Nielsen

Herefter kan skribentens opposition dog rejse sig en smule, for indlægget præsenterer også skribentens billigelse af, at arbejdstagere selvfølgelig bør modtage det fulde udbytte af deres arbejde. Et stort tak for dét skal lyde til SF Ungdom fra denne arbejdstager, der langsomt rejser sig til skribentens ord om, at netop dén tanke er en af socialismens byggesten.

Men den langsomme oprejsning stopper brat med den unge spires vurdering af, hvornår et udbytte er frigivet til en arbejdstager. Han vurderer nemlig, at det er den ved tre millioner kroner tjent om året.

Vi er i vores dna et socialistisk land.

Majbritt M. Nielsen

Faktisk mener han, at alle bør kunne klare sig på 30.000-50.000 kroner om måneden, så måske skal jeg i virkeligheden bare være glad for, at vi ikke, efter skribentens ønske, beskattes med 100 procent efter en halv million.

Men skribenten ender på tre millioner kroner, bakket op af den franske præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon, som han da også tager til indtægt for sit eget forslag. Mélenchon fik mindre end 20 procent af stemmerne i første tour d’election, og Frankrig slap således for kommunismens komme.

Indlægget bevæger sig herefter over i et forventningsfuldt forsvar, da skribenten regner med, at de grådige modstandere af kommunisme anno 2018 vil råbe ”misundelsesskat” efter ham og hans forslag – eller reagere med argumenter som ”jamen, så flytter de største skatteydere til udlandet”. Et forventet argument, skribenten allerede svarer på i indlægget: ”Jamen, så flyt!”

Jeg mangler stadig at forstå, hvorfor det er bedre, at alle bliver fattigere, end at nogle bliver rigere?

Jeg mangler også at forstå, hvorfor den yderste venstrefløj, hvis politik ofte kan koges ned til ”send flere penge” ikke klapper og aer den portion af danskere, der de facto betaler mest til statskassen og derved financierer en masse røde politiske drømme om mere velfærd, større lønninger i det offentlige og højere ydelser til dem, der står uden for arbejdsmarkedet.

Der er ikke råd til den slags røde drømme i et samfund, hvor de stærkeste skatteydere skrider eller begynder at snyde, fordi de ikke længere vil lade sig brandbeskatte yderligere i et af de lande i verden, der kræver de allerstørste skatter af deres borgere.

Det er dejligt at være solidarisk. Det er dejligt at være politisk orienteret, og det er dejligt, når ungdommen har en holdning; jeg har selv været henholdsvis interesseret i politik og været en aktiv del af dansk politik i mere end ti år.

Men det er ikke dejligt, når koncentrationen af unge, der mener, at fællesskabsfølelsen er noget, man brandbeskatter sig til, bliver så høj, at et indlæg som det nævnte i Berlingske rent faktisk er ment seriøst.

I Danmark har vi grundlovsfæstet, at ingen må undsiges dét, de har brug for i den udstrækning, at de skal kunne leve værdigt.

Vi er i vores dna et socialistisk land, hvorfor store dele af verden måber, når vi fortæller dem om vores love om barsel, sygdom, ferie, folkeskoler, ledighed, uddannelsesstøtte og pension. Men vi er ikke opportune ideologer, der sparker den røde taburet væk under os selv med kommunismens dekadente støvle. Den taburet, alle de velfærdsgoder, der herover er oplistet, hviler på.

------------

Majbritt Maria Nielsen er radiovært på Radio 24syv og har arbejdet med juridisk formidling og lovgivning. Hun er tidligere kampagneleder for Liberal Alliance. I dag arbejder hun som foredragsholder og med politisk kommunikation og interessevaretagelse. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Majbritt Maria Nielsen

Radiovært, skribent, debattør, forfatter
cand.jur (Københavns Uni. 2019)

0:000:00