Majbritt Maria Nielsen: Der er intet morsomt i at kalde folk for bøsser

Jeg skal være den første til at vedkende mig, at omgangstonen i min bekendtskabskreds kan være grov. Vi taler hårdt, sarkastisk eller decideret forfærdeligt til hinanden, fordi det vidner om den tryghed og tillid, der er i vores relation. Vi demonstrerer i vores frisprog, at vi ved, at vi har en indforståethed, og at vittigheder er helt okay, fordi den bagvedliggende kærlighed legitimerer den.

Men forleden tog min ven et ord i brug, som overskred min grænse, og det er ellers en sjældenhed. I et forsøg på at provokere vores fælles kammerat i et kærligt og drillende ærinde, kaldte han ham for bøsse.

Debatten har været rejst før, men nu gør jeg det altså igen. Jeg kan simpelthen ikke begribe, hvorfor det ord stadig kan anvendes som skældsord. Jeg er helt med på, at kønstiderne er skiftet relativt hurtigt i forhold til den kønshistorie, vi alle sammen står på ryggen af. For nogle mennesker er de måske skiftet for hurtigt, fordi de er født i en tid, hvor homoseksualitet var synonym for sindssyge, eller i hvert fald i dyb strid med Guds ord.

Det er nogle gange de samme, ofte ældre personer, der kan udtale sig om mennesker fra andre dele af verden end den nordlige, så man går en størrelse ned i sko. Vi må simpelthen bare vente på, at de lægger sig til at dø, og det gør de også lige om lidt. Det nytter ikke noget at forsøge at forklare mennesker, der har levet et helt liv i én slags verden, at deres forestillingsverden er undertrykkende eller krænkende, og at deres barndomsverden er forkert. Så, ja. Det kan virke lidt hårdt, men vi må bare vente på, at tiden går.

For der er intet som helst i dét at være homoseksuel, der – selv i teorien – kan virke som et prædikat, man gerne vil dukke sig for, skulle det blive affyret mod én. Vi ved det, fordi menneskerettigheder, videnskab og vores medmennesker har indtaget den plads, Guds ord og almen ignorance før besad, og fordi vi alle sammen kender og holder af mennesker, der elsker én af samme køn. Fordi menneskers seksualitet ikke er et offentligt debatemne, der kan eller skal formes efter åndsfattiges forhenværende forestillinger om, hvad der er acceptabelt eller værd at respektere.

Som liberal fritænker, ”drengepige” og kvinde i en mandsdomineret verden af politik er jeg altid til fals for vittigheder, der balancerer på kanten af radikale krænkelsesfornemmelser, og som går rent hjem.

Det nytter ikke noget at forsøge at forklare mennesker, der har levet et helt liv i én slags verden, at deres forestillingsverden er undertrykkende eller krænkende.

Majbritt Maria Nielsen

Med formuleringen ”rent hjem” mener jeg, at adressaten for vittigheden er enig i, at vittigheden er berettiget og ikke føler sig krænket, fordi indforståetheden og tilliden i relationen er i behold; den slags friheder har vi dog stadig i de små, tillidsfyldte, lukkede rum. Der kan vi tale, som vi vil.

Det mindste af de frihedsrum er i øvrigt indersiden af vores egne hoveder, og det er præcis dér, jeg vil opfordre til, at man giver udtryk for sine nedladende eller negative følelser omkring homoseksualitet, hvis man altså har nedværdiget sig til at have en holdning til andre menneskers kærlighedsforhold i 2018. Inde i sit eget hoved.

For hvor krigsbørnene ikke kan leve op til de demokratiske og frihedsprægede forventninger, vi har til folks forståelse af homoseksualitet i 2018, så kan mine venner og bekendte omkring de 30 og 40 år sagtens påbydes at fjerne ordet bøsse fra deres nedladende vokabularium.

Vi er simpelthen blevet klogere. Og selv, hvis det er en dårlig vane, eller bare noget, man lige fik sagt i farten, så må man tvinge det ord ud af vanevokabulariet og ind i ”bare et menneske”-vokabulariet.

Ellers løser det sig måske helt af sig selv, når man i en forbifart eller af dårlig vane får sagt ordet bøsse i en nedladende sammenhæng i en forsamling, der rent faktisk indeholder en homoseksuel person.

Som det skete for min ven forleden. Vi var nemlig også sammen med vores homoseksuelle kammerat, der reagerede med at smile voksent til min ven og sige: ”Jeg ved godt, du ikke mener det. Jeg er ikke sur,” imens min ven kiggede ængsteligt og forskrækket på ham og alle os andre.

Stop med at bruge en masse, masse menneskers seksualitet som en nedladende vittighed, hvis du nogle gange kommer til det. Gør dig umage for at fjerne den tendens og det ord fra dit vokabularium. Også for din egen skyld; du virker meget lidt oplyst eller dejlig, når du er så uopfindsom. Der er intet morsomt eller hyggeligt over at bruge andre menneskers seksualitet til andet, end de selv vælger at bruge den til.