Manden for bordenden i EU det næste halve år sætter danske hadesager på dagsordenen

INTERVIEW: Portugals premierminister vil bruge sit lands seks måneder i EU’s formandskabsstol til at fremme EU’s sociale søjle og forstærke migrationspolitikken med mere fokus på den enkeltes behov.

Antonio Costa har et travlt halvår foran sig.
Antonio Costa har et travlt halvår foran sig.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Der er tydeligvis flere måder at være europæisk socialdemokrat på.

I hvert fald lykkes det en venlig og smilende socialdemokratisk portugisisk premierminister at få sat sine fingre på en bunke ømme punkter for den danske socialdemokratiske regering, da han over en videoforbindelse fra et stort, tomt mødelokale i Lissabon møder Altinget og en gruppe andre Bruxelles-baserede korrespondenter til halvanden times vue ud over det næste halve år.

1. januar overtager Portugal tøjlerne i EU’s Ministerråd. I seks måneder er det dermed António Costas regering, der sætter dagsordenen, smeder de politiske kompromiser blandt de 27 EU-lande og repræsenterer dem i forhandlinger.

Det har den socialdemokratiske premierminister tænkt sig at gøre fuldt ud brug af, gør han klart.

Fakta
Det portugisiske formandskab prioriteter:
  • Få sat gang i den europæiske genopretning 
  • Udvikling af EU’s sociale søjle 
  • Strategisk autonomi 
  • Fokus på handelsaftaler med Mercosur, Australien og New Zealand, genrejsning af forholdet til amerikanerne og handelsforholdet til Indien. 
  • Strategisk partnerskab mellem EU og Afrika
Læs mere her https://www.2021portugal.eu/en/programme/priorities/

Højt på prioritetslisten står et dansk hadeobjekt af rang.

Det er EU’s såkaldte sociale søjle, der allerede ved sin fødsel i 2017 ved et topmøde i Göteborg var en kilde til frustration for den daværende Venstre-ledede regering. Dengang blev søjlen solgt som et værdikatalog over 20 socialpolitiske dyder, som EU-landene selv skulle garantere deres egne befolkninger, fra en løn, de kunne leve af, til adgang til lægehjælp, børnepasning og sundhedspleje.

Det, vi for enhver pris skal undgå, er ikke at have tilstrækkelig med fleksibilitet mellem os, for det kan lede til en ny Brexit. Vi har alle forstået, at prisen for en exit er alt for høj at betale set fra både et politisk og et økonomisk synspunkt til, at man kan risikere, at der kommer den slags kriser i EU.

António Costa
Portugisisk premierminister

Vigtig brik i genopretningen
Den siddende EU-Kommission har en helt anden håndfast tilgang til søjlen, hvilket allerede nu er resulteret i det forslag om en EU-mindsteløn, der har gjort arbejdsmarkedets parter rasende og fået Folketinget til at sende et såkaldt gult kort til Kommissionen i protest.

Til foråret kommer en plan for, hvordan den vil udmønte andre af søjlens princippunkter på EU-plan. Og nu står det også helt øverst på listen, når den portugisiske premerminister præsenterer sit formandskabsprogram – kun overgået af genopretningen af den europæiske økonomi i kølvandet på covid.

Hvor den danske regering ser social- og arbejdsmarkedsområdet som noget, landene fint kan varetage selv, ser den 59-årige socialdemokrat søjlen spille en vigtig rolle i netop genrejsningen af Unionen i en mere grøn og digital retning efter krisen.

”Den sociale søjle er et sikkerhedsgrundlag under den dobbelte udfordring, vi står overfor med klimaomstillingen og den digitale omstilling. Det vil sige, at vi investerer i menneskers kunnen og i innovation for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og i stærk social beskyttelse, så ingen bliver overladt til sig selv,” siger António Costa.

Costa annoncerer stolt et socialt topmøde i Porto 7. maj med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet side om side med EU-politikerne, hvor sagen skal sættes i højsædet.

Støtter ny coronafond
Men det er ikke det eneste område, hvor han kolliderer med danske interesser.

Costa taler varmt om den genopretningsplan på 5.600 milliarder kroner, som Danmark på det stærkeste modsatte sig og først fodslæbende sagde ja til efter et udmattende topmøde på små fem dage i sommer. Pengene skal EU låne på landenes vegne og uddele som en blanding af lån og tilskud over de næste par år til en række definerede områder med fokus på digital og grøn omstilling, strukturreformer, sundhedssystemer med mere. Regningen kommer efter 2027, når pengene skal betales tilbage.

Pengene er uddelt efter, hvor hårdt et land blev ramt økonomisk af coronaepidemiens første bølge og dets generelle velstandsniveau. Danmark har øremærket sine omkring 11 milliarder kroner til grønne projekter på finansloven, men har ikke sendt en plan til EU-Kommissionen endnu.

Portugal, der har cirka dobbelt så mange indbyggere som Danmark, står til gengæld til at få 100 milliarder kroner og er allerede langt i diskussionerne med EU-siden om, hvordan de kan bruges.

God kontrol
De såkaldte sparelande, som Danmark er en del af, er bekymret for, at de mange milliarder risikerer ikke at blive brugt fornuftigt, når de skal ud og arbejde så hurtigt, fordi det kan blive svært at komme med nok gode, gennemtænkte projekter.

Det afviser Costa.

”Der er en peer-review-kontrol forudset på de forskellige programmer,” siger han og mener, at fonden generelt rammer det rigtige leje.

”Kriterierne er fair. De tager hensyn til den økonomiske og sociale påvirkning fra covid-19 på de forskellige økonomier og har til hensigt at sætte alle lande på lige fod.”

”Det giver ikke den samme frihed, som hvert land normalt har i udmøntningen af europæiske programmer. Men det er heller ikke sådan, at man indsætter en trojka, som trækker mål og reformer ned over hovedet på os,” siger han med henvisningen til den i Sydeuropa så forhadte trio bestående af EU-Kommissionen, ECB Og Den Internationale Valutafond, som forestod de voldsomme hestekure, der var betingelsen for de lån, Portugal på linje med en lille håndfuld andre eurolande måtte tage imod under eurokrisen.

Holder døren åben for en permanent ordning
Mens den danske regering holder hårdt på, at den store låntagning skal være en enlig svale, er portugiseren ikke så sikker.

”Kan det inspirere til en ny måde at genere midler på i fremtiden efter 2027? Det er for tidligt at sige,” siger han, men peger samtidig på, at den nye mekanisme har ligheder med det forslag til et nyt eurobudget til reformer inden for eurozonen, som var under udvikling på en meget mindre skala, da coronakrisen ramte.

”Vi må evaluere efterfølgende og tænke over, om den nye måde at rejse penge på i EU skal udvikle sig og lade sig inspirere af denne metode, som pålægger alle et ansvar,” mener Costa.

Den portugisiske premierminister opfordrer også til at tage det roligt med at genindføre de skrappe krav om kontrol med statsstøtte og grænser for budgetunderskud og statsgæld, som EU-landene opererer med i fredstid.

”Der er international konsensus, både hos økonomer og hos IMF om, at man ikke skal skynde sig med at reducere støtten til økonomierne eller budgetpolitikken. Vi skal bevare disse instrumenter, indtil vores økonomier er tilbage på 2019-niveau.”

”Ifølge den seneste prognose fra Den Europæiske Centralbank bliver det først i 2022, så vi skal forblive fleksible, når det kommer til at genintroducere reglerne fra stabilitets- og vækstpagten og for statsstøtte og sikre, at vi ikke får gentaget de samme fejl, som under den seneste krise,” siger han med eurokrisen i frisk erindring.

Hvor den krise var med til at skabe en dyb kløft mellem syd og nord i EU-klubben, har coronakrisen hidtil undgået at splitte landene på samme måde.

Det glæder Costa sig over.

”I øjeblikket er dynamikken i genopretningen mere eller mindre symmetrisk i de forskellige lande. Vi skal fortsætte med at have det helhedsbillede. Det har hjulpet os i denne krise, at vi alle blev ramt og har undgået at skabe splittelse,” siger han.

Migration på dagsordenen
Når Portugal overtager EU-formandskabet fra Tyskland 1. januar arver de også en notorisk svær sag, nemlig det forslag til en ny asyl- og migrationspolitik, som EU-Kommissionen lagde på bordet i september.

Danmark står i en lidt sær situation med et ben inde og et ben ude af det politikområde. På den ene side undtaget på grund af retsforbeholdet, på den anden side med i kraft af de særaftaler om Schengen-samarbejdet og det såkaldte Dublin-samarbejde, der fastsætter, hvem der har ansvaret for en asylansøger.

Hvor den danske socialdemokratiske regering har forsøgt at få de øvrige EU-lande med på at få lagt asylbehandlingen ud i centre i tredjelande og selv arbejder hårdt på at finde villige partnere til at lægge land til, så har den portugisiske premierminister en noget mere afslappet holdning til tilstrømningen til Europa.

Måske er det, fordi hans egen far er født i Mozambiques hovedstad Maputo, af forældre, der kom fra Goa i Indien - steder på to forskellige kontinenter, som begge er filtret helt ind i portugisisk kolonihistorie.

Måske er det, fordi Portugal, som han selv pointerer, er en nation af både indvandrere og udvandrere.

”Vi må forstå, at migration er en del af menneskeheden. Så længe der har været mennesker, har der været migration. Der er øjeblikke, hvor disse bevægelser går hurtigere, og der er øjeblikke, hvor de går langsommere,” siger han.

Ikke bare kvoter
Derfor vil Costa heller ikke have, at diskussionen strander i spørgsmål om tvungen omfordeling af asylansøgere mellem landene, sådan som den har gjort siden flygtningekrisen i 2015 – selv om han er klar tilhænger af, at der skal udvises solidaritet med de lande, der bærer de tungeste byrder ved EU’s ydre grænser.

”I krisetider bør det være obligatorisk at fordele med kvoter mellem landene. Men man må skelne mellem kriseøjeblikke og normale indvandringsstrømme, som vi skal håndtere med et meget mere holistisk syn,” siger han og peger på samarbejde med tredjelande, brug af udviklingspolitikken, kontrol med de ydre grænser, men også udviklingen af flere lovlige migrationsveje ind i EU og en bedre integrationspolitik.

”Vi må forstå, at flygtningedynamikken ikke bliver ændret, så længe der ikke sker en stabilisering i oprindelseslandene. Og klimaforandringerne kommer til at skabe klimaflygtninge, som vi bliver nødt til at tage som en kendsgerning for vores kontinents fremtid med den geografiske position, som vi har, og med forskellighederne i de demografiske dynamikker mellem Europa og dets naboer.”

”Det er ikke et emne for den korte bane, men et eksistentielt spørgsmål om fremtiden i forholdene i det globale samfund. Der skal vi have en solidarisk politik mellem os, som også er er en intelligent politik, når det kommer til økonomisk migration.”

”Og i forhold til solidaritetsmekanismen, så skal vi lære af vores erfaringer fra de seneste år. Man kan ikke bare sætte folk på et fly fra Grækenland og sende dem til Portugal eller Sverige. Der er brug for en personaliseret profil for hver eneste flygtning eller migrant. De er ikke bare en udifferentieret gruppe, det er mennesker med livserfaringer og mål i livet. En vellykket integration er at forstå baggrunden og livsmålet for den enkelte person,” siger Costa.

Europas fremtid
Et andet emne, der ender på hans bord, bliver en storstilet folkehøring, som er i støbeskeen på EU-plan. Den såkaldte konference om Europas fremtid, der skal få europæerne til at diskutere, hvor EU skal bevæge sig hen, er allerede håbløst forsinket.

Det største uløste spørgsmål er, hvem der skal lede konferencen. Her har den tidligere danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), stået stærkt på rygtebørsen, men er endnu ikke lykkedes med at samle den fornødne opbakning.

Da Altinget spørger António Costa, om han har tænkt sig at fremme Thornings kandidatur til posten, undviger han.

”Det vigtigste spørgsmål er ikke valget af formand. Det vigtige er at få fremmet konferencen. Europa har helt klart brug for en debat – ikke om traktater, men om den fælles vision om, hvad vi vil med EU i fremtiden. Fordi nogle gange, når vi har de forskellige debatter for eksempel om migration eller om budgettet, bunder de i, at der er forskellige syn på Europas fremtid."

"Jeg mener ikke, at det er nyttigt for nogen at lade, som om der ikke eksisterer de forskelligheder. Det gør der, det er helt normalt, og den bedste måde at se dem i øjnene på er at tale klart, direkte og åbent om de forskellige synspunkter og se på, hvordan man kan arbejde mere effektivt sammen, velvidende at der er forskellige syn på, hvad Europa skal være.”

Derfor skal man, ifølge den portugisiske premierminister, også huske på, at der allerede er plads i samarbejdet til, at alle 27 EU-lande ikke behøver at gå i takt.

”Det er muligt med forstærket samarbejde på forskellige områder for dem, der vil gå længere hurtigere, uden at skabe problemer for dem, der ikke vil.”

”Det, vi for enhver pris skal undgå, er ikke at have tilstrækkelig med fleksibilitet mellem os, for det kan lede til en ny Brexit. Vi har alle forstået, at prisen for en exit er alt for høj at betale set fra både et politisk og et økonomisk synspunkt til, at man kan risikere, at der kommer den slags kriser i EU,” siger António Costa.

Dokumentation

Blå bog:

  • António Luís Santos da Costa
  • Født 1961
  • Uddannet jurist ved Lissabon Universitet
  • Fuldtidspolitiker siden slut-80’erne for det portugisiske socialdemokrati. Har bestridt en række forskellige ministerposter og været EU-parlamentariker fra 2004-2005
  • Borgmester i Lissabon fra 2007 til 2015
  • Premierminister i Portugal siden 2015, genvalgt i 2019.
  • Gift og har to børn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00